Samlet status for pejlemærker 2012

Socialudvalget gives status for pejlemærkerne for 2012. Desuden uddybes baggrund bag udvikling på udvalgte pejlemærker, og det beskrives, hvilke aktiviteter, som forvaltningen forventer, kan påvirke udviklingen positivt i 2013. Endelig beskrives, hvordan pejlemærkerne løbende implementeres i Socialforvaltningens arbejde og hvordan processen for afslutning af pejlemærkerne tænkes i forbindelse med afslutning af valgperioden.

Socialforvaltningen indstiller,
1. at Socialudvalget tager status for pejlemærkerne til efterretning

Socialudvalget aftalte i 2010 ti pejlemærker for Socialforvaltningens indsats i de kommende år. Hvert pejlemærke kan følges ved hjælp af 1-3 indikatorer. For hver indikator er der fastsat en baseline baseret på status i 2009. Der er samtidig fastsat mål for, hvordan indikatorer skal udvikle sig frem til november 2013.

• Socialforvaltningen har opgjort status for 2012 for de ti pejlemærker. 
• Status er uddybet med årsagsforklaringer og aktiviteter, der kan påvirke udviklingen positivt for udvalgte pejlemærker.

Status på pejlemærker
SUD er i forbindelse med budgetseminaret d. 18.-19. februar blevet præsenteret for en status på pejlemærkerne for 2012. Denne gentages her.
Tre ud af de ti pejlemærker har vist en udvikling svarende til det mål, der er sat for pejlemærket (grøn), mens udviklingen for fire andre pejlemærker går langsommere end forudsat i målet for pejlemærket (gul). For de sidste tre pejlemærker er udviklingen gået tilbage siden 2009 (rød). Se tabel 1 for en oversigt over status 2012. Bilag 1 er en samlet status vist i stjerneform. Bilag 2 indeholder udviklingen for de enkelte indikatorer bag pejlemærkerne, samt beskrivelser af baggrunden for denne udvikling.

Tabel 1

	Pejlemærke	Status for Pejlemærke * (Baseline = 5, mål 2013 = 10)
Børn og familier	1 Flere udsatte børn og unge får en kvalificerende skolegang	3,9
	2 Færre udsatte børn og unge ender i kriminalitet	5,6
	3 Flere udsatte børn og familier får en tidligere indsats	9,3
Handicap	4 Flere borgere med handicap får en tidssvarende bolig	8,8
	5 Flere borgere med handicap eller sindslidelse kommer i beskæftigelse	4,4
Psykiatri
	6 Sindslidende flytter til mere selvstændig boform	9,4
Udsatte	7 Færre i fattigdom	6,2
	8 Flere borgere med misbrug får en tidligere indsats misbrug	7,1
	9 Flere borgere med misbrug kommer i behandling	6,8
	10 Flere hjemløse får og fastholder egen bolig	4,5
Gennemsnitlig score, 2012		6,8

* For nogle indikatorer er status ikke opgjort for 2012, da der ikke er valide data for hele eller dele af 2012 endnu.

Årsager til udvikling
Forvaltningen har her fremhævet 6 pejlemærker, hvor det er særligt interessant at uddybe pejlemærkestatus med årsagsforklaringer. Årsagsforklaringer for alle pejlemærker findes i bilag 2.

Pejlemærke 1 - Flere udsatte børn og unge får en kvalificerende skolegang
Pejlemærket er en opfølgning på foranstaltningsmodtageres skolefravær samt på hvor stor en andel af disse, der gennemfører 9. klasse. Fravær opgøres på baggrund af Børne- og Ungdomsforvaltningens registreringer. Da niveauet har varieret meget fra år til år, er der tvivl om, hvorvidt disse registreringer kan regnes som valide. Denne tvivl deles af Børne- og Ungdomsforvaltningen. Derfor har Socialforvaltningen i det seneste år samarbejdet med Børne- og Ungdomsforvaltningen omkring forbedret registreringspraksis blandt andet ved udvikling af en fælles registreringsvejledning.
Forvaltningen har siden 2010 haft et stort fokus på skolefravær blandt foranstaltningsmodtagere. Der er i samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen udarbejdet en fælles procedure for håndtering af bekymrende fravær og skolesocialrådgiverne, der er tilknyttet alle almenskoler, har fravær som indsatsområde. I 2013 går forvaltningen i tæt samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen i gang med bl.a. nedenstående initiativer, der forventes at få en positiv indflydelse på pejlemærket:

