Opfølgning på pejlemærke 10 ”Flere hjemløse får og fastholder egen bolig”

Socialudvalget skal tage status for 2012 for pejlemærke 10 ”Flere hjemløse får og fastholder egen bolig” til efterretning.

Socialudvalget vedtog primo 2010 et pejlemærke om at øge andelen af hjemløse, der får og fastholder egen bolig. Der gøres årligt status på pejlemærket, og Socialforvaltningen forelægger hermed status for pejlemærket for 2012.

Socialudvalgets pejlemærke 10 ”Flere hjemløse får og fastholder egen bolig” opgøres på baggrund af to indikatorer: Opholdstid på herberger samt andelen af hjemløse der fastholder tildelt bolig. Mens opgørelsen af opholdstid på herberger er en indikator for, hvor hurtigt borgeren kommer videre til en mere permanent boligløsning, fungerer opgørelsen af andelen af hjemløse, der fastholder tildelt bolig, som en indikator for at borgeren er ude af hjemløshed.

Indikator 10a (opholdstid på herberg) og 10b (fastholdelse i egen bolig) vægter 50 pct. hver.

• 10a. Opholdstid på herberger (§ 110). Opholdstid på herberger er en indikator for, hvor hurtigt borgere kommer videre til en mere permanent boligløsning efter ophold på herberg. Opgørelser fra SFI viser, at der sker en betydelig cirkulation med tilgang og afgang i hjemløsegruppen, og at det lykkes mange at komme ud af hjemløsheden, inden den bliver langvarig eller kronisk. For de der ikke kommer ud af hjemløsheden, formodes konsekvenserne ved at leve i hjemløshed dog at blive mere mærkbare, jo længere tid de lever som hjemløse. Opgørelser fra SFI viser ligeledes, at varigheden af hjemløshed er stigende med alderen, og det bliver vanskeligere at hjælpe mennesker ud af hjemløshed, jo ældre de bliver. Dette peger på vigtigheden af, at hjemløse ikke opholder unødigt lang tid på herbergerne, men at der hurtigt arbejdes på at finde en permanent boligløsning.
• 10b. Andel hjemløse som fastholder tildelt bolig (et år efter anvisning). Fastholdelse i egen bolig er en indikator for, at en borger er kommet ud af hjemløshed. Udenlandske undersøgelser viser, at hjemløse der indledningsvist tilbydes et stabilt holdepunkt i form af en bolig, har bedre muligheder for at tackle sociale problemer og at skabe en positiv forandring i eget liv. Det er derfor centralt, at de hjemløse der flytter ind i en bolig også formår at fastholde boligen på længere sigt.

Der er samlet set sket en lille fremgang i pejlemærket fra 2009-2012, men udviklingen i pejlemærket følger ikke forvaltningens målsætning.

I tabel 1 ses den samlede udvikling i pejlemærket over tid sammenlignet med forvaltningens målsætning. Pejlemærkemålingerne fungerer således, at baselineværdien i 2009  blev sat til 5. Målingerne har herefter fremadrettet mulighed for at bevæge sig fra 5-10, hvis pejlemærkemålingerne går i positiv retning – og under 5, hvis de går i negativ retning

Af tabellen fremgår det, at pejlemærket samlet set har bevæget sig fra en baselineværdi på 5 i 2009, til en værdi på 5,5 ved udgangen af 2012. Samlet set er der således sket en lille fremgang i pejlemærkemålingen. Det er dog værd at notere sig, at der fra 2011-2012 skete et fald på 2,6. For at nå forvaltningens målsætning i 2013, estimeres det, at værdien ved udgangen af 2012 burde ligge på 8,8. Udviklingen i pejlemærket er således positiv, men udviklingen går dels ikke hurtigt nok, og var i 2012 præget af tilbagegang sammenlignet med 2011. 

Tabel 1: Samlet status på pejlemærket over tid

 Forklaring på udviklingen i pejlemærket

I tabel 2 ses udviklingen af pejlemærket samt udviklingen for de to indikatorer. En grafisk illustration af udviklingen for indikatorerne ses ligeledes på bilag 1. Det skal bemærkes at baseline for indikator 10b er august 2011, da data ikke er blevet opgjort tidligere. Indikatoren 10a vedr. opholdstid på herberger har bevæget sig den forkerte retning i forhold til baselinemålingen i 2009. Derimod har udviklingen for indikator 10b vedr. fastholdelse af tildelt bolig bevæget sig i den rigtige retning og er på niveau med forvaltningens målsætning. 
 

