Socialforvaltningens arbejde med en hjemløsestrategi
Socialforvaltningens arbejde med en hjemløsestrategi
Socialudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 23. januar 2008
8. Socialforvaltningens arbejde med en hjemløsestrategi
SUD 18/2008 J.nr. 18/2008
Socialforvaltningen er gået i gang med et arbejde, der skal munde ud i en
politisk vedtaget strategi for hjemløseområdet i Købehavns Kommune.
INDSTILLING OG Beslutning
Socialforvaltningen indstiller, 1. at Socialudvalget godkender, at Socialforvaltningen er gået i gang med at udarbejde en strategi for hjemløseområdet i Københavns Kommune. |
Socialudvalgets
beslutning i mødet den 23. januar 2008 Kontorchef Finn Rudaizky (U) stillede følgende ændringsforslag: "At udarbejdelsen af strategien for hjemløseområdet også skal omhandle en redegørelse for spørgsmålet om rækkevidden af Nordisk Konvention om social bistand og sociale tjenester. At der samtidig fremlægges klare retningslinier for kommunens håndtering af nordiske hjemløse i København og At Socialforvaltningen udarbejder en redegørelse om hjemløse fra andre lande end nordiske og tydeliggør hvilke redskaber forvaltningen har til rådighed i forhold til denne gruppe mennesker". Ændringsforslaget fra Finn Rudaizky (U) blev tiltrådt med følgende stemmeafgivelse: For stemte: Finn Rudaizky (U), Frank Hedegaard (F), Leslie Arentoft (V), Margrethe Wivel (B), Peter Schlüter (C). Imod stemte: Thor Buch Grønlykke, Undlod: Borgmester Mikkel Warming og Rikke Lauritzen (begge Ø). Forvaltningens
indstilling blev med ovennævnte ændringsforslag tiltrådt. |
Problemstilling
Hjemløshed ses ofte som et symptom på en tilstand, der bunder i mange forskellige sociale- og misbrugsrelaterede problemer og kan både dække over borgere, der ikke har en bolig, men også borgere, der har en bolig, men som ikke formår at benytte denne. Socialforskningsinstituttets (SFI) undersøgelse af hjemløshed i Danmark viser, at ca. halvdelen af de hjemløse opholder sig i København, og undersøgelsen har givet anledning til, at Velfærdsministeriet forventer at udmelde en pulje på 600 mill. til boliger og opkvalificering af socialpædagogisk støtte til hjemløse.
Samtidig har Socialforvaltningen igangsat en proces, der skal resultere i en ændret ledelsesstruktur for forvaltningens bo- og dagtilbud. Det åbner mulighed for at udvikle indholdet i og visitationen til bo-tilbuddene på hjemløseområdet.
Udviklingen, både internt og eksternt, peger således i retning af at få fastlagt nogle nye politiske mål for området og få defineret veje til opfyldelsen af disse mål.
Løsning
En tilpas bolig
Arbejdet med de strategiske målsætninger for hjemløseområdet vil tage afsæt i Socialudvalgets mission, herunder målsætning 2:
"Alle mennesker har ressourcer. Socialforvaltningen skal respektere
borgernes forskelligheder og arbejde for, at det enkelte menneske kan udvikle
sig og udnytte egne ressourcer, således at det i videst muligt omfang bliver i
stand til selvforsørgelse og til at leve i egen bolig."
Det handler overordnet om at finde en tilpas bolig til borgerne i målgruppen. En bolig hvor de fysiske rammer er tilpasset borgerens behov og hvor eventuel socialpædagogisk støtte medvirker til, at borgeren føler sig tilpas.
Omdrejningspunktet er således ikke, at der umiddelbart skal skabes flere pladser i botilbudene, men at der etableres en bred vifte af tilbud som kan rumme både de faktuelt hjemløse – dem der ikke har en bolig - og de funktionelt hjemløse, der ikke formår at bruge deres egen bolig.