• Etablering af Aftaleforum, hvor indsatsen for elever med behov for en samlet social- og undervisningsmæssig indsats koordineres mellem skole og børnefamilieenhed, herunder sager med bekymrende fravær
• Etablering af valid ledelsesinformation, herunder forenkling af nuværende retningslinjer for registrering af fravær med fokus på skolens handling ift. fraværet.
• Opdatering af vejledning for håndtering af bekymrende fravær, således at skolernes ressourcecentre og inklusionspædagogers indsats tænkes aktivt ind i arbejdet med bekymrende fravær.
• Styrket fokus på skolefravær i myndighedsarbejdet, herunder en styrkelse af Børnefamiliecenter Københavns samarbejde med familier og det professionelle netværk. Endvidere brug af forældrekurser og kontaktpersoner i arbejdet med at nedbringe foranstaltningsmodtageres fravær. 

Pejlemærke 2 - Færre udsatte børn og unge ender i kriminalitet
Forvaltningen arbejder fokuseret med at nedbringe kriminaliteten blandt udsatte børn og unge samt med at nedbringe den generelle kriminalitet i København. Socialforvaltningen råder over nogle af Danmarks mest nytænkende og effektive kriminalitetsforebyggende tilbud, som udover at have flotte dokumenterede effekter, fortløbende udvikler indsatsen med henblik på bedre forståelse af målgruppen (fx bandemedlemmer, 18 + grupper) samt bedre behandling (evidensbaserede metoder, familiebehandling, fokus på inklusion i almenskolen, samarbejde med domstole mv.).
Forvaltningen henleder i denne forbindelse udvalgets opmærksomhed på, at følgende kriminalitetsforebyggende tilbud, som alle lever op til ovenstående beskrivelse, har bevillinger, der udløber i 2013 og at disse søges forlænget i regi af Sikker By Samarbejdet, der ligger i Økonomiforvaltningen.
Forvaltningen forventer, at en videreførelse af følgende initiativer vil påvirke pejlemærket positivt:

• KIV (Den Korte Snor +)
• Den Korte Snor
• 18+ Centre på Nørrebro: Ressourcecenter Ydre Nørrebro, Gadepulsen + og Upload

Som en del af Sikker By budgetprocessen vil tilbuddene blive vurderet ud fra en prioriteringsmodel, som Rambøll Management har udarbejdet. Således vil ovennævnte tilbud blive rangeret i forhold til, i hvor stor udstrækning de (formodes at) forebygge kriminalitet ift. de omkostninger, der er forbundet med at drifte tilbuddene.

Pejlemærke 3 - Flere udsatte børn og familier får en tidligere indsats
Pejlemærket er en opfølgning på gennemsnitsalder ved første myndighedsindsats (§ 50 undersøgelse) samt andelen af familierettede foranstaltninger. Pejlemærkets status er bl.a. influeret af de indsatser, der ligger i Københavns Kommunes Strategi for arbejdet med børn, unge og deres familier. I de seneste år har forvaltningen således haft et særligt fokus på samarbejdet mellem Socialforvaltningen og sundhedsplejen, haft socialrådgivere i daginstitutioner og skoler, øget fokus på forældreinddragelse samt inddragelse af netværket. Denne indsats kan aflæses i status for pejlemærket.