Tabel 2: Status for pejlemærke og indikator for 2012.

Udviklingen i indikator 10b

Indikator 10b viser, at der er sket en stigingning i andelen af hjemløse, der fastholder tildelt bolig. Som det fremgår at tabel 2, er andelen der har fastholdt egen bolig fra august 2011til november 2012 steget fra 80 pct. til 87,2 pct. Denne udvikling følger forvaltningens målsætning om, at fastholdelsesprocenten i egen bolig ved udgangen af 2013 skal være på 90 pct. Udviklingen i andelen af hjemløse der kommer i egen bolig, og som fastholder boliger, er således aldeles positiv. I det følgende fremgår en række af forvaltningens indsatser, som må formodes at have en indflydelse på den positive udvikling i pejlemærket.  

Forvaltningen har en række indsatser på hjemløseområdet, som kan være med til at forklare den positive udvikling i indikator 10b ”fastholder tildelt bolig”. Som en del af Københavns Kommunes hjemløsestrategi (2009-2013) arbejdes der med principperne bag Housing First. Kort fortalt arbejder man i Housing First ud fra den teori, at hjemløse borgere med komplekse sociale problemer har bedre muligheder for at tackle deres problemer og at skabe en positiv forandring i eget liv, hvis de som udgangspunkt tildeles en bolig. For at sikre fastholdelse i boligen arbejder forvaltningen med to typer af bostøttemetoder, en permanent og en midlertidig. Resultaterne fra arbejdet med Housing First i hjemløsestrategien er meget positive. Ud af de ca. 160 borgere, der under strategiperioden er kommet i egen bolig, er fastholdelsesprocenten samlet 97 pct., hvilket er en stor succes. Arbejdet med Housing First fortsætter også efter hjemløsestrategiens udløb ved udgangen af 2013.

En anden årsag til den positive udvikling vedrørende fastholdelse af egen bolig kan være det særlige fokus, der har været på fællesborgere mellem Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Samarbejdet omkring fællesborgerne har betydet, at i de sager hvor fællesborgere har været i fare for at miste deres kontanthjælp, fordi borgeren ikke har overholdt betingelserne for udbetaling af kontanthjælp, har Socialforvaltningen hjulpet borgeren med at oplyse sagen overfor Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen for at hindre en sanktionering. Indsatsen har betydet, at økonomiske sanktioneringer fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen er blevet afværget, og at flere borgere dermed har fastholdt deres bolig.

Derudover har forvaltningen primo 2012 indført en ny organisering af boligrådgiverne, som har medført, at 15 boligrådgivere er blevet forankret under Center for Udsatte Voksne og Familier. Ændringen betyder, at alle borgere, der flytter fra herberg til egen bolig, bliver tilbudt at få tilknyttet en boligrådgiver i op til et år efter indflytningen i egen bolig. Kontakten til boligrådgiverne opstartes allerede på herberget, hvor de indledende overvejelser og praktiske forhold omkring flytning til egen bolig begynder -  og afsluttes op til et år efter at borgeren er kommet på plads i boligen.

Udviklingen i indikator 10a

Forvaltningen står over for en udfordring i forhold til at reducere indikator 10a ”opholdstid på herberger” og skabe flow fra herbergerne til egen bolig eller anden permanent boligløsning. Indikator 10a er fra 2009 til 2012 steget fra en årlig gennemsnitlig opholdstid på 159 dage til 171 dage. Udviklingen i opholdstiden følger således ikke forvaltningens målsætning i forhold til at reducere opholdstiden til 136 dage i 2013. For at kunne nå målsætningen om en gennemsnitlig opholdstid i på 136 dage i 2013, vurderes det at den gennemsnitlige opholdstid i 2012 burde ligge på 141 dage.  

Det er svært entydigt at pege på en årsag til den stigende gennemsnitlige opholdstid på herbergerne. En vigtig årsag er mangel på billige kommunale boliger, som målgruppen kan betale. Målgruppens månedlige betalingsevne er ca. 3000 kr. for borgere under 25 år, som er på nedsat kontanthjælp, og ca. 4000 kr. for borgere over 25 år. Opgørelser fra den sociale boliganvisning viser, at ventetiden på en bolig for borgere over 25 år er steget fra 75 dage til 127 dage fra andet halvår 2010 til første halvår 2012. For gruppen af borgere under 25 år har stigningen i den samme periode været fra 172 dage til 221 dage. En udvikling som har en negativ betydning for opholdslængden på herbergerne. 

