Mødedato: 22.06.2022, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8
Godkendelse af dagsorden
Beslutning
Socialborgmester Karina Vestergård Madsen (Ø) bød velkommen til dagens møde og orienterede om, at der var afbud fra Yildiz Akdogan (A) pga. sygdom.
Det Konservative Folkeparti stillede derefter forslag om at få optaget et medlemsforslag på dagsordenen, hvilket kræver enighed i udvalget, når det sker efter fristen for indlevering af medlemsforslag. Der var ikke enighed i udvalget og medlemsforslaget blev afvist med henvisning til, at de ikke havde haft nok tid til at forberede sig på det. Medlemsforslaget blev derfor udskudt til behandling på næstkommende møde den 17. august 2022.
Herefter blev dagsordenen godkendt.
Charlotte Lund (Ø) ankom kl. 17.34 under behandlingen af punkt 4.
Mødet sluttede kl. 19.35.