Erfaringsopsamling vedr. Ungdomskriminalitetsnævn

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller, 

1. at Socialudvalget tager orientering om Ungdomskriminalitetsnævnet til efterretning

Problemstilling

I januar 2019 trådte Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet i kraft med det formål at skærpe bekæmpelsen af ungdomskriminalitet. I den forbindelse blev der nedsat et ungdomskriminalitetsnævn i hver politikreds, som skal træffe afgørelse i sager med kriminalitetstruede unge mellem 10 og 17 år på baggrund af indstillinger fra barnets/den unges handlekommune.

Justitsministeriet har igangsat en evaluering af erfaringerne med Ungdomskriminalitetsnævnet og har færdiggjort den første af seks delevalueringer. Delevalueringen har særligt fokus på selve nævnsmødet. Evalueringen er vedhæftet som bilag 1. De næste delevalueringer af Ungdomskriminalitetsnævnet forventes at foreligge ultimo 2021 og omhandler hhv. henvisning til nævnet, den ungefaglige undersøgelse og indstillingen til brug for nævnsmøderne. Socialforvaltningen har tidligere gennemført en erfaringsopsamling, som blev forelagt Socialudvalget d. 6. marts 2020, samt gjort sig en række erfaringer herefter.

Løsning

I evalueringen fra Justitsministeriet, som dækker alle nævnsmøder i landets 12 politikredse, fremhæves bl.a.:

Om de børn/unge, der får deres sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet og typen af kriminalitet, der har ledt til en henvisning:

• Størstedelen af børnene/de unge har dansk oprindelse, men særligt blandt de 10-14-årige er der en relativ stor andel (29 %) efterkommere (børn af forældre uden dansk statsborgerskab) fra ikke-vestlige lande.
• Knap en fjerdedel af de godt 1.000 børn/unge var anbragt forud for mødet i Ungdomskriminalitetsnævnet. En sagsgennemgang af 100 sager viser, at mere end halvdelen af børnene/de unge har modtaget mindst én aktiv foranstaltning efter serviceloven på tidspunktet for nævnsmødet.
• Blandt de 100 sager er 29 af børnene/de unge diagnosticeret med psykiatriske diagnoser, primært ADHD eller ADD.

Om forberedelsen og afholdelsen af nævnsmøderne:

• Blandt de interviewede børn/unge og forældremyndighedsindehavere samt blandt nogle fagpersoner er der en opfattelse af, at børn/unge ikke forberedes tilstrækkeligt på deltagelsen i nævnsmødet. Det er kommunerne, der skal forberede den unge og familien på deltagelse i nævnsmødet.
• En del fagpersoner har indtrykket af, at færre børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne har en forståelse af formålet med nævnsmødet og af de spørgsmål, der stilles, sammenlignet med øvrige børn og unge.
• 59 % af adspurgte nævnsmedlemmer og børnesagkyndige, der har deltaget på møder med børn/unge med nedsat funktionsevne vurderer, at barnet/den unge i ingen af tilfældene burde være fritaget fra deltagelse på mødet på grund af dennes funktionsnedsættelse.

Om afgørelser i Ungdomskriminalitetsnævnet:

• Der er i knap tre fjerdedele af sagerne truffet afgørelse om et forbedringsforløb, mens der i ganske få tilfælde er truffet afgørelse om en straksreaktion. I godt en fjerdedel af sagerne er der truffet afgørelse om ikke at iværksætte hverken et forbedringsforløb eller en straksreaktion.
• Foranstaltningerne i forbedringsforløbene angår typisk en kontaktperson, familiebehandling/behandling af egne problemer eller ophold i ungdomsklub, uddannelse eller lignende. I en tredjedel af sagerne vedrørende et forbedringsforløb er der truffet afgørelse om anbringelse. I 78 % af tilfældene var barnet/den unge anbragt i forvejen.
• Tilfældene, hvor der træffes afgørelse om ikke at iværksætte et forbedringsforløb eller en straksreaktion, begrundes typisk med, at barnet/den unge ikke er i mistrivsel eller i risiko for at begå kriminalitet, hvorfor en afgørelse om et forbedringsforløb/straksreaktion anses som unødvendigt, eller at den unge allerede modtager en omfattende social indsats, og hvor en afgørelse i Ungdomskriminalitetsnævnet ikke vurderes at være gavnlig for den allerede etablerede indsats.
• Hvad angår afgørelser om anbringelse, er der i 92 % af tilfældene indstillet til dette fra kommunen. En sagsgennemgang af 100 sager viser, at kommunernes indstillinger generelt i vidt omfang følges ved afgørelser i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Socialforvaltningens erfaringer med Ungdomskriminalitetsnævnet i relation til fundene i Justitsministeriets evaluering

Overordnet viser evalueringen, at der er tilfredshed med nævnsmøderne. Evalueringen peger dog også på elementer, der ikke er entydigt positive, og som også kan genkendes i Socialforvaltningen. Erfaringerne fra Socialforvaltningen følger i al væsentlighed fundene i Justitsministeriets evaluering i det omfang forvaltningen måler på de samme parametre.

