Godkendelse af Københavns Kommunes høringssvar til Sundhedsaftale 2019-2023 (Fællesindstilling)

Sundheds- og Omsorgsudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget skal godkende høringssvar til ny Sundhedsaftale for 2019-2023.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget,

1. at udvalgene godkender Københavns Kommunes høringssvar til udkast til Sundhedsaftale 2019-2023 (bilag 1)

Problemstilling

Den 1. juli 2019 skal der være indgået en ny Sundhedsaftale for 2019-2023 mellem Region Hovedstaden og de 29 kommuner i regionen.

Sundhedskoordinationsudvalget i Region Hovedstaden har i december sendt udkast til sundhedsaftalen (bilag 2) i høring frem til den 28. februar 2019.

Sundhedsaftalen er en politisk aftale, som indgås mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne for en fireårig periode. Aftalen omfatter alle borgere, der har brug for en indsats fra både kommuner, hospitaler og praktiserende læger. Aftalen skal understøtte, at borgerne oplever kvalitet, effektivitet og sammenhæng i deres forløb. Aftalen omfatter også børn og unge samt psykiatrien og er derfor væsentlig for både Sundheds- og Omsorgsudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget. Udvalgene forelægges Københavns Kommunes høringssvar, som er vedlagt i bilag sammen med udkast til sundhedsaftalen.

Løsning

Baggrund

Sundhedsaftalen for 2019-2023 er den fjerde i rækken. Aftalen er politisk forankret i Sundhedskoordinationsudvalget, som består af repræsentanter udpeget af Kommune Kontaktråd Hovedstaden, Regionsrådet samt Praktiserende Lægers Organisation i Hovedstaden. Indgåelse af sundhedsaftaler er en lovbunden opgave efter sundhedsloven og udarbejdes efter gældende bekendtgørelse og vejledning om sundhedsaftaler.

Erfaringerne fra tidligere sundhedsaftaler har medført et ønske om, at sikre en mere enkel sundhedsaftale med færre statiske indsatser, som er foruddefineret for en fireårig periode. I stedet skal sundhedsaftalen være mere fokuseret med en række dynamiske mål, der skaber mulighed for løbende udvikling i takt med sundhedsvæsenets forandringer og giver plads til lokale, politiske prioriteringer. 

Udviklingen i sundhedsvæsenet betyder, at borgere i højere grad behandles, plejes og rehabiliteres ambulant uden sygehusindlæggelse eller i deres eget hjem og nærmiljø. Udviklingen medfører et behov for i endnu højere grad at sikre sammenhæng og klarhed om opgavefordelingen for de borgere, der har forløb på tværs af sygehus, almen praksis og kommunen. Sundhedsaftalen bliver en vigtig ramme i de kommende år, hvor flere opgaver i forhold til borgere med kroniske sygdomme skal flyttes ud tættere på borgerens hjem.

Sundhedsaftalens indhold

Den overordnede ramme for sundhedsaftalen er de otte nationale kvalitetsmål for sundhedsvæsenet, som blandt andet omhandler bedre sammenhængende patientforløb, styrket indsats for ældre og borgere med kroniske sygdomme, øget patientinddragelse og flere sunde leveår. Sundhedsaftalen for 2019-2023 skal jf. bekendtgørelsen opstille fælles, forpligtende målsætninger, som fastlægges med udgangspunkt i de nationale mål. Formålet med de fælles, forpligtende målsætninger er at bidrage til en fælles retning for indsatsen på tværs af sektorerne.

Aftaleudkastet rummer fire visioner samt tre fokusområder, som skal bidrage til at realisere de nationale målsætninger:

Visioner

• Mere sammenhæng i borgerens forløb

• Mere lighed i sundhed

• Mere samspil med borgeren

• Mere sundhed for pengene

Fokusområder

• Sammen om ældre og borgere med kronisk sygdom

• Sammen om borgere med psykisk sygdom

• Sammen om børn og unges sundhed

Fokusområderne udfoldes og konkretiseres gennem temadrøftelser i Sundhedskoordinationsudvalget, når aftalen er indgået. Det sker med udgangspunkt i otte bærende principper for samarbejdet, herunder klarhed om opgave og ansvarsfordeling, fælles ansvar for borgernes sundhed, effektiv ressourceudnyttelse og borgerinddragelse.

Københavns Kommunes høringssvar

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen har udarbejdet udkast til et fælles høringssvar fra Københavns Kommune (KK), hvori det bemærkes, at aftaleudkastet lever op til ønsket om en fokuseret og prioriteret aftale med få, udvalgte fokusområder. KK bakker op om de valgte visioner, fokusområder, målsætninger og principper og har derudover foreslået et ekstra mål på psykiatriområdet, som sætter fokus på koordinerede udskrivningsforløb for borgere med psykisk sygdom.

KK er meget enige i, at opgaverne i sundhedsvæsenet skal løses der, hvor det er mest effektivt for samfundsøkonomien og giver mest værdi for borgerne. Høringssvaret fremhæver derfor vigtigheden af, at drøfte opgavernes rette placering og sikre aftalt og planlagt opgaveoverdragelse. Ved ændring af opgavevaretagelsen mellem kommuner, region og almen praksis skal der sikres klare aftaler om ansvarsfordeling, lægeligt behandlingsansvar og økonomi, så borgerne oplever en effektiv og sammenhængende behandling af høj kvalitet.

Høringssvaret understreger, at der bør være en opmærksomhed på de områder, hvor der i dag ikke sker en aftalt overdragelse af opgaver. KK har som mange andre kommuner i de senere år oplevet en opgaveglidning fra regionen som følge af blandt andet reducerede indlæggelsestider, hurtige udskrivelser og en markant øgning i ambulante aktiviteter. Udviklingen har medført, at borgerne har behov for længere efterbehandling efter udskrivelse fra sygehus, og at dele af efterbehandlingsopgaven er gledet ud til almen praksis og kommunerne, som varetager stadigt flere og mere komplekse sundhedsopgaver uden aftaler eller økonomi er fulgt med.

Det er ligeledes et væsentligt opmærksomhedspunkt at sikre, at psykiatriopgaver, herunder diagnosticering og behandling, på børne-, unge- og voksenområdet ikke skubbes over i kommunerne som følge af, at behandlingspsykiatrien er presset på grund af besparelser og behandlings- og udredningsgarantien.

Økonomi

Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Sundhedskoordinationsudvalget godkender det endelige forslag til Sundhedsaftale 2019-2023 i april 2019. Herefter skal sundhedsaftalen godkendes i Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i alle 29 kommuner i regionen. Sundheds- og Omsorgsudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget forelægges Sundhedsaftale 2019-2023 i maj, hvorefter den godkendes i Borgerrepræsentationen i juni.

Den endelige Sundhedsaftale 2019-2023 indsendes til godkendelse i Sundhedsministeriet senest den 1. juli 2019.

 

Katja Kayser                                            Tobias Børner Stax

 

Nina Eg Hansen

Indstillingen blev godkendt.

A, B, C, Ø og Å afgav følgende protokolbemærkning:

'De pågældende partier ønsker, at der i sundhedsaftalen bør være mere fokus på ulighed i sundhed for borgere på det sociale område, fx ift. den gennemsnitlige levealder, generelle sundhedstilstand og psykiatriske behandlinger.'