Som det fremgår af tabel 1, er der sket et fald i pejlemærket fra 2011 til 2012. Dette fald skyldes hovedsageligt, at der fra 2011 til 2012 er sket en stigning fra 149 dage til 171 dage i den gennemsnitlige årlige opholdstid på herbergerne. Den Boligsociale anvisning udarbejder hvert år en årsstatus, som indeholder statistik vedr. de kommunale boliger, som Københvans Kommune bliver tildelt fra de almene boligselskaber. Årsstatus for 2012 udkommer i løbet af første kvartal 2013, men en foreløbig sammenligning af årsstatus fra 2011 med tal fra første halvår 2012 viser, at der er sket et fald i antallet af boliger, som kommunen har fået tildelt fra de almene boligselskaber. Hvor Københavns Kommune i løbet af 2011 fik tildelt 561 boliger med en leje på 3000-4000 kr., modtog kommunen i første halvår af 2012 kun 200 boliger i samme lejeniveau. Dette er et fald på 161 billige boliger fra 2011 til 2012, hvis man forudsætter at antallet af tildelte boliger i anden halvår 2012 ligger på samme niveau som første halvår 2012. Dette fald i antallet af kommunale billige boliger, som målgruppen kan betale, kan være med til at forklare den stigning, der fra 2011 til 2012 er sket i den årlige gennemsnitlige opholdstid på herbergerne. 

Forvaltningen har lavet en foreløbig opgørelse, der viser, at antallet af billige kommunale boliger med en husleje på under 3000 kr. fra medio 2010 til start 2012 er faldet med 67 pct., svarende til et fald fra 4040 til 1328 boliger. Forklaringerne er blandt andet, at lejen på en stor del af de billige boliger er steget i takt med at lejlighederne er blevet renoveret, samt at der er en tendens til at små billige lejligheder bliver sammenlagt til større, og at lejen dermed bliver for høj til målgruppen. Forvaltningen har kontaktet de almene boligorganisationer med henblik på at få disse tal bekræftet og forventer en tilbagemelding i løbet af 1. kvartal 2013. Denne udvikling på boligområdet må forventes at have en negativ påvirkning på opholdstiden på herbergerne.  

En anden mulig forklaring er formegentlig, at der fra myndighedssiden og fra herbergerne er behov for et øget fokus på flow, herunder opfølgning på sagsbehandling for borgere med lange ophold, fortsat øget fokus på arbejdet med handleplaner og et generekt fokus på at borgere ikke skal opholde sig på herbeger længere end 3-4 måneder, når de er parat til at flytte i egen bolig.       

Forvaltningen har et øget fokus på at nedbringe opholdstiden på herbergerne, hvilket blandt andet har medført, at forvaltningen i 2012 har haft et skærpet fokus på udarbejdelse af handleplaner på hjemløseområdet. Kommuner er i henhold til Servicelovens § 141 forpligtet til at tilbyde en handleplan til personer, der i længere tid er hjemløse, har alvorlige sociale problemer eller betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne. Formålet med at udarbejde en handleplan er, at sikre en sammenhængende og koordineret indsats for borgeren, klargøre målet med indsatsen, tydeliggøre forpligtelsen for alle involverede parter samt styrke borgerens indflydelse på sagsbehandlingen. Den øgede handleplansindsats, har betydet, at andelen af borgere, der i løbet af det seneste år er blevet tilbudt en handleplan, fra maj til september 2012 er steget fra 37,5 pct. til 70,1 pct. Forvaltningens opgørelser viser, at ca. 80 af de borgere der er blevet tilbudt en handleplan, har taget imod tilbuddet. Det øgede fokus på handleplaner forventes at have en positiv effekt i forhold til at skabe flow fra herbergerne.

Derudover har forvaltningen nedsat en arbejdsgruppe, der har til formål at identificere en række fremadrettede tiltag, som kan være med til at reducere opholdslængden på herberger. Der vil i løbet af 2013 blive iværksat en række tiltag, som har til formål at reducere den gennemsnitlige opholdslængde på herbergerne. En konkret indsats som er iværksat er, at hjemløseenhenden i 2013 vil have særligt fokus på, at arbejde for at borgere med opholdstider over 100 kommer videre til en mere permanemt bolig. 

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Næste status på pejlemærket forelægges Socialudvalget ultimo 2013.

Anette Laigaard

                                                                  /Gitte Bylov Larsen

Projektleder Gitte Pilgaard Larsen indledte med et oplæg og forlod mødet, inden drøftelse af sagen.

Kontorchef Gitte Bylov Larsen overværede punktets behandling.

Indstillingen blev godkendt.