Udfordringer på
området
SFI's undersøgelse peger på, at det kun er omkring halvdelen af de hjemløse i København, der benytter de midlertidige hjemløsebotilbud og natcafétilbud i København. Det betyder, at der er i løbet af uge 6 2007, hvor SFI talte de hjemløse, var 268 som havde overnattet på gaden og heraf var der 113 som udelukkende havde overnattet på steder, der ikke er beregnet til overnatning. Resten er enten borgere, der sover hos familie, venner og bekendte (sofasovere), personer der står foran udskrivelse fra psykiatrisk hospitalsophold, behandlingsinstitution eller løsladelse fra fængsel, men uden bolig at vende hjem til. Ligeledes er der personer, som bor på campingplads, hotel eller lignende.
Ifølge hjemløseredegørelsen for 2006 er den gennemsnitlige opholdstid på en midlertidig herbergsplads i henhold til Servicelovens § 110 175 dage. Halvdelen af beboerne har haft ophold i herbergerne i mere end tre måneder. I de specialiserede botilbud jf. Servicelovens § 107, har mere end halvdelen af beboerne haft ophold her i over et år. Antall et af indskrivninger pr. bruger på en § 110-plads var i 2006 1,41.
De relativt lange opholdstider i §§ 107 og 110, skal samtidig ses i lyset af, at det ikke er botilbud, der for de flestes vedkommende - hverken hvad angår de fysiske eller sociale rammer - er attraktive at ophold sig i, i længere perioder. Det er et faktum, at den fysiske og tekniske kvalitet i botilbuddene til de hjemløse lader noget tilbage at ønske. Spørgsmålet er om det kan være en medvirkende faktor i forhold til at afholde nogle fra at benytte tilbuddene eller måske ligefrem fastlåse dem i deres udvikling frem mod et mere værdigt liv.
De skitserede udfordringer betyder, at arbejdet med strategien overordnet vil tage udgangspunkt i tre mulige diskrepanser mellem de eksisterende botilbud til hjemløse i Københavns Kommune og de hjemløses egne ønsker og behov.
· Udfordring omkring hjemløse, der ikke benytter de botilbud som Socialforvaltningen stiller til rådighed.
· Udfordring omkring propdannelse i midlertidige botilbud.
· Udfordring omkring svingdørsklienter, der cirkulerer i systemet og befinder sig i en cyklus af tilbagevendende hjemløshed.
Samlet er det forventningen, at en nærmere analyse af de tre overordnede problemstillinger vil kunne bidrage til en fastlæggelse af relevante politiske mål på området, samt bidrage til at forbedre og udvikle rammerne for tilbud til hjemløse i Københavns Kommune. Samtidig er det er væsentligt at være opmærksom på, at en styrket indsats på hjemløseområdet i København sandsynligvis ikke vil mindske antallet af hjemløse i byen. Hjemløshed kan i høj grad ses som et fænomen i større byer, og en øget indsats overfor de hjemløse kan være med til at tiltrække flere hjemløse, både danske, men også eksempelvis østeuropæiske hjemløse. Begge dele skal København forholde sig til, selvom der ikke er en forpligtigelse til tilbyde østeuropæiske hjemløse ophold i de københavnske hjemløsetilbud.
Økonomi
Strategien har ikke økonomiske konsekvenser, og eventuelle udgifter afholdes inden for rammen.
Videre
proces
Dato |
Beslutningsproces |
Aktivitet |
23.01.08 |
SUD behandler sagen |
|
Maj 2008 |
|
Forventet dato for ansøgning til Velfærdsministeriets pulje på 600 mill. |
Maj 2008 |
Relevante samarbejdsparter på hjemløseområdet høres skriftligt. |
Evt. temadag hvor strategien kan drøftes. |
Ultimo juni 2008 |
Endelig strategiplan forelægges SUD |
|
Bilag
Ingen
Anette Laigaard /