Mødedato: 22.04.2015, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8
B-SAG. Forslag til behov, mål og krav til kompetencer i forbindelse med ny aftale vedr. højnelse af mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune
Se alle bilag
Til top
Økonomiforvaltningen har sendt forslag til mål og leverancer for den kommende aftale om bistand til at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune til høring i fagudvalgene.
Indstilling og beslutning
Socialforvaltningen indstiller overfor Socialudvalget,
- at vedhæftede høringssvar, jf. bilag 1, vedrørende forslag til mål og leverancer for en kommende aftale om bistand til at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune godkendes.
Problemstilling
Økonomiforvaltningen indgik i 2013 på vegne af Københavns Kommune en 3-årig samarbejdsaftale med den erhvervsdrivende fond Københavns Madhus om bistand i forbindelse med kommunens ønske om at højne kvaliteten af de måltider, som serveres i regi af Københavns Kommune. Samarbejdsaftalen udløber den 31. maj 2016. Der er på den baggrund udarbejdet vedlagte forslag til behov, mål og krav til kompetencer i forbindelse med en ny aftale, der skal afløse den nuværende (bilag 5).
Økonomiforvaltningen vil efter udvalgshøringerne foretage en juridisk vurdering af processen for indgåelse af ny aftale om mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune herunder, hvorvidt en kommende aftale er udbudspligtig.
Økonomiforvaltningen vil efter udvalgshøringerne foretage en juridisk vurdering af processen for indgåelse af ny aftale om mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune herunder, hvorvidt en kommende aftale er udbudspligtig.
Løsning
Københavns Kommune har opnået gode resultater med arbejdet på mad- og måltidsområdet. Af bilag 4 fremgår det, at der er sket et anseligt løft af madkvaliteten på samtlige områder, der har været igennem kommunens madkvalitetsmodel "Køkkenløft". Forvaltningernes vurdering er, at der fremadrettet fortsat vil være et stort potentiale for yderligere kvalitetsløft af kommunernes køkkener. Endvidere fremgår af bilag 3, at Københavns Madhus er nået langt i bestræbelserne på at omlægge Københavns Kommuners køkkener til økologi. Målet er, at alle kommunens institutioner tilsammen skal være omlagt til 90 % økologi inden 2015.
Den samlede økologiprocent lå i 2013 på 79,2 %.
For at København kan bevare sin føreposition som en by, der arbejder ambitiøst og målrettet med mad- og måltidsområdet, er der behov for, at politikerne fastsætter målrammen fremadrettet. Forvaltningerne har derfor udarbejdet vedlagte forslag til Københavns Kommunes overordnede mål, behov og krav til leverandørens kompetencer i den kommende aftale (jf. bilag 5). Heri fremgår forsalg om, at den kommende leverandør overordnet skal bidrage ved:
- At levendegøre at vi i København sammen skaber en sund og livskraftig by.
- Strategisk at underbygge Københavnerfortællingen både hvad angår vækst og hvad angår livskvalitet.
- Ved at spejle, forankre og konkretisere Københavns Kommunens mål, politikker og lignende indenfor eksempelvis miljø- og klim og sundhed i løbende dialog med relevante forvaltninger.
- At fastholde den hæje økologiprocent på 90 % samlet i alle kommunens køkkener.
- At mad og måltider udgør en væsentlig rolle i kommunens tilbud overfor borgere.
- At arbejde tværfagligt, helhedsorienteret, inddragende og proaktivt.
- At kompetenceudvikle borgere og brugere i Københavns Kommune til at tage ansvar for egen og andres sundhed og trivsel.
- At sikre borgernes behov; herunder differentierede og specialiserede behov hos de enkelte borgergrupper.
- At arbejde med brugerinddragelse og hverdagsdemokrati i forhold til mad og måltider.
- At målrette indsatsen til de behov, der er i de enkelte forvaltninger.
Til forskel fra den nuværende aftale indgår et ønske om et øget fokus på at bringe indsatsen tættere på borgeren og til at involvere borgerne i at udvikle og kvalitetssikre indsatsen. Tilgangen til mad og måltider bør ske med udgangspunkt i borgernes behov. Med afsæt heri ønskes blandt andet en ny madkvalitetsmodel, der i højere grad end i dag, rummer fokus på borgerinddragelse, hverdagsdemokrati og specialiserede behov. Der skal lægges øget vægt på brugernes oplevelse af maden og måltidet, og der skal i højere grad tages hensyn til forskellige ernæringsmæssige behov. Endvidere har forvaltningerne identificeret et behov for at højne bevidstheden omkring sundhed og ernæring hos udsatte målgrupper.
Endelig peger forvaltningerne på et behov for at tydeliggøre rollefordelingen mellem henholdsvis Københavns Kommune og den kommende leverandør med hensyn til kommunikation og branding af indsatsen.
Nye nationalpolitiske tiltag inddrages endvidere i det fremtidige arbejde.
Det samlede materiale herunder ovenstående forslag har været sendt i høring i Socialforvaltningens borgercentre både på voksen og børneområdet. På baggrund af høringen er udarbejdet vedhæftede høringssvar til Økonomiforvaltningen (bilag 1).
Den samlede økologiprocent lå i 2013 på 79,2 %.
For at København kan bevare sin føreposition som en by, der arbejder ambitiøst og målrettet med mad- og måltidsområdet, er der behov for, at politikerne fastsætter målrammen fremadrettet. Forvaltningerne har derfor udarbejdet vedlagte forslag til Københavns Kommunes overordnede mål, behov og krav til leverandørens kompetencer i den kommende aftale (jf. bilag 5). Heri fremgår forsalg om, at den kommende leverandør overordnet skal bidrage ved:
- At levendegøre at vi i København sammen skaber en sund og livskraftig by.