Justitsministeriets evaluering viser, at flere nævnsmedlemmer og børnesagkyndige mener, at der har været tilfælde med børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne, som burde være fritaget fra at deltage i mødet. Der er også i Socialforvaltningen eksempler på børn, som har haft svært ved at indgå i nævnsmødet og som ikke har et funktions– og refleksionsniveau, som gør dem i stand til at profitere og deltage i nævnsmødet på en hensigtsmæssig måde. Kommunen har ikke mulighed for at fritage, da det alene er politiet, der indstiller sager til behandling i Ungdomskriminalitetsnævn.

Justitsministeriets evaluering viser også, at der i 25 % af sagerne ikke træffes afgørelse om hverken forbedringsforløb eller straksreaktion, idet den unge ikke vurderes kriminalitetstruet. I Københavns Kommune lå dette tal i 2020 på 35 %. Langt de fleste af disse sager er henvist grundet personfarlig kriminalitet. Her indgår også trusler eller slagsmål af en art, som før Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet ikke ville medføre sigtelser eller foranstaltninger efter serviceloven.

Herudover har Socialforvaltningen konstateret, at der forekommer et stigende antal genbehandlingssager, hvor den hyppigste årsag er, at der er kommet nye oplysninger i sagen om sociale forhold og et behov for at ændre i tidligere iværksatte forbedringsforløb. Genbehandlingssagerne er en udfordring, fordi der i lovgivningen ikke er fastsat frister for mødet i nævnet, og der derfor kan gå lang tid, før der kan træffes afgørelse om justeringer i sagen.

Socialforvaltningen udarbejder kvartalsvise nøgletal, hvor der samles op på nævnsmøder, afgørelser mv. Heraf fremgår følgende:

• Der er truffet afgørelse i 95 sager i 2019, 127 sager i 2020 og 52 sager frem til 2. kvartal af 2021. dvs. 274 sager i alt. 75 unikke unge har fået deres sag behandlet i 2019, 94 i 2020 og 28 i 2021. Der er således i alt 197 unikke unge, der har været i nævnet. Forskellen mellem unikke unge og antal sager skyldes genbehandlingssager.
• Der træffes i omkring 70-80 % af sagerne afgørelse om forbedringsforløb. Der er i kun syv tilfælde truffet afgørelse om en straksreaktion.
• Der var i 2019 en større overrepræsentation af 10-14-årige. Dette er ved at udligne sig i takt med, at de 15-17-årige løbende modtager domme i det ordinære retssystem og herefter henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet. I 2021 fordeler de to aldersgrupper sig nogenlunde ligeligt.
• Omkring 80 % af de unge er kendt i Socialforvaltningen, inden de henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet.
• Der ses over årene en større tendens til, at nævnet følger forvaltningens indstilling. I 2021 har nævnet fulgt indstillingerne i 68 % af sagerne. I 2019 var dette tal 56%.

Sammenfald mellem sager i Ungdomskriminalitetsnævnet og Børn og Unge-udvalget

Socialforvaltningen har trukket data fra september 2020, hvor fag-systemet DUBU var fuldt udrullet og frem til dags dato. Der var fra 1. september 2020 til 31. juli 2021 syv sager, som både blev behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet og i Børn og Ungeudvalget. Eventuelle sammenfald fra tidligere perioder vil kræve en manuel optælling.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Socialforvaltningen følger arbejdet med Ungdomskriminalitetsnævnet tæt, herunder gennem nøgletal. Socialforvaltningen er af Justitsministeriet blevet orienteret om, at der i efteråret 2021 forventes fremsat et lovforslag med justeringer i Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet på baggrund af de hidtidige erfaringer med Ungdomskriminalitetsnævnet.

Mikkel Boje

                                          / Lise Stidsen Vandahl og Eva Stokbro Jensen