Revidering af priskrav til leverandører af personlig og praktisk hjælp i 2006
Revidering af priskrav til leverandører af personlig og praktisk hjælp i 2006
Socialudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 22. november 2006
4. Revidering af priskrav til leverandører af personlig og praktisk hjælp i 2006
SUD 412/2006 J.nr. 412/2006
INDSTILLING
Socialforvaltningen indstiller,
at Socialudvalget tager tilpasningen af priskravet til
leverandører af personlig og praktisk hjælp i 2006 til efterretning
RESUME
Socialudvalget godkendte den 7. juni 2006 priskravene til leverandører
af personlig og praktisk hjælp for 2006 (SUD 277/2006).
Socialforvaltningen har efterfølgende tilpasset priskravet i forhold
til nye momsregler på hjemmeplejeområdet pr. 1. juli 2006. En
dvidere er
priskravet tilpasset ny procedure for afregning af personlig og praktisk hjælp.
Socialforvaltningen har med virkning fra 1. juli 2006 udmeldt det
tilpassede priskrav til såvel kommunale som private leverandører af personlig
og praktisk hjælp.
SAGSBESKRIVELSE
Socialudvalget godkendte den 7. juni 2006 priskravene til leverandører
af personlig og praktisk hjælp for 2006 (SUD 277/2006).
Efter Socialudvalget den 7.
juni 2006 godkendte priskravene har Socialforvaltningen revideret priskravet.
Der er sket følgende ændringer:
1)
Nye momsregler
I 2005 blev der foretaget en ændring af momsreglerne, der
betød at momsudgifterne på hjemmeplejeområdet ikke længere kunne refunderes af
den kommunale og amtskommunale momsudligningsordning. Dette betød, at
Socialforvaltningen således skulle finansiere momsudgifterne på dette område.
Som kompensation i forhold til denne lovændring modtog Socialforvaltningen en
tillægsbevilling svarende til momsudgiften.
Lovgivningen vedr. momsreglerne på hjemmeplejeområdet blev
imidlertid ændret igen pr. 1. juli 2006. Ændringen medfører, at udgifter til
moms på hjemmeplejeområdet igen kan refunderes af den kommunale og
amtskommunale momsudligningsordning.
Priskravet er derfor tilpasset for at tage højde for de nye
momsregler på området. Tilpasningen af priskravet i forhold til nye momsregler
i 2006 medfører, at priserne er eksklusiv moms i modsætning til priskravet
godkendt i Socialudvalget d. 7. juni, hvor priserne var inklusiv moms.
Socialforvaltningen skal som følge af de nye momsregler i
2006 tilbagelevere tillægsbevillingen fra 2005 til dækning af den manglende
refundering af moms. Da Socialforvaltningens udgifter til moms fremover
refunderes af momsudligningsordningen, er tilpasningen af priskravet i forhold
til de ændrede momsregler udgiftsneutralt for Socialforvaltningen.
2) Ny procedure for afregning
Socialforvaltningen
har udarbejdet ny procedure til afregning mellem hjemmeplejens bestiller- og
udførerdel, hvilket bidrager til en præcisering af de leverede timer samt en
ensartet praksis i social- og handicapcentrene. Endvidere er formålet at sikre
en mere valid opgørelse af leverede timer i overensstemmelse med de lovgivningsmæssige
krav.
Priskravet er derfor
tilpasset for at tage højde for den nye metode til opgørelse af leverede timer.
Den nye procedure for afregning medfører, at der indgår færre timer i opgørelsen
af de leverede timer, hvorved der sker en mindre stigning i priserne.
Samlet set medfører
tilpasningen af priskravet, at tilpasningen vedr. nye momsregler trækker
priserne i nedadgående retning, mens tilpasningen vedr. ny opgørelse af leverede
timer trækker priserne i opadgående retning.
De tidligere godkendte samt de reviderede timepriser til de
private leverandører fremgår af tabel 1, 2 og 3.
Tabel
1. Priskrav vedr. personlig og praktisk hjælp (kr. i 2006-pl)
Priskategori
|
SUD-godkendte timepriser 2006 (Jf. SUD 277/2006).
|
Revideret timepris 2006 (inkl. nye momsregler og afregningsprocedure)
|
Personlig pleje, hverdage
|
351
|
345
|
Personlig pleje, øvrig tid
|
577
|
543
|
Praktisk hjælp
|
328
|
311
|
Tabel 2.
Priskrav vedr. indkøb
Priskategori |
SUD-godkendte timepriser
2006 (Jf. SUD 77/2006). |
Revideret timepris
2006 (inkl. nye momsregler og afregningsprocedure) |
Indkøbsordning (prispakke) |
Afhænger af pakkesammensætning |
Afhænger af pakkesammensætning |
A. Indkøb |
136 |
130 |
B. Callfunktion |
27 |
26 |
C. Hjælp til indkøbsliste |
55 |
52 |
D. Hjælp til udpakning |
55 |
52 |
E. Personligt indkøb |
246 |
233 |
Note: Prispakken
for indkøbsordning betyder, at prisen afhænger af om ydelsen leveres som
indkøbsordning eller som en del af praktisk hjælp samt om der leveres enkelte
ydelser eller hele prispakken.
Tabel 3.
Priskrav vedr. tøjvask
Priskategori |
SUD-godkendte
timepriser 2006 (Jf. SUD 277/2006).
|
Revideret
timepris 2006 (inkl. nye momsregler og afregningsprocedure)
|
Tøjvask i hjemmet |
218 |
208 |
Tøjvask udenfor hjemmet (prispakke) |
Afhænger af pakkesammensætning |
Afhænger af pakkesammensætning |
A. Pakning og sortering af vasketøj |
55 |
52 |
B. Afhentning af vasketøj i hjemmet,
igangsætning, tørring og pakning af vasketøj samt transport af tøj til borgerens
hjem |
218 |
208 |
C. På pladslægning i borgerens hjem |
55 |
52 |
Note:
Prispakken for tøjvask udenfor hjemmet
betyder, at prisen afhænger af om der leveres enkelte ydelser eller hele
prispakken.
De kommunale leverandørers pris vil være
identisk med prisen til de private leverandører dog fratrukket de indirekte
omkostninger, som i forvejen afholdes i Socialforvaltningen.
ØKONOMI
Tilpasningen af priskravet medfører, at den
forventede fremadrettede merudgift til private leverandører jf. SUD 277/2006
forventes at stige fra 0,4 mill. kr. til ca. 0,7 mill. kr. i 2007. Dette som
følge af den ændrede metode til opgørelse af leverede timer, der medfører, at
et lavere antal leverede timer indgår i prisberegningen, hvorfor prisen stiger.
Tilpasningen af priskravet i forhold til de ændrede momsregler har ingen
økonomisk betydning, da de nye momsregler er udgiftsneutrale.
Socialudvalget forelægges særskilt
indstilling vedrørende den bagudrettede efterbetaling til private leverandører.
ANDRE
KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Ingen
BILAG
Ingen
/