Mødedato: 23.01.2008, kl. 16:15

Økonomisk handleplan for budgetoverholdelse i hjemmeplejen i 2008

Økonomisk handleplan for budgetoverholdelse i hjemmeplejen i 2008

Socialudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 23. januar 2008

 

 

6.      Økonomisk handleplan for budgetoverholdelse i hjemmeplejen i 2008

SUD  26/2008  J.nr. 26/2008

 

 

 

Socialforvaltningen forventer et merfor brug på hjemmeplejeområdet i 2007 på 55,1 mill. kr. Trods en budgettilførsel i 2008 til området forventes et budgetproblem i 2008 på 10,8 mill. kr. Socialforvaltningen har derfor udarbejdet en økonomisk handleplan for budgetoverholdelse i 2008.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Socialforvaltningen indstiller,

1.                  at Socialudvalget godkender den fremlagte handleplan for budgetoverholdelse på hjemmeplejeområdet i 2008.

 

Socialudvalgets beslutning i mødet den 23. januar 2008

Visitationschef Svend Svendsen deltog under punktet.

 

Indstillingen blev tiltrådt.

Udvalget ønskede et oplæg på et kommende udvalgsmøde om vikarområdet i hjemmeplejen, herunder mulighederne for at reducere sygefraværet i hjemmeplejen ved at sikre højere normeringer og samtidig reducere anvendelsen af eksterne vikarer.

 

 

Problemstilling

Hjemmeplejens forventede regnskab pr. november 2007 udviste et merforbrug på 55,1 mill. kr. (jf. SUD 511/2007 d. 12. dec. 2007). Årsagerne til merforbruget er beskrevet i bilag 1. I budgetforliget for 2008 indgår et effektiviseringskrav i Socialforvaltningens hjemmepleje på 11 mill. kr. stigende til 22 mill. kr. i 2009 og frem. Med en forventning om at effektivisere hjemmeplejen med 11 mill. kr. udstår en budgetmæssig udfordring på 10,8 mill. kr. i budget 2008, jf. bilag 2. Budgetproblemet skyldes en fortsat markant stigning i efterspørgslen, især fra handicappede. Dette både i ansøgninger om alm. hjemmehjælp, men i særdeleshed i de særlige hjælperordninger (selvvalgt hjemmehjælp og kontant tilskud til over 20 timer om ugen). Jf. den fortsatte stigning i efterspørgslen bliver det i hjemmeplejens visitation, at budgetudfordringen skal håndteres. Hvorvidt det er muligt via revisitation m.v. at reducere budgetproblemet afhænger i høj grad af, hvordan efterspørgslen på især hjemmeplejen til handicappede udvikler sig i 2008.

 

Løsning

For at sikre budgetoverholdelse i 2008 har Socialforvaltningen udarbejdet en handleplan for hjemmeplejen. Handleplanen gennemføres indenfor genopretningsprojektet og er derfor i overensstemmelse med den allerede planlagte strategi for hjemmeplejens udvikling. Dog er handleplanen en konkretisering af en række tiltag, der iværksættes i visitationen for at sikre budgetoverholdelsen i 2008. Endvidere konkretiseres en række tiltag i udførerenheden til effektivisering af hjemmeplejen. Handleplanen præsenteres i bilag 3.

 

Handleplanen formulerer en række indsatsområder og målsætninger for hjemmeplejen. Handleplanen har dermed også til formål at synliggøre hvilke effekter, der forventes realiseret samt sikre en metode til løbende effektvurderinger af de igangsatte tiltag.

 

I det følgende beskrives, hvilke tiltag der iværksættes i hhv. visitationen og udførerdelen mhp. budgetoverholdelse.

 

Budgetoverholdelse i visitationen

Socialforvaltningen har formuleret seks indsatsområder, der skal understøtte budgetoverholdelse i visitationen. Indsatsområderne er nærmere beskrevet i bilag 3, men opsummeres her:

 

1.      Styrket lokal økonomistyring

2.      Sikring af sammenhæng mellem politisk serviceniveau, økonomiske rammer og sagsbehandling

3.      Revisitationer

4.      Reduktion af fritvalgstimeprisen

5.      Controlling af afregning fra leverandører

6.      Styring af særlige hjælpeordninger

 

På baggrund af indsatsområderne er formuleret konkrete målsætninger for visitationen for at illustrere, hvordan indsatsområderne forventes at bidrage til budgetoverholdelsen. Målsætningerne er præsenteret i tabel 1.

 

Tabel 1. Visitationens målsætninger for budgetoverholdelse i 2008 (mill. kr.)

 

Målsætning

Forventet besparelse i 2008

Styring af hjælpeordninger (§95 samt selvvalgte hjemmehjælpere)

Reducere udgifter med ca. 4 pct. ud af 50,8 mill. kr.

2,0

Revisitationer af hjemmehjælp (§83)

Reducere antal visiterede timer med 8 pct. ud af 380.239 timer

6,0

Controlling af afregning med leverandører

-

1,5

Reduktion af timepris til leverandører

Reduktion af prisen

1,3

Besparelse i alt

 

10,8

 

Endvidere vil Socialforvaltningen løbende følge udviklingen i efterspørgslen særligt i forhold til efterspørgslen fra handicappede borgere. 

 

Budgetoverholdelse i udførerenheden

Socialudvalget godkendte d. 14. november 2007 en samlet plan for realiseringen af effektiviseringskravet i budget 2008, jf. SUD 453/2007.

 

Som et led i Socialforvaltningens samlede plan for realisering af effektiviseringskravet godkendte Socialudvalget en reorganisering af hjemmeplejens udførerdel. Som følge heraf vil hjemmeplejen pr. 1. februar 2008 blive trukket ud af social- og handicapcentrene og organiseret i en særskilt udførerenhed. Dette samt øvrige effektiviseringstiltag vil bidrage til at reducere merforbruget på udførerdelen.

 

Socialforvaltningen har formuleret fire indsatsområder, der skal understøtte effektiviseringen af udførerenheden. Indsatsområderne er nærmere beskrevet i bilag 3, men opsummeres her:

 

1.      Styrket lokal økonomistyring

2.      Tilpasse normering til efterspørgsel, herunder vikarstyring

3.      Reducere sygefraværet

4.      Effektiv tilrettelæggelse af arbejdet

 

Socialforvaltningen vil på samme vis som for visitationen formulere konkrete målsætninger for, hvordan indsatsområderne bidrager til budgetoverholdelsen. Disse vil blive præsenteret i den første månedlige status til Socialudvalget i 2008. I den forbindelse vil der ligeledes blive præsenteret en række nøgletal, som der løbende vil blive fulgt op på.

 

Videre proces

Socialudvalget vil månedligt blive orienteret om statusen på hjemmeplejeområdet. I statusen vil det forventede forbrug blive præsenteret. Endvidere vil statusskrivelsen indeholde en opfølgning på handleplanen, hvor effekten af de planlagte indsatsområder fremgår.

 

Bilag

1.      Forklaring på forventet merforbrug på hjemmeplejeområdet i 2007

2.      Forventninger til budget 2008

3.      Handleplan for budgetoverholdelse i 2008

 

 

         Anette Laigaard                              /                    Jens Elmelund

 

 

 

Til top