- Strategisk at underbygge Københavnerfortællingen både hvad angår vækst og hvad angår livskvalitet.
- Ved at spejle, forankre og konkretisere Københavns Kommunens mål, politikker og lignende indenfor eksempelvis miljø- og klim og sundhed i løbende dialog med relevante forvaltninger.
- At fastholde den hæje økologiprocent på 90 % samlet i alle kommunens køkkener.
- At mad og måltider udgør en væsentlig rolle i kommunens tilbud overfor borgere.
- At arbejde tværfagligt, helhedsorienteret, inddragende og proaktivt.
- At kompetenceudvikle borgere og brugere i Københavns Kommune til at tage ansvar for egen og andres sundhed og trivsel.
- At sikre borgernes behov; herunder differentierede og specialiserede behov hos de enkelte borgergrupper.
- At arbejde med brugerinddragelse og hverdagsdemokrati i forhold til mad og måltider.
- At målrette indsatsen til de behov, der er i de enkelte forvaltninger.
Til forskel fra den nuværende aftale indgår et ønske om et øget fokus på at bringe indsatsen tættere på borgeren og til at involvere borgerne i at udvikle og kvalitetssikre indsatsen. Tilgangen til mad og måltider bør ske med udgangspunkt i borgernes behov. Med afsæt heri ønskes blandt andet en ny madkvalitetsmodel, der i højere grad end i dag, rummer fokus på borgerinddragelse, hverdagsdemokrati og specialiserede behov. Der skal lægges øget vægt på brugernes oplevelse af maden og måltidet, og der skal i højere grad tages hensyn til forskellige ernæringsmæssige behov. Endvidere har forvaltningerne identificeret et behov for at højne bevidstheden omkring sundhed og ernæring hos udsatte målgrupper.
Endelig peger forvaltningerne på et behov for at tydeliggøre rollefordelingen mellem henholdsvis Københavns Kommune og den kommende leverandør med hensyn til kommunikation og branding af indsatsen.
Nye nationalpolitiske tiltag inddrages endvidere i det fremtidige arbejde.
Det samlede materiale herunder ovenstående forslag har været sendt i høring i Socialforvaltningens borgercentre både på voksen og børneområdet. På baggrund af høringen er udarbejdet vedhæftede høringssvar til Økonomiforvaltningen (bilag 1).
Københavns Madhus udbetales i den nuværende aftaleperiode nedenstående faste årlige vederlag eksklusiv moms (2013 p/l).
|
|
1/6-31/12 2013 |
1/1-31/12 2014 |
1/1-31/12 2015 |
1/1-31/5 2016 |
|
Vederlag |
7.150.500 kr. |
12.135.420 kr. |
12.014.066 kr. |
4.955.800 kr. |
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Primo juni 2015: Mål og leverancer for den kommende aftale om bistand til at højne mad- og måltider behandles i Økonomiudvalget.
17. juni 2015: Mål og leverancer for den kommende aftale om bistand til at højne mad- og måltider skal endelig godkendes i Borgerrepræsentationen.
Herefter udarbejdes i perioden august 2015 til maj 2016 en ny aftale. I den forbindelse nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra relevante forvaltninger.
Såfremt det vurderes, at den kommende aftale er udbudspligtig, overvejs det at udbyde opgaven som funktionsudbud. Funktionsudbud er en almindelig udbudsform, men adskiller sig ved at beskrive ydelsens funktion, herunder resultater og effekter frem for at stille krav til den nøjagtige fremgangsmåde. Funktionsudbudet giver fleksibilitet i opgaveløsningen og fokus på faglighed, ligesom det kan give en større fleksibilitet i aftalen.
Endvidere undersøges mulighederne for at lave et udbud via omvendt licitation, hvor den økonomiske ramme for opgaven er givet. Leverandørernes tilbudsmateriale vil i så fald være en beskrivelse af, hvad leverandøren kan levere til den pågældende pris. Vinderen af den omvendte licitation er den eller dem, der beskriver den bedste ydelse til prisen.
Endelig bør det overvejes, at Københavns Kommune i en kommende aftale får tilføjet muligheder for sanktioner i tilfælde af, at leverandøren ikke kan overholde dele af kontrakten.
17. juni 2015: Mål og leverancer for den kommende aftale om bistand til at højne mad- og måltider skal endelig godkendes i Borgerrepræsentationen.
Herefter udarbejdes i perioden august 2015 til maj 2016 en ny aftale. I den forbindelse nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra relevante forvaltninger.
Såfremt det vurderes, at den kommende aftale er udbudspligtig, overvejs det at udbyde opgaven som funktionsudbud. Funktionsudbud er en almindelig udbudsform, men adskiller sig ved at beskrive ydelsens funktion, herunder resultater og effekter frem for at stille krav til den nøjagtige fremgangsmåde. Funktionsudbudet giver fleksibilitet i opgaveløsningen og fokus på faglighed, ligesom det kan give en større fleksibilitet i aftalen.
Endvidere undersøges mulighederne for at lave et udbud via omvendt licitation, hvor den økonomiske ramme for opgaven er givet. Leverandørernes tilbudsmateriale vil i så fald være en beskrivelse af, hvad leverandøren kan levere til den pågældende pris. Vinderen af den omvendte licitation er den eller dem, der beskriver den bedste ydelse til prisen.
Endelig bør det overvejes, at Københavns Kommune i en kommende aftale får tilføjet muligheder for sanktioner i tilfælde af, at leverandøren ikke kan overholde dele af kontrakten.
Anette Laigaard
/ Gitte Bylov Larsen
/ Gitte Bylov Larsen
Beslutning
Indstillingen blev godkendt sammen med dagsordenen.