Den nuværende udvikling kan understøttes med følgende nye tiltag på området:

• Udvide ordningen med socialrådgivere i daginstitutioner. Der kan enten arbejdes med en model, hvor ordningen udvides til også at dække de områder i byen – Amager Øst, City/Østerbro samt Nørrebro – som i dag ikke er dækket af ordningen. Ordningen vil i denne model dække de mest belastede institutioner i hvert område. Den anden mulige model er at udvide ordningen til at være et bydækkende tilbud for alle institutioner i Københavns Kommune.

• Tilknytning af socialrådgivere til privat- og friskoler, da ca. 25 procent af københavnske børn og unge går på privat eller friskole. Dette kræver dog, at privat- og friskolerne ønsker tilknytning til Socialforvaltningen.

• Øge brugen af evidensbaserede forældreprogrammer fx DUÅ og PMT-O, som en del af den forebyggende indsats inden der opstartes en sag i Socialforvaltningen. DUÅ benyttes allerede på denne måde i bl.a. BFCK Bispebjerg. Tilbuddet henvender sig til familier, hvis problemer ikke er omfattende nok til at opstarte en børnefaglig undersøgelse, men som kan have gavn af et forløb med fokus på håndteringen af familiesituationen.

Derudover vurderer Forvaltningen, at spareforslag S101 Styrkelse af netværksarbejde vil have en positiv konsekvens for muligheden for at indfri målene for dette pejlemærke.

Pejlemærke 4 - Flere borgere med handicap får en tidssvarende bolig
Politikerne i Københavns Kommune har prioriteret midler til renovering af boliger på socialområdet. Det afspejler sig positivt i pejlemærket for handicapområdet. Med de bevilligede midler har forvaltningen således formået at renovere et større antal boliger - både de længerevarende og midlertidige, ligesom der er bygget nye botilbudspladser.

Der, hvor der stadig er udfordringer, er i forhold til selvstændige boliger til borgere med handicap. Det betyder, at indikatoren for venteliste er i gul, når man ikke kan udsluse borgere med handicap fra botilbud til egen bolig. Der er her især tale om unge, der efter en kortere periode på botilbud er i stand til at flytte i egen bolig, hvis der nogen. De unge er imidlertid på kontanthjælp eller SU og har derfor svært ved at betale en normal husleje i København.

Det, som kunne udvikle området, vil være finansiering af yderligere opgangsfællesskaber og etablering af udslusningsboliger til unge borgere med handicap. Det vil både forbedre moderniseringsgraden og medføre et fald på ventelisten.

Pejlemærke 5 - Flere borgere med handicap og sindslidelse kommer i beskæftigelse
Idet målsætningen for pejlemærket ikke er nået, har forvaltningen udarbejdet en analyse af pejlemærkets målgrupper med henblik på at opnå en bedre forståelse af, hvilke indsatser der skal iværksættes for at opnå en højere beskæftigelse af målgruppen.

Socialforvaltningen har til brug for analysen lavet en karakteristik af målgruppen, en beskrivelse af de nuværende indsatser og har desuden gennemgået erfaringer fra andre kommuner. På baggrund af analysen er der udarbejdet forslag til nye indsatser til forbedring af beskæftigelse til borgere med handicap og sindslidende. Disse indsatser er samlet i en beskæftigelsespakke til Socialforvaltningens borgere med konkrete ønsker til budget 2014. Det samlede finansieringsbehov er 10 mio. kr. fordelt med 4. mio. kr. til øget indsats for borgere med sindslidende, 2,5 mio. kr. til øget indsats for borgere med handicap og 3, 5 mio. kr. til social aktivering af de mest udsatte ledige.
Beskæftigelsespakken rummer bl.a.

