Mødedato: 22.11.2006, kl. 20:15

Forslag til konference om prostitution

Forslag til konference om prostitution

Socialudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 22. november 2006

 

 

12.      Forslag til konference om prostitution

 

SUD 444/2006  J.nr. 444/2006

 

 

INDSTILLING

Socialforvaltningen indstiller til socialudvalget,

 

at forslag 3 "Konference i forbindelse med offentliggørelse af redegørelse om prostitution" i maj 2007 godkendes.

 

at hvis det indstillede forslag 3 "Konference i forbindelse med offentliggørelse af redegørelse om prostitution" vedtages, finansieres konferencen via de 500.000 kr. der er afsat til redegørelsen om prostitution.

 

at hvis forslag 2 "Konference om trafficking i anledning af Freedom Day" eller forslag 3 "Konference i forbindelse med offentliggørelse af redegørelse om prostitution" vedtages af Socialudvalget videresendes forslaget til godkendelse i Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen vedtog med BR 310/06 at pålægger økonomiforvaltningen at undersøge muligheden for, at Københavns Kommune i samarbejde med danske NGO´er og videnscentre kan indgå i den internationale eventdag "Freedom Day" den 25. marts 2007 til markering af internationalt fællesskab i kampen mod trafficking af mennesker. Senere med ØU 309/2006 besluttede økonomiudvalget at indstille til Borgerrepræsentationen at opgaven overgik til Socialudvalget.

 

Borgerrepræsentationen har besluttet at Socialforvaltningen skal udarbejde en rapport om prostitution i København (BR 135/06), der forventes færdig i maj 2007. På den baggrund har Socialforvaltningen overvejet muligheden for at kombinere begivenhederne ved at forslår en konferencedag i forbindelse med rapportens offentliggørelse.

 

Socialforvaltningen har udarbejdet tre forskellige forslag til  afholdelse af konference-/eventdag:

 

  1. "Freedom Day – eventdag i København". Socialforvaltningen indgår i et samarbejde med et eventbureau, fx Copenhagen Eventures og paraplyorganisationen Stop the Traffick – Unlock freedom, om at arrangere en eventdag der sætter fokus på trafficking og markerer "Freedom Day", den 25.marts 2007. Pris anslået 1. mill kr.

 

  1. "Konference om trafficking i anledning af Freedom Day" Socialforvaltningen indgår i et samarbejde med organisationer og videncentre, der beskæftiger sig med trafficking, om at afholde og arrangere en tema/konferencedag om trafficking den 25. marts 2007.  Pris anslået 70.000 – 90.000 kr.

 

  1. "Konference i forbindelse med offentliggørelse af redegørelse om prostitution" Socialforvaltningen indgår i et samarbejde med organisationer og videncentre, der beskæftiger sig med prostitution og/eller trafficking, om at afholde og arrangere en tema/konferencedag om prostitution og herunder trafficking i forbindelse med offentliggørelsen af Socialforvaltningens redegørelse om prostitution i maj 2007. Pris anslået 70.000 – 90.000 kr.  

 

Forvaltningen indstiller at Socialudvalget godkender forslag 3 "Konference i forbindelse med offentliggørelse af redegørelse om prostitution", bl.a. fordi en konference i forlængelse af offentliggørelsen af redegørelsen om prostitution øger muligheden for at sætte fokus på, hvordan Københavns Kommune styrker indsatsen inde for prostitutionsområdet. På en konference ville dette kunne foregår sammen med de relevante NGO'er og andre aktører, som beskæftiger sig med området.

 

Hvis udvalget vælger forsalg 2 eller 3, dvs. "Konference om trafficking i anledning af Freedom Day" eller "Konference i forbindelse med offentliggørelse af redegørelse om prostitution" indstilles det at konferencen finansieres via de 500.000 kr. der er afsat til redegørelsen om prostitution. Hvis model 1 "Freedom Day – eventdag i København" vælges er det ikke muligt at finde finansiering inden for Socialforvaltningens bevillingsområde, derfor indstilles det at Socialudvalget anmoder Økonomiudvalget om at finansiere model 1.

 

SAGSBESKRIVELSE

Borgerrepræsentationen vedtog med BR 310/06 at

borgerrepræsentationen pålægger økonomiforvaltningen at undersøge muligheden for, at Københavns Kommune i samarbejde med danske NGO´er og videnscentre kan indgå i den internationale eventdag "Freedom Day" den 25. marts 2007 til markering af internationalt fællesskab i kampen mod trafficking af mennesker. Senere med ØU 309/2006 besluttede økonomiudvalget at indstille til Borgerrepræsentationen at opgaven overgik til Socialudvalget. Borgerrepræsentationen pålagde derefter med BR 494/06 Socialudvalget at undersøge muligheden for at Københavns Kommune i samarbejde med NGOér og videncentre, kan indgå i den internationale eventdag, "Freedom day", den 25.marts 2007."Freedom day" er en eventdag ved initiativ af paraplyorganisationen "Stop the Traffick – Unlock Freedom", og skal markere et internationalt fællesskab i kampen mod trafficking af mennesker.

 

Forvaltningen har i det følgende opstillet og vurderet 3 modeller til gennemførelse af Borgerrepræsentationens beslutning.

 

1. "Freedom Day – eventdag i København". Socialforvaltningen indgår i et samarbejde med et eventbureau og paraplyorganisationen Stop the Traffick – Unlock freedom, om at arrangere en eventdag der sætter fokus på trafficking og markerer "Freedom Day", den 25.marts 2007.

