Temadrøftelse - misbrugspejlemærkerne 8 og 9

Socialforvaltningen fremlægger indikatorer for – og fremadrettede overvejelser i relation til – pejlemærkerne på misbrugsområdet.

Socialudvalget har to pejlemærker på misbrugsområdet, som skal tilskynde til at få borgere tidligt i behandling og tilskynde til at flere borgere søger behandling. Socialforvaltningen giver årligt Socialudvalget en status på fremdriften i pejlemærkerne i form af måltal på pejlemærkernes indikatorer og overblik over de relevante initiativer, forvaltningen har taget og tager i relation til pejlemærkernes indfrielse. 

Status på pejlemærkerne

De to pejlemærker har hver tre indikatorer. Som det fremgår af tabellen nedenfor udvikler fire af de seks indikatorer sig i ønsket retning. Der er således sket en positiv udvikling i det seneste år, hvor fem af indikatorerne tidligere var i rødt (for mere udførlige grafer se bilag 1):

Status for pejlemærkerne 8 og 9 i 2012

Det som er lykkedes

I forhold til pejlemærke 8 - tidlige indsatser – afspejler udviklingen, at det er lykkedes at få flere unge med et stofmisbrug til at opsøge behandlingen. Forvaltningen vurderer, at det skyldes den store søgning til ungetilbuddet U-turn og i et vist omfang succesen i Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling (PAS). U-turn har fuld belægning på behandlingen og et stort pres fra et stigende antal unge og forældre, der søger rådgivning. Det er en bemærkelsesværdig succes, når man holder sig for øje, at for 10 år siden var det et udbredt dogme, at misbrugere først søgte behandling, når de var så dybt medtagne af deres misbrug, at de absolut ikke så anden udvej end at forsøge at stoppe. Dette dogme har U-turn modbevist. PAS er lykkedes med at tiltrække misbrugende borgere i arbejde eller uddannelse. Succesen i PAS har dog mindre betydning for indikatoren, da målgruppen i PAS kun i mindre omfang er under 30 år.

Det er ligeledes lykkedes at tiltrække flere nye til alkoholbehandlingen. Ca. 400 borgere med et alkoholmisbrug søgte i 2012 for første gang behandling. Medvirkende hertil kan være den række af initiativer Center for Misbrug og Pleje har taget: uge 40 kampagne, udvikling af hjemmeside, Google annoncering, samarbejde med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, samarbejde med Sundhedsforvaltningen, pjecer, annoncering i Valby bladet ifbm. åbning af den nye alkoholenhed og samarbejde med arbejdsgivere og Socialcentret. Det har i en analyse ikke været muligt at konstatere direkte effekter af de enkelte indsatser, men tilsammen formodes initiativerne at have slået fast, at Københavns Kommune tilbyder gratis, professionel alkoholbehandling.

I forhold til pejlemærke 9 er det lykkedes at få flere i behandling for deres stofmisbrug i både Rådgivningscenter København og Center for Misbrug og Pleje. Selvom der langsomt er færre stofmisbrugere med heroin som hovedstof har man formået fortsat at tiltrække brugere af andre stoffer. Derudover er der Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling, som har vist sig at være relevant behandling for borgere i arbejde eller uddannelse, der har et misbrug. Endelig har muligheden for akut-indskrivning i substitutionsbehandling (udløst af risikoen for forgiftning med Anthrax) måske også ført til en stigning i antallet af indskrevne.

Det har ligeledes vist sig muligt at opnå en stigning i antallet af borgere i stoffri misbrugsbehandling. Igen er en stor del af forklaringen, at Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling har nået en ny gruppe af borgere med misbrug. Den generelle udvikling i misbruget, væk fra heroin (som ofte leder til substitutionsunderstøttet behandling) til hash og kokain, gør også, at stoffri behandling mere relevant, fordi der ikke er substitutionsmedicin til disse stoffer.

