Mødedato: 22.05.2019, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Socialborgmester Mia Nyegaard (B) startede med at byde velkommen til dagens møde og velkommen tilbage til Jes Vissing Tiedemann.

Socialborgmesteren orienterede om, at der var afbud til dagens møde fra Jakob Hougaard og Allan Mylius Thomsen.

Derudover blev det oplyst, at der til dagens møde var tre B-sager, som blev godkendt sammen med godkendelse af dagsordenen:

13. Nyhedsbrev
14. Bevillingsmæssige ændringer pr. maj 2019
15. Status på borgerens plan

Socialborgmesteren orienterede om, at forvaltningen til drøftelsen af dagsordenens punkt 2 og 3 havde inviteret enhedschef Uffe Andreasen fra Teknik- og Miljøforvaltningen og kontorchef Rune Lyngvig Jespersen fra Økonomiforvaltningen. I den forbindelse godkendte udvalget, at drøftelsen af dagsordenens punkt 2 og 3 blev taget samlet og at selve indstillingerne efterfølgende blev behandlet hver for sig.

Derudover orienterede socialborgmesteren om, at centerchef Erica Tromp, centersygeplejerske og seksualvejleder Marlene Linnebjerg Kusk og centerpsykolog Charlotte Buch Hansen fra Center for Børn med Handicap var inviteret med til temadrøftelsen om vold og overgreb mod børn og unge med handicap.

Derudover bød udvalget velkommen til Nina Galster Bodenhoff som ny udvalgssekretær. Med disse bemærkninger blev dagsordenen godkendt.

Mødet sluttede kl. 19.12.

Til top