Socialforvaltningen har i den forbindelse kontaktet eventbureauet Copenhagen Eventures. Copenhagen Eventures arrangerer, udvikler, skaber presse og opmærksomhed om sportslige og kulturelle events/begivenheder. De har ingen direkte erfaring, med at arrangere events der omhandler dette tema, men er umiddelbart interesserede i at indgå i et samarbejde om at afholde "Freedom Day". Et arrangement i samarbejde med Copenhagen Eventures ville typisk være en koncert, eller en anden form for opmærksomheds skabende event med underholdningsværdi.

STOP THE TRAFFIK er en engelsk paraplyorganisation, der arbejder for at stoppe salg af mennesker, få bagmænd dømt og beskytte ofre og udsatte med fokus på børn og unge. Organisation har forebyggende og skadesreducerede projekter i Indien, Kina, Cambodia, Nigeria og Uganda. Paraplyorganisationen og web-sitet ledes af The Steering Group. The Steering Group består af medlemmer fra Global Angels, Justice For Children International, Oasis Trust, Tearfund og World Vision. Paraplyorganisation er et åbent netværk der består af organisationer, netværk, klubber, foreninger, forretninger, velgørenhedsorganisationer og religiøse grupper, der ønsker at støtte op om, eller arbejde for hele - eller dele af organisationens målsætninger:

 "Freedom Day" afholdes den 25. marts 2007 og markerer 200-årsdagen for afviklingen af den transatlantiske slavehandel. STOP THE TRAFFIK vil bruge dagen til at skabe øget opmærksomhed på handel med mennesker. Der vil blive afholdt koncerter i London og andre steder, men det er noget uklart hvor omfattende projektet er, og præcis hvilke lande der er involverede (hvis nogen overhovedet).

 

Arrangører der vil deltage i projektet, bestemmer selv både i hvilket omfang og hvordan de ønsker at markere dagen. Det fremgår ikke af Stop the Traffic´s web-site hvem eller hvilke lande, der markerer dagen. Det vurderes at det typisk er hverken kommunale eller andre offentlige institutioner der markerer dagen i samarbejdet STOP THE TRAFFIC, men derimod NGOér, skoler og velgørenhedsorganisationer.

 

2. "Konference om trafficking i anledning af Freedom Day" Socialforvaltningen indgår i et samarbejde med NGOér og videncentre, der beskæftiger sig med trafficking, om at afholde og arrangere en tema/konferencedag om trafficking den 25.marts 2007. Det kunne fx være organisationer som Røde Kors, folkekirkens Nødhjælp, Reden og VFC Udsatte.

 

Denne type arrangement vil kunne bidrage til at sætte handlen med kvinder i fokus. Dels i forhold til omfanget af denne menneskehandel, og dels i forhold til at drøfte hvilken indsats der er nødvendig og mulig, for at bekæmpe menneskehandel og afhjælpe dens konsekvenser. Det skal bemærkes at Socialforvaltningens rapport om prostitution i København først offentliggøres i maj. Det betyder at Socialforvaltningen ikke kan fremlægge egentlige resultater af arbejdet, og på den måde bidrage med ny viden om emnet. Desuden omhandler temaet denne dag kun handlede kvinder og altså ikke de prostitueredes vilkår generelt.

 

3. "Konference i forbindelse med offentliggørelse af redegørelse om prostitution". Socialforvaltningen indgår i et samarbejde med NGOér og videncentre, der beskæftiger sig med prostitution og/eller trafficking, om at afholde og arrangere et konference om prostitution herunder trafficking, når redegørelsen er færdig i maj 2007. Dagen kan markere offentliggørelsen af redegørelsen og samtidig være med til at sætte fokus på både de handlede kvinder og andre prostituerede.

 

Et arrangement af denne type kan indeholde indlæg fra en række relevante paneldeltagere, samt et oplæg fra Socialforvaltningen om redegørelsens centrale punkter, herunder København Kommunes fremtidige indsatsområder og samarbejdsplaner. Dagen kunne således både være med til at inspirere til nytænkning inden for området samt tydeliggøre Københavns Kommunens engagement og indsats. 

 

Socialforvaltningen vurdering

Forvaltningen anbefaler at Socialudvalget vælger model 3 "Konference i forbindelse med offentliggørelse af redegørelse om prostitution". Ved at vælge model 3 kan forvaltningen fremlægge resultaterne af redegørelsen om prostitution på konferencen. Derved vil det være muligt at drøfte redegørelsens konklusioner og anbefalinger med en række NGOér og andre interessenter inden for prostitutionsområdet. 

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet Socialforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

 

De økonomiske konsekvenser afhænger af hvilken model der vedtages.

    

  1. Model: Anslået 1 mill. kr. "Freedom Day – eventdag i København"
  2. Model: 70. 000 – 90.000 kr. "Konference om trafficking i anledning af Freedom Day"
  3. Model: 70.000 – 90.000 kr. "Konference i forbindelse med offentliggørelse af redegørelse om prostitution".

 

Hvis Socialudvalget vælger forsalg 2 eller 3, dvs. "Konference om trafficking i anledning af Freedom Day" eller "Konference i forbindelse med offentliggørelse af redegørelse om prostitution" indstilles det at konferencen finansieres via de 500.000 kr. der er afsat til redegørelsen om prostitution. Hvis model 1 "Freedom Day – eventdag i København" vælges er det ikke muligt at finde finansiering inden for Socialforvaltningens bevilling og derfor indstilles, det at Socialudvalget anmoder Økonomiudvalget om at finansiere eventdagen.

 

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

 

BILAG

Ingen

 

 

Grethe Munk / Jens Elmelund

 


 

Til top