• Social beskæftigelse til de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere
• Udvidelse af VIVIL og Fremtidsfabrikken
• Styrket overgang fra aktivitets- og samværstilbud til beskyttet beskæftigelse

Pejlemærke 6 - Flere borgere på socialpsykiatriske bocentre flytter til mere selvstændige boformer
”Flow” blev for alvor sat på dagsordenen med pejlemærket og rammeplanen for socialpsykiatri fra 2009. Det medførte et øget flow fra 2009 til 2010. Dette niveau kunne ikke opretholdes i 2011, hvilket vurderes at hænge sammen med, at de borgere, der ikke umiddelbart var flyttemodne og dermed ikke flyttede i første bølge, har behov for en mere glidende overgang, hvorfor det relativt lave serviceniveau på støtte i egen bolig samt den manglende mulighed for at få støtte udenfor almindelig åbningstid er en barriere.  Der er efterfølgende tilført flere hjemmevejlederressourcer, hvilket har medvirket til, at flowet er steget igen.

For fremover at kunne imødekomme borgenes større støttebehov mest effektivt, er der behov for fortsat at opprioritere støtten i eget hjem. Der er flere begrundelser for dette. De vigtigste er: 

1. Det er en mindre indgribende støtte end et botilbud
2. En benchmark analyse af kommunerne i Region Hovedstaden indikerer, at København har potentiale for at udvikle støtten i egen bolig.
3. VUM profilerne for de borgere, som bor på botilbud, viser, at her findes en gruppe i størrelsesordenen 50 personer, som får det laveste støtteniveau på ca. 3 timer ugentligt. Den faglige begrundelse for, at de bor på et botilbud – trods det relativt lave støttebehov – er, at de har behov for den tryghed, der ligger i at kunne få hjælp døgnet rundt. Dette er ikke er muligt, når man bor i egen bolig i København, jf. oversigten nedenfor.  

Oversigt over støttemuligheder for borgere i eget hjem, Københavns Kommune

	Hverdage	Weekend
Dag	Hjemmevejleder
	Aktivitets- og samværstilbud	Få aktivitets- og samværstilbud, særligt søndag
Aften	Telefonrådgivning + få aktivitets- og samværstilbud	Telefonrådgivning + få aktivitets- og samværstilbud
Nat	-	-

Hvis vi vil håndtere det øgede pres og herunder understøtte fortsat flow fra botilbud til egen bolig, er der behov for at give borgerne et sikkerhedsnet i form af muligheden for at komme i kontakt med nogen døgnet rundt. Det vil i den forbindelse være hensigtsmæssigt at se på, hvordan visiteret støtte som hjemmevejledning og åbne tilbud som aktivitets- og samværstilbud kan supplere hinanden bedre end i dag. Tilbuddet vil først og fremmest være et kvalitetsløft i støtten til borgere i eget hjem, som forventes at forebygge tilbagefald og unødige genindlæggelser for den enkelte. For den enkelte borger kan det styrkede tilbud konkretiseres i forebyggelsesplanen i app’en MinVej.

Herudover vurderes det, at bedre pårørendeinddragelse vil mindske behovet for professionel støtte. CBS har på vegne af pårørendeforeningen Bedre Psykiatri foretaget en analyse, der viser, at bedre pårørendeinddragelse kan spare 1,5 milliarder kr. på landsplan. Besparelsen er et resultat af, at færre ender på overførselsindkomster, og at der kommer flere skatteindtægter, fordi flere mennesker med skizofreni vil bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Beregningerne er et udtryk for, at man kan forebygge konsekvenserne af en sindslidelse ved at støtte borgerens netværk, så de bliver bedre i stand til at støtte det menneske, som bliver ramt af en sindslidelse. Der findes flere forskellige kendte metoder, fx det manualbaserede undervisningsprogram Horizon eller dialogmodel Åben Dialog, som konkret vil kunne anvendes.

