Slutevaluering af projekt "Netværksgrupper for udsatte børn og unge"

Socialforvaltningen har i 2009-2012 udviklet et tilbud om børnegrupper til udsatte børn. Resultaterne er dokumenteret, og tilbuddet er efter projektperioden integreret i forvaltningens tilbudsvifte. Socialudvalget orienteres om erfaringer og resultater.

Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget godkender,

1. at Socialudvalget tager orientering om erfaringer og resultater fra projektet ”Netværksgrupper for udsatte børn og unge i Københavns Kommune” (bilag 1) til efterretning

.

Socialforvaltningen fik i 2009 3,55 mio. kr. fra satspuljen til i perioden 2009 – 2012 at udvikle, afprøve og evaluere et børnegruppetilbud til udsatte børn og unge.

Projektets formål var at øge udsatte børn og unges trivsel og fremme deres udvikling ved at tilbyde positive og meningsfulde oplevelser med andre børn og unge via deltagelse i gruppeforløb. Desuden skulle projektet opbygge faglig kapacitet i Socialforvaltningen til at køre gruppeforløb for børn og unge, dels ved at uddanne egne gruppeledere, dels ved at dokumentere og formidle projektets metoder.

Projektet er evalueret (bilag 1). Socialforvaltningen har lovet Socialudvalget en orientering om projektets erfaringer og resultater, som beskrives i det følgende.

Børnegrupper er for børn, der trives dårligt, fordi de er i en svær livssituation. Det kan fx handle om, at deres forældre er i en svær skilsmisse, eller at de bor med forældre med psykiske lidelser. Børnene i de enkelte grupper er nogenlunde på samme alder, og deres situationer er nogenlunde ens, så de kan dele erfaringer og spejle sig i hinanden.

126 børn i alderen 7 til 14 år, har i løbet af projektperioden deltaget i børnegrupper. De fleste af børnene har været mellem 9 og 11 år, og der har været nogenlunde lige mange piger og drenge.

Gruppernes form og indhold

Grupperne har mødtes en gang om ugen i ca. 3 måneder. I grupperne er børnene via leg, aktiviteter, ’øvelser’ og snak blevet hjulpet til at sætte ord på og håndtere deres livssituation.

Gruppeforløbene er tilrettelagt af særligt uddannede børnegruppeledere, der også har rådgivet og støttet forældrene i at se og hjælpe deres barn relevant.

Visitation

Ca. halvdelen af børnene har fået tilbuddet som et åbent rådgivningstilbud (efter Servicelovens § 11). Den anden halvdel får støtte som led i en handleplan (støtte efter Servicelovens § 52). Grupperne sammensættes altså af både børn, der ikke er så belastede, og børn, der er mere belastede, så børn med mere overskud kan støtte og inspirere børn med mindre overskud.

Alle de deltagende børn er blevet visiteret til grupperne for at sikre, at de hørte til projektets målgruppe, og for at matche børnene i de enkelte grupper mest hensigtsmæssigt.

De fleste børn er henvist via forvaltningen – fx fra sagsbehandlere, Familierådgivningen eller skolesocialrådgivere. Andre forvaltninger (BIF og BUF) og regionen (især psykiatrien) tegner sig for knap en fjerdedel af henvisningerne, og godt 10 % af børnene er kommet i et gruppeforløb på baggrund af en direkte henvendelse fra forældre, der havde hørt godt om tilbuddet.

Evalueringen

Projektets forløb og resultater er grundigt dokumenteret og evalueret (bilag 1). I evalueringen er børn og forældre bl.a. blevet spurgt om deres tilfredshed med børnegruppen og om det oplevede udbytte af at deltage.

Børnenes oplevelser

Langt de fleste børn (76 %) har været glade for at være med i en børnegruppe. De oplever bl.a., at de er blevet bedre til at håndtere og sætte ord på deres situation og følelser, og at de har fået nye venskaber.

77 % af børnene oplever, at de generelt har fået det bedre, 67 % oplever, at de har fået det bedre i familien, og 49 % oplever, at de har fået det bedre i skolen.

Forældrenes vurdering af børnenes udbytte af deltagelse

De fleste forældre (63 %) er tilfredse eller meget tilfredse med gruppeforløbet. De fortæller bl.a., at deres barn er blevet mere åbent og bedre til at udtrykke følelser.

74 % vurderer, at deres barn har fået det bedre i familien efter deltagelsen. 58 % vurderer, at deres barn har fået det bedre i skolen, og halvdelen vurderer, at deres barn har fået det bedre med kammeraterne.

Evalueringens anbefalinger

Evalueringen anbefaler, at der i den videre udvikling af tilbuddet arbejdes med at starte grupper for unge,dvs. fra ca 13 år og ældre og med at blive bedre til at inddrage forældre- og netværk.

Faglig udvikling i forvaltningen

I projektet har forvaltningen via kurser, faglig sparring og regelmæssig supervision uddannet i alt 18 børnegruppeledere blandt forvaltningens medarbejdere.

Metoderne i børnegruppearbejdet er beskrevet i et ’Metodekatalog’, der både findes i en trykt og en elektronisk version. Både fra København og fra andre kommuner har der været stor efterspørgsel efter Metodekataloget.

Forankring i forvaltningen

På baggrund af børnenes udbytte og den store søgning til børnegrupperne, har forvaltningen prioriteret, at børnegrupper er et fast tilbud til udsatte børn og unge.

Ansøgning om midler til videre udvikling af tilbuddet

Socialforvaltningen har i januar 2013 (jf. SUD-møde d. 6. 2. 2013, dagsordenens punkt 18, dok. nr. 2012-179840), søgt Egmontfondens ”skilsmissepulje” om midler til gruppetilbud til børn og unge, der er i klemme i forældrenes skilsmisse/samlivsbrud.

Konkret ønsker forvaltningen at udvikle en model, hvor børnegrupperne suppleres dels af et evidensbaseret gruppeforløb til forældrene, dels af øget inddragelse af netværket.

Forvaltningen har endnu ikke modtaget svar fra Egmontfonden.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Kontorchef Ane K. Christensen deltog under punktets behandling.

Indstillingen blev godkendt.