Fortsatte mangler i forhold til alkoholbehandlingen

De to indikatorer, som ikke er i grønt, vedrører begge alkoholbehandlingen. Det er således endnu ikke lykkedes at indfri målet om at få borgere i alkoholbehandling inden alt for lang tid efter, at de har udviklet et overforbrug. Center for Misbrugsbehandling og Pleje har som nævnt taget en række initiativer som for nogles vedkommende også havde til formål at få yngre borgere i behandling: Udvikling af hjemmeside, Google annoncering og samarbejde med Sundhedsforvaltningen. Initiativerne har ikke vist tydelige resultater i forhold til rekruttering af yngre, og der har ikke været ressourcer til at tage nye initiativer, når kernedriften skulle prioriteres. Forvaltningen vil dog fortsat arbejde på muligheder - inden for budgettet - for at få borgere tidligere i behandling i overensstemmelse med intentionerne i pejlemærket.

Det er heller ikke lykkedes at få så mange i alkoholbehandling, som ønsket. Det selvom det er lykkedes at få en del nye i behandling. Forvaltningen vil gøre opmærksom på, at der ikke er tale om et fald i antal borgere i behandling, men et spørgsmål om en ikke opnået stigning. Forvaltningen har igangsat en spørgeskemaundersøgelse blandt brugerne med behandlingsfrafald for at finde forklaringer. De hidtidige resultater peger på to hovedårsager til, at brugerne ikke møder op til aftaler og ender med at falde ud af behandlingen. Den ene årsag er, at brugerne oplever, at de er færdigbehandlede og ikke får givet besked, men blot udebliver. Den anden forklaring er, at borgeren har mistet motivationen for behandling og har et tilbagefald. Et stort frafald i alkoholbehandling er i øvrigt et kendt fænomen og ikke særligt kendetegnende for København. Forvaltningen vurderer, at det er svært at øge antallet af borgere i behandling inden for det eksisterende budget. Alkoholområdet har meget lave enhedspriser, og det er svært at udvikle tilbud til nye målgrupper inden for rammen - eksempelvis til yngre, eller meget udsatte alkoholmisbrugere. Forvaltningen vurderer imidlertid heller ikke, at det er muligt at flytte midler fra stofområdet til alkoholområdet, uden at det vil gå ud over borgernes behandling.

Perspektivering

Socialforvaltningen finder (fortsat) en række tiltag relevante for at indfri de to pejlemærker: Internetbaseret rådgivning og behandling vil skabe kontakt med yngre borgere med et begyndende misbrug. Belønningsbaseret behandling vil give mulighed for at tiltrække meget udsatte borgere til en ny form for stofmisbrugsbehandling. Forvaltningen er opmærksom på evt. puljefinansiering af disse initiativer.

I forhold til pejlemærke 8 - tidlig indsats - er det uomgængeligt at se på situationen i U-turn, som oplever et stigende behov efter deres ydelser. Det har hidtidigt været muligt at håndtere presset med en markant udvidet rådgivningsindsats, men nogle af disse unge vil kunne profitere af en mere intensiv indsats. En udvidelse af U-turns kapacitet til rådgivning og behandling er en mulighed, hvis man vil prioritere kapacitet og kvalitet i den tidlige indsats på stofmisbrugsområdet.

Socialforvaltningen vil i denne sammenhæng også gøre opmærksom på, at Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling (PAS) kun er finansieret året ud. PAS har bidraget væsentligt til den positive udvikling for misbrugspejlemærkerne.

Et opmærksomhedspunkt til pejlemærkerne fremadrettet: Indikatorerne for pejlemærkerne 8 og 9 omhandler klassisk behandling, hvor borgeren opsøger behandlingsstedet, bliver udredt, lader sig indskrive og får en behandlingsplan. Faktum er imidlertid, at en række væsentlige indsatser med behandlingsmæssig effekt ikke bliver omfattet. Det gælder U-turns rådgivning, som mange drager fordel af. Det gælder de indledende faser af Rådgivningscenter Københavns fremskudte behandlingsarbejde i stofindtagelsesrummet og det vil gælde fremtidige internetbaserede rådgivninger og projekter på ungdomsuddannelser m.m. Det har betydning for den måde, der fremadrettet skal tænkes indikatorer.

          Anette Laigaard                      /    
                                                                                                   Sven Bjerre