Pejlemærke 7 – færre borgere ender i langtidsfattigdom
Socialudvalgets pejlemærke for fattigdom har været med til at fokusere på livsbetingelser for en større gruppe borgere, end forvaltningen som udgangspunkt beskæftiger sig med. Pejlemærket er således ikke knyttet op på et stort bevillingsområde i Socialforvaltningen, hvilket i flere omgange har gjort det svært for forvaltningen at arbejde målrettet for, at indikatorerne gik i grønt. Strukturelle årsager og niveauet for overførselsindkomster har været årsagsforklaringerne, når pejlemærket gik i rødt eller det var svært at finde på indsatser, der kunne påvirke udviklingen. Det er imidlertid over tid lykkedes at identificere indsatser, der adresserer fattigdom i København. Det er således lykkedes Socialforvaltningen at påvirke udviklingen i udsættelser af borgere fra egen bolig og dermed forebygge yderligere social deroute. Det er sket gennem en række indsatser og ved at påvirke lovgivningen omkring udsættelser. Politikerne har også bevilliget midler til flere boligrådgivere, ligesom der fortsat er mulighed for økonomisk rådgivning for borgere med fattigdomsproblemer. Politikerne har også kompenseret for niveauet på overførselsindkomster ved at hæve det vejledende rådighedsbeløb.

Fremadrettet vil der fortsat skulle arbejdes målrettet med at forebygge udsættelser, men nu med bedre værktøjer end før.

Pejlemærke 8 – Flere borgere med misbrug får en tidligere indsats
Indikatorerne for pejlemærket afspejler, at det er lykkedes at få flere unge med et stofmisbrug til at opsøge behandlingen. Forvaltningen vurderer, at det skyldes den store søgning til ungetilbuddet U-turn og i et vist omfang succesen i Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling (PAS). U-turn har fuld belægning på behandlingen og et stort pres fra et stigende antal unge og forældre, der søger rådgivning. Det er en bemærkelsesværdig succes, når man holder sig for øje, at for 10 år siden var det et udbredt dogme, at misbrugere først søgte behandling, når de var så dybt medtagne af deres misbrug, at de absolut ikke så anden udvej end at forsøge at stoppe. Dette dogme har U-turn modbevist.

Det er endnu ikke lykkedes at indfri målet om at få borgere i alkoholbehandling inden alt for lang tid efter, at de har udviklet et overforbrug. Center for Misbrugsbehandling og Pleje har som sagt taget en række initiativer som for nogles vedkommende også havde til formål at få yngre borgere i behandling: Udvikling af hjemmeside, Google annoncering og samarbejde med Sundhedsforvaltningen. Initiativerne har ikke vist tydelige resultater i forhold til rekruttering af yngre, og der har ikke været ressourcer til at tage nye initiativer, når kernedriften skulle prioriteres.

Socialforvaltningen finder (fortsat) en række tiltag relevante for at indfri pejlemærket:

• Internetbaseret rådgivning og behandling vil skabe kontakt med yngre borgere med et begyndende misbrug. 
• En udvidelse af U-turns behandlingskapacitet vil give mulighed for at yde behandling til flere af dem, som nu modtager rådgivning.

Pejlemærke 9 – flere borgere med misbrug kommer i behandling
Indikatorerne for pejlemærke 9 fortæller, at tilgangen til stofmisbrugsbehandlingen – både den stoffri og den substitutionsunderstøttede - forløber som ønsket. Derimod er der problemer med at få det ønskede antal borgere i alkoholbehandling. Det selvom det faktisk er lykkedes at tiltrække mange nye borgere i alkoholbehandling. Imidlertid kan det være svært at fastholde nye borgere i behandling, fordi de er ambivalente i deres motivation. De mange nye borgere i behandling kan også sluge de begrænsede ressourcer, så der er mindre overskud til at fastholde eksisterende borgere i behandling. I det hele taget er alkoholområdet underfinansieret, og hvis der skulle ske en bedring i indikatoren, skulle der udbygges kapacitet på alkoholområdet blandt andet i form af specialisering.

