Standarder for sagsbehandlingen for udsatte børn og unge som bilag til Børne- og ungepolitikken
Standarder for sagsbehandlingen for udsatte børn og unge som bilag til Børne- og ungepolitikken
Socialudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 22. november 2006
22. Standarder for sagsbehandlingen for udsatte børn og unge som bilag til Børne- og ungepolitikken
SUD 449/2006 J.nr. 449/2006
INDSTILLING OG BESLUTNING
Socialforvaltningen
indstiller til Socialudvalget,
At
Socialudvalget godkender, at standarderne for sagsbehandlingen for udsatte børn
og unge vedlægges som bilag til Børne- og ungepolitikken.
Socialudvalgets beslutning i mødet den 22. november 2006
Kontorchef
Indstillingen blev godkendt.
RESUME
Københavns
Kommune udarbejder for øjeblikket en børne- og ungepolitik. Produktet bliver i
første omgang fremlagt Socialudvalget og Børne- og ungdomsudvalget i november
og december måned 2006. Børne- og ungdomsforvaltningen og Børne- og ungdomsudvalget
har det overordnede ansvar for udarbejdelsen af selve politikken.
Politikken
sendes derefter i høring, og vil blive endeligt behandlet af Socialudvalget og
Børne- og ungdomsudvalget den 14. marts 2007 og af Borgerrepræsentationen den
29. marts 2007.
Som
led i anbringelsesreformen er der stillet krav til kommunerne om, at der skal
udarbejdes standarder for sagsbehandlingen efter servicelovens kapitel 8 på
minimum fem af lovgivningen givne punkter. Standarderne skal vedlægges Børne-
og ungepolitikken som bilag. Socialforvaltningen og Socialudvalget har det
overordnede ansvar for udarbejdelsen af standarderne, jf. indstilling til SUD
den 8. november om revideret tids- og aktivitetsplan for børne- og
ungepolitikken.