Temadrøftelse om efterværn

Socialudvalget skal have en temadrøftelse af efterværn. 

Socialforvaltningen indstiller,
1.          At Socialudvalget drøfter Socialforvaltningens afdækning af efterværn og anbefalinger til det videre arbejde med efterværn.

Socialudvalget bad i december 2012 om et oplæg til en temadrøftelse om efterværn. For at imødekomme dette, har Socialforvaltningen undersøgt brugen af efterværn og sammenhængen mellem efterværn og den støtte, der i øvrigt gives til børn og unge i Socialforvaltningen. I tillæg til indstillingen er der udarbejdet et notat (bilag1), hvor dette uddybes.

En del af de børn og unge, der har fået hjælp og støtte af Socialforvaltningen, kan få efterværn, når de er mellem 18 og 23 år. 

For unge, der er anbragt udenfor hjemmet, kan efterværnet indebære:

• Fortsættelse af et døgnophold på et anbringelsessted
• At den unge får en fast kontaktperson,
• At der bliver etableret en udslusningsordning fra det hidtidige anbringelsessted, og
• At den unge får andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for den unge fx psykologsamtaler eller netværksgrupper.

 For unge, der har en fast kontaktperson, kan kommunen fortsætte kontaktpersonsordningen. 

I de sager, hvor den unge er anbragt uden for Københavns Kommune, er det den nye opholdskommune, der træffer afgørelse om der skal bevilliges efterværn, selv om det fortsat vil være Københavns kommune, der skal betale for støtten. 

Der er således tale om en begrænset gruppe af børn og unge, ud af alle de børn og unge, der har modtaget støtte fra Socialforvaltningen, der kan komme i betragtning til efterværn.

2.      Udviklingen i brugen af efterværn 2009-2012
I tabellen nedenfor ses udviklingen for potentielle efterværner, (unge der er i målgruppen for efterværn) og unge, som modtager støtte efter det attende år.

 Fra 2009 til 2012 er gruppen af potentielle efterværnere steget fra 575 til 624, svarende til en stigning på 9 %. I samme periode er antallet af unge, der modtager efterværn steget med 26 %. I 2012 modtog 94 % af de unge, der er i målgruppen for efterværn støtte.

Tabel 1 Udvikling i potentielle efterværnere og unge, der modtager støtte efter det 18. år

Af de 575 18 årige, der var berettiget til efterværn i 2009 viser det sig, at 145 af dem i 2012 havde en sag i voksensystemet, svarende til 25 %.

Af de 145 personer der i 2012 havde en sag i voksensystemet havde 107 fået efterværn, mens 38 ikke havde fået efterværn. 

Tabel 2 Fordelingen af sager på voksenområdet for unge med efterværn og unge uden efterværn

35 % af de unge, som ikke modtog efterværn, havde i 2012 havde en sag i voksenområdet.  Til sammenligning havde 23 % af de unge, som modtog efterværn en sag i voksenenheden.

Dette kan med en vis forsigtighed tages som et udtryk for, at unge, der modtager efterværn, klarer sig bedre i voksenlivet end dem, der vælger ikke at modtage efterværn.

Helt i overensstemmelse med en øget brug af efterværn, har der også været en stigning i antallet af refusionssager. Her er der tale om sager, hvor Københavns Kommune afholder udgiften på unge, der er anbragt uden for Kommunen. I 2009 blev der udbetalt mellemkommunal refusion til unge over 18 år i 99 sager, mens dette i 2012 er steget til 194. Altså over en fordobling.

 Andelen af unge, der modtager efterværn er steget markant de sidste 4 år. Dette gælder både for unge, der opholder sig indenfor og udenfor Kommunen.

 3.      Anbefalinger af Socialforvaltningens fremadrettede arbejde med unge
Som det fremgår af tallene ovenfor, har der fra 2009 til 2012 været en kraftig stigning i antallet af efterværnssager. Da der er en række unge, som ikke ønsker at modtage efterværn, er det forvaltningens vurdering, at andelen af unge (94%), der modtager efterværn, er høj.

Det er vanskeligt at forholde sig til efterværn, uden også at se på den sammenhæng som handler om at give unge en god overgang til voksenlivet. Københavns Kommunes har i strategi for udvikling af arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier fokus på God overgang til voksenlivet.

En del af de udfordringer, der kendetegner unge mellem 15 og 25 år, hvoraf nogle er i målgruppen til efterværn, er allerede Socialforvaltningen bekendt.  

Nogle af de udfordringer, som Socialforvaltningen har identificeret, og som knytter sig til samarbejdet med andre forvaltninger, forsøges løst i det arbejde, der allerede foregår i de snitfladeanalyser, der er igangsat på foranledning af strukturudvalgsarbejdet. Her anbefaler Socialforvaltningen en udbredelse af Triangelsamarbejdet mellem BUF, SOF og BIF til alle bydele.  Herudover fremkommer Socialforvaltningen med et spareforslag, der foreslår en styrket 15+ indsats på tværs af lokale børnefamilieenheder, der kan understøtte arbejdet med at skabe God overgang til voksenlivet.

Socialforvaltningen ønsker at igangsætte et projekt ”Den gode overgang” hvor der arbejdes videre på at forbedre de unges overgang til voksenlivet.

Projektet skal identificere de udfordringer, som kendetegner målgruppen (unge i alderen 15-25 år), samt fremkomme med konkrete løsningsforslag.

Der vil i projektet være behov for at se på:

• Snitflader mellem børne- og voksenområdet
• Om der unge, som ikke er i målgruppen for efterværn, der har behov for støtte
• 16+ handleplanen
• Unge med misbrug
• Bolig og hjemløshed blandt unge
• Psykisk syge/skrøbelige unge

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Socialudvalget vil blive præsenteret for resultaterne af arbejdet i projekt Den gode overgang.

         Anette Laigaard

                                                                  /Ane K. Christensen