Orientering om Folkekøkkenet i Svendborggade på Østerbro
Orientering om Folkekøkkenet i Svendborggade på Østerbro
Socialudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 22. november 2006
14. Orientering om Folkekøkkenet i Svendborggade på Østerbro
SUD 442/2006 J.nr. 442/2006
INDSTILLING
Socialforvaltningen
indstiller,
at Socialudvalget tager nedenstående orientering om
Folkekøkkenet til efterretning.
at Socialudvalget godkender at Socialforvaltningen
vender tilbage med en indstilling, når de økonomiske konsekvenser af en eventuel
genåbning af Folkekøkkenet er kendt.
RESUME
Folkekøkkenet, som ligger i
tilknytning til socialcentret på Svendborggade på Østerbro har været lukket
siden juni 2006. Baggrunden er dels at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
(BIF) ikke længere sender personer i aktivering til Folkekøkkenet, dels at der
har vist sig at være en uhensigtsmæssig sammenblanding af driften mellem Folkekøkkenet
og socialcentrets kantine, som drives fra de samme lokaler. Endeligt har køkkenet
vist sig at være i en sådan tilstand, at det formodentligt vil kræve en del
resurser at sætte det i stand.
Socialforvaltningen er i gang
med at undersøge, hvad det vil koste at sætte køkkenet i stand, så det opfylder
de lovgivningsmæssige krav til et produktionskøkken. Desuden er forvaltningen
ved at undersøge om det er muligt at finde en forening bestående primært af
frivillige, som vil drive Folkekøkkenet videre. Nærværende indstilling er en
opfølgning på forvaltningens mundtlige orientering i september 2006.
Når disse undersøgelser er
afsluttet samt de økonomiske konsekvenser heraf er kendt vender forvaltn
ingen
tilbage til udvalget med en indstilling om en eventuel videreførelse af
Folkekøkkenet.
SAGSBESKRIVELSE
Nærværende
indstilling er en opfølgning på forvaltningens mundtlige orientering i september
2006. Folkekøkkenet i Svendborggade har været lukket siden juni 2006, bl.a
fordi Folkekøkkenet ikke længere har mulighed for at modtage personer i
aktivering fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.
Socialcenterchef
Folkekøkkenet
er startet for ca. 15 år siden, som et aktiverings/ revalideringsprojekt med
statstilskud. Projektet havde et dobbelt formål. Det ene formål var, at man ved oplæring og
beskæftigelse af et antal modtagere af revalideringsydelse eller kontanthjælp
kunne forbedre disses muligheder for efterfølgende at opnå job på det ordinære
arbejdsmarked. Det andet formål var at tilbyde ældre m.v. i bydelen et billigt
måltid mad.
Folkekøkkenet
drives fra samme lokaler som socialcentrets kantine. Det vil sige, at maden
fremstilles i personalekantinens køkken og serveres til fremmødte borgere i
kantinens spiselokale. Folkekøkkenet betaler ikke leje for brugen af kantinens
køkken og lokaler i øvrigt.
Fremtidigt
driftsgrundlag for Folkekøkkenet
Fra 1. januar 2006 har
socialcentret ikke til opgave at placere "beskæftigelsespersoner" på arbejdspladser. Det er nu BIF´s opgave.
Derfor har socialcentret ikke nogen mulighed for at skaffe disse personer.
BIF har organiseret
placeringen af personer til aktivering sådan, at et antal virksomheder efter
udbud har indgået aftale med BIF om disse aktiviteter. Ingen af disse virksomheder
har hidtil henvist personer til Folkekøkkenet.
Det er derfor tvivlsomt, om
Folkekøkkenet kan fortsætte på det hidtidige grundlag.
Idet der på Østerbro udover
Folkekøkkenet i Svendborggade tillige findes Café Østerbrohuset, Cafeén
Nabo Østerbro og cafeteriet
Omsorgscentret Fælledgården er det forvaltningens vurdering at den nuværende
situation med Folkekøkkenet ikke har nogen væsentlig betydning for køkkenets
brugere, da der findes alternative muligheder for at få et måltid mad inden for
en rimelig afstand.
Det videre forløb
Det har vist sig at
kantinen i Svendborggade på en lang række områder ikke opfylder kravene til, at
det kan anvendes som produktionskøkken til et større antal mennesker. Derfor
har forvaltningen taget kontakt til Fødevareregion Sjælland for at få et gennemsyn
og en vurdering af, hvilke renoveringer og forbedringer, det kræver for at
stedet kan genåbne. Når de økonomiske konsekvenser af en istandsættelse af
køkkenet er afdækket vender forvaltningen tilbage med disse oplysninger til
Socialudvalget.
Derudover har
forvaltningen taget kontakt til kontaktudvalget for frivilligt socialt arbejde,
for at høre om de kan medvirke til at finde en forening, som kan/vil genåbne
folkekøkkenet. I den forbindelse bliver det også vurderet, hvilke økonomiske
konsekvenser, det vil have at skulle videreføre køkkenet. Når forvaltningen har
fået undersøgt hvorvidt det er muligt at finde en forening, der vil drive
Folkekøkkenet videre, samt opgjort de økonomiske konsekvenser heraf vender
forvaltningen tilbage til Socialudvalget med en indstilling herom.
Det må herunder sikres, at
driftsvilkårene indrettes, så der ikke er konflikt med konkurrence-lovgivningen.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af
Socialforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Socialforvaltningen vender
tilbage med en indstilling til Socialudvalget om de økonomiske konsekvenser ved
en eventuel- genåbning af Folkekøkkenet.
HØRING
Ingen
BILAG
Ingen
Grethe Munck /Jens Elmelund