Økonomisk støtte til Lille Skolen for Voksne
Økonomisk støtte til Lille Skolen for Voksne
Socialudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 22. november 2006
5. Økonomisk støtte til Lille Skolen for Voksne
SUD 398/2006 J.nr. 398/2006
INDSTILLING
Socialforvaltningen
indstiller,
at Socialudvalget godkender at Lille Skolen for Voksne i
2006 modtager et ekstraordinært engangstilskud til drift på 155.000 kr.
at Socialudvalget tiltræder, at de nuværende bindinger i
Socialforvaltningens faste årlige tilskud til skolen værested ophæves og
erstattes af et driftstilskud.
RESUME
Lille Skolen for Voksne yder undervisning efter folkeoplysningsloven til ca. 100 personer med psykiske og sociale problemer. I tilknytning hertil driver skolen et værested, hvor eleverne kan mødes før og efter undervisning.
Lille
Skolen for Voksne har august 2006 rettet henvendelse til politikere i
Borgerrepræsentati
on vedr. skolens akutte økonomiske situation.
Socialforvaltningen har i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejdet en model for finansiering af skolens aktiviteter resten af 2006. Det indebærer bl.a., at skolen for resten af 2006 omlægger undervisningstimer til aktivitetstimer. I forslaget ligger også, at Socialforvaltningen yder Lille Skolen for Voksne et ekstraordinært engangstilskud til driften af værestedsfunktionen på 155.000 kr. for 2006. Tilskuddet finansieres over Kommunepuljen.
Herudover
foreslår Socialforvaltningen, at de nuværende bindinger i det faste tilskud til
skolens værested på 0,38 mill. kr. ophæves, så tilskuddet også kan bruges til driftsmæssige forhold til
værestedet, ex. huslejeudgifter til cafélokalet og administrationsudgifter.
Dette, samt yderligere beskrevne tiltag for at styre Lille Skolens økonomi og
aktiviteter, kan medvirke til at afhjælpe Lille Skolens årlige tilbagevendende
problemstillinger med økonomien.
SAGSBESKRIVELSE
1. Lille Skolen for Voksnes indhold
Lille Skolen for Voksne er
beliggende i Vanløse og yder undervisning til ca. 100 voksne med psykiske og
sociale problemer. Stedet er et unikt tilbud, idet eleverne på stedet mere ses
som kursister med særlige behov, end som mennesker med en diagnose. Dette giver
en særlig åbenhed og dynamik til stedet, der har til formål at virke
igangsættende for den enkelte bruger. Der undervises bl.a. i sprog, bevægelse
og kropsbevidsthed, kreative fag, psykologi samt kommunikation og filosofi. Kultur- og Fritidsforvaltningen bidrager i
henhold til folkeoplysningsloven til disse aktiviteter med ca. 1,2 mill. kr.
årligt.
I
forbindelse med undervisningen driver Lille Skolen et værested, hvor det er
muligt for eleverne at mødes før og efter undervisning samt spise et måltid
mad. Til denne funktion modtager stedet et årligt tilskud fra Socialforvaltningen
på ca. 0,38 mill. kr. årligt. Tilskuddet er bundet til en kulturmedarbejder og
aktiviteter i værestedet.
2.
Lille Skolens økonomiske situation
Lille
Skolen for Voksne har været, og er som udgangspunkt, i en vanskelig økonomisk
situation. Generelt set modsvarer Lille Skolens indtægter ikke udgifterne. Det
er især udgifter til lokaleleje, der udgør problemet, idet tilskuddet fra
Kultur- og Fritidsforvaltningen ikke dækker huslejeudgiften fuldt ud og at
Socialforvaltningens tilskud ikke kan benyttes hertil.
I
2005 medførte det bl.a. en ekstraordinær engangsdriftsbevilling fra
Socialforvaltningen på 100.000 kr. (finansieret af kommunepuljen).
Som
følge af en reduktion i tilskuddet fra Folkeoplysningsmidler, dels krav om
tilbagebetaling af folkeoplysningsmidler fra 2005 samt igangsættelse af mere
undervisning end der er givet tilskud til, er Lille Skolen i 2006 endnu engang
kommet i økonomiske vanskeligheder.
Lille
Skolen for Voksne har i brev af 16. august 2006 og efterfølgende i mail af 29.
august 2006 således rettet henvendelse til politikere i Borgerrepræsentation
vedr. skolens økonomiske situation, hvor stedet søger et akut tilskud til
opretholdelse af skolens undervisningsaktiviteter.
Socialforvaltningen har i samarbejde med
Folkeoplysnings-sekretariatet i Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejdet en
model for finansiering af skolens aktiviteter resten af 2006. Det indebærer, at
skolen for resten af 2006 omlægger ca. 800 undervisningstimer til aktivitetstimer
i tilknytning til undervisningen. Herved kan skolen opretholde lokaletilskud
fra Kultur- og Fritidsforvaltningen, men spare udgifter til lærerlønninger. I
forslaget ligger også, at Socialforvaltningen
yder Lille Skolen for Voksne et engangstilskud til driften af værestedsfunktionen
på 155.000 kr. i 2006.
Lille
Skolen forsøger fortløbende at forbedre sit indtægtsgrundlag bl.a. i form af
kommunal betaling for deltagere med bopæl uden for København og Frederiksberg,
nye undervisningstilbud, deltagelse i projekter m.v.
Mhp.
at understøtte skolens muligheder indstiller Socialforvaltningen, at de
nuværende bindinger i Socialforvaltningens årlige tilskud til løn og aktiviteter
i værestedet ophæves, således at der fremover ydes et mere fleksibelt
grundtilskud til driften af værestedet (løn, aktiviteter, rengøring,
administration og lokaleleje). Tilskuddet kan ikke anvendes til drift af
skolefunktionen.
Kultur-
og Fritidsforvaltningen og Socialforvaltningen vil yderligere kræve følgende af
Skolen:
·
At Lille Skolen
for Voksne løbende overfor Socialforvaltningen indberetter antal brugere af den
værestedslignende funktion samt oplister aktiviteterne i enheden.
·
At undervisningsaktiviteter
ikke baseres højere, end der er bevilling til fra Folkeoplysningsmidlerne eller
andre samarbejdsparter.
·
At Lille Skolen
for Voksne snarest fremlægger et budget for 2007, med redegørelse for skolens
likviditeter, samt forudsætninger for budgetlægningen, som drøftes med Socialforvaltningen
og Kultur- og Fritidsforvaltningen.
MILJØVURDERING
Sagstypen
er ikke omfattet af Socialforvaltningens positivliste over sager, der skal
miljøvurderes.
ØKONOMI
Socialforvaltningens
årlige faste driftstilskud til Lille Skolens værested udgør 0,38 mill. kr.
Det
ekstraordinære engangstilskud udgør 155.000 kr. og vil kunne finansieres af
ikke-disponerede midler på Kommunepuljen Bevillingsområde voksne med særlige
behov, funktion 5.39 samværs- og aktivitetssteder). Kommunepuljen er et
ekstraordinært årligt tilskud fra Socialministeriet på 1,0 mill. kr. som
Københavns Kommune modtager uden ansøgning til sociale initiativer for
sindslidende, som følge af sine særlige udfordringer på området.
ANDRE
KONSEKVENSER
Ingen.
HØRING
Ingen.
BILAG
Ingen.