Selvom stofmisbrugsområdet er ”i grønt”, bør Socialudvalget være opmærksom på udløbet af midler til ”Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling” (PAS). Projektet har gennem sin tre-årige levetid vist sig yderst velegnet til at yde hjælp til en gruppe borgere med misbrug, der enten er i arbejde eller uddannelse.

Stofmisbrugsområdets indikator kan imidlertid blive yderligere forbedret, hvis der bevilliges yderligere midler til stofindtagelsesrum. Stofindtagelsesrum har vist sig at være vejen til kontakt til en meget udsat gruppe stofmisbrugere, som behandlingssystemet forsøger at udvikle indsatser til. Nogle af brugerne af stofindtagelsesrummet kan derfor forventes at gå i behandling, selvom det sandsynligvis vil gå langsomt og kun være i begrænset antal.  

Pejlemærke 10 - Flere hjemløse får og fastholder egen bolig
Den øgede opholdstid på herberger har flere forklaringer. For det første mangler der billige boliger, som målgruppen kan betale. For det andet vurderes det, at der er for få § 108-tilbud. For det tredje overstiger den nuværende ventetid på at få en bolig væsentligt pejlemærkets målsætning på 136 dage. Endelig er ’housing first’-tilgangen, hvor borgere tilbydes støtte i eget hjem, ikke slået igennem alle steder, hvilket ses ved, at der er borgere, der ikke boligindstilles, selv om de ville kunne bo selvstændigt med støtte. Til gengæld er vi blevet bedre til at fastholde borgerne i egen bolig. Dette resultat kan tilskrives de to bostøttemetoder (ACT og CTI) under Hjemløsestrategien samt det øgede antal boligrådgivere.  
Forvaltningen peger på følgende indsatser, hvis indikatorerne for pejlemærket skal forbedres: 

• Flere midler til bostøtteforløb (ACT) i egen bolig
• Flere § 108 alternative plejepladser
• Fortsat skærpet fokus på udarbejdelse af § 141 handleplaner
• Målrettet indsats for at styrke fokus på ”housing first” på herbergerne, herunder særligt fokus på kulturændring omkring borgernes parathed til at komme i egen bolig med passende støtte. 
• Forsøg med ansættelse af en boligformidler, der kan hjælpe borgere med at finde privat lejebolig.

Implementering af pejlemærkerne i Socialforvaltningen  
Socialforvaltningen har indarbejdet pejlemærkerne i styringen gennem flere aktiviteter. Pejlemærkerne drøftes på møder mellem direktionen og niveau 2- chefer for hvert af områderne: Børn og unge, Handicap og Udsatte og psykiatri. Der er så vidt muligt månedlige opdateringer af indikatorerne for pejlemærkerne i Socialforvaltningens ledelsesinformationssystem. Derudover er pejlemærkerne indarbejdet i forvaltningens koncept for udvikling af målgruppestrategier. Det betyder, at strategiudvikling så vidt muligt skal ske i forlængelse af bl.a. Socialudvalgets pejlemærker.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

I efteråret 2013 lægges op til, at Socialudvalget drøfter erfaringerne med pejlemærkerne. Herunder hvor man er kommet i mål og hvilke socialpolitiske udfordringer, som ligger foran det nye udvalg. Såfremt det ønskes, kan udvalgets konklusioner overleveres til det nye udvalg, evt. sammen med anbefalinger til, hvordan pejlemærkerne bruges bedst muligt.

Desuden får Socialudvalget mulighed for at drøfte de enkelte pejlemærker mere indgående ved en række temadrøftelser i løbet af 2013.
Pejlemærkerne indgår endvidere som baggrundsmateriale i forbindelse med budgetprocessen for budget 2014.

Kontorchef Dorte Bukdahl, kontorchef Ane K. Christensen og kontorchef Gitte Bylov Larsen deltog under punktets behandling.

Indstillingen blev godkendt.