Værestedsanalyse på udsatteområdet

Socialudvalget forelægges Socialforvaltningens analyse af væresteder for udsatte grupper med fokus på kapacitet og kvalitet.

Socialforvaltningen indstiller:   

1. at Socialudvalget tager Socialforvaltningens analyse (se bilag 1) af væresteder på udsatteområdet til efterretning, og 
2. at Socialudvalget drøfter den videre udvikling af området. 

Socialudvalget er tidligere blevet forelagt materiale om værestederne for udsatte grupper i København den 29. februar 2012 og den 15. august 2012. På Socialudvalgets møde den 15. august 2012 afgav udvalget i forlængelse heraf følgende bestilling til forvaltningen:

”På baggrund af den planlagte dialog med værestederne udarbejdes en afrapportering til udvalget, der beskriver, hvad vi vil med kvaliteten og kapaciteten på de københavnske væresteder”.

Forvaltningen har på baggrund af bestillingen udarbejdet en kvalitativ analyse af kvaliteten og kapaciteten på de 32 væresteder for udsatte grupper, som forvaltningens tidligere analyser har taget udgangspunkt i. Analysen forelægges hermed til udvalgets drøftelse og efterretning.

Forvaltningens nye analyse af værestedsområdet for udsatte borgere er baseret på en kvalitativ undersøgelsesmetode via interview med medarbejdere og ledere på de enkelte tilbud. Forvaltningen har besøgt alle 32 væresteder og haft en dialog med medarbejdere og ledere om blandt andet kapacitet og kvalitet i de enkelte tilbud. Se bilag 2, som viser værestedernes geografiske placering i byen. 

Blandt de 32 væresteder er der to kommunale væresteder, Caféen på Sundholm og Lyrskovgade. De resterende 30 tilbud er selvejende. Socialforvaltningen har driftsoverenskomst eller driftsaftale med otte af de selvejende væresteder og 19 tilbud har fået bevilliget frivillighedsmidler, efter servicelovens § 18, i 2013. Der er syv væresteder som, hverken har en driftsoverenskomst, driftsaftale eller modtager frivillighedsmidler. Se bilag 3 for en fuld oversigt over Socialforvaltningens bevillinger til værestederne i 2013. Som man kan se i nedenstående tabel 1 støtter Socialforvaltningen størstedelen af værestederne med forholdsvis få midler. Størstedelen af værestederne er altså finansieret via midler fra private institutioner, fonde, puljer mm. samt et mindre beløb fra Socialforvaltningen. 

Tabel 1. Fordeling af væresteder på SOF bevilling i 2013

Værestederne på udsatteområdet løfter en stor og vigtig indsat, men det lave kommunale tilskud fra Socialforvaltningen betyder samtidig, at kommunens indflydelse på tilbuddene generelt er begrænset. For de væresteder som forvaltningen har driftsoverenskomst med er muligheden for indflydelse størst. Forvaltningen har i ringere udstrækning mulighed for at stille krav til værestederne med driftsaftale og i endnu ringere grad til de væresteder, der alene modtager frivillighedsmidler.

Frivillig arbejdskraft udgør en stor og dermed vigtig del af driften for mange af værestederne. Faktisk har alle værestederne med undtagelse af Caféen på Sundholm, frivillige medarbejdere tilknyttet. Analysen viser, at der er seks væresteder, som alene drives af frivillige. Der er altså mange borgere, der har et engagement og ønsker at yde en frivillig indsats for de udsatte grupper i København i deres fritid. Den frivillige arbejdskraft tilfører de enkelte tilbud ekstra ressourcer, både i form af flere hænder, men også i form af lysten til at arbejde med og hjælpe andre mennesker. Det er alt sammen noget, som kommer brugerne til gode.

Status på kapacitet og kvalitet

Helt overordnet vurderer forvaltningen, at kapaciteten i værestederne på udsatteområdet er i god overensstemmelse med behovet. Analysen tegner et billede af, at byen generelt er dækket fint ind med de eksisterende væresteder for målgruppen. Tilbuddene for de mest udsatte som hjemløse og misbrugere oplever dog et stort pres, her kan der være tale om en mindre grad af underkapacitet.

Det er forvaltningens vurdering, at langt de fleste væresteder har faste arbejdsprocedurer og klare arbejdsgange, og arbejder systematisk efter disse. De faste procedurer og arbejdsgange giver værestederne et vigtigt arbejdsredskab, som er med til at sikre, at brugerne modtager en ensartet kvalitet i værestedet. Brugerne bliver således tilbudt den samme ydelse af nogenlunde samme kvalitet, uafhængig af medarbejder. Stabilitet både blandt brugere og i medarbejdere er også med til at sikre kvaliteten i det enkelte tilbud.

Udfordringer
Værestederne på udsatteområdet kan fremadrettet med fordel tænkes mere ind i opgaveløsningen på området.

Værestederne løfter en stor omsorgsopgave i forhold til de udsatte borgere og for mange af værestederne er den skadesreducerende indsats den primære indsats. Forvaltningen vurderer, at tilbuddene godt kan være mere ambitiøse på brugernes vegne. Der kan godt stilles visse krav til den enkelte bruger, som kan medføre en udvikling i en positiv retning.

Værestederne efterlyser, at kommunen i højere grad har fokus på en fremskudt indsats. Værestederne er bestemt et sted, hvor der er potentiale for, at myndighedspersoner kan etablere kontakt til nogle borgere som ellers er meget svære at komme i kontakt med.

Analysen viser, at de udsatte unge - over 18 år - stort set er fraværende i tilbuddene. Det er forvaltningens vurdering, at gruppen er derude men, at de eksisterende værestedstilbud ikke er attraktive for de udsatte unge. 


Fremadrettet
Et tættere samarbejde eller større indflydelse på indholdet i værestederne forventes ikke at kunne realiseres med det nuværende økonomiske tilskud fra forvaltningen, idet det kommunale tilskud i langt de fleste tilfælde udgør en mindre del af det samlede budget for de enkelte væresteder. Såfremt der er et ønske om, at værestederne skal ændre praksis i forhold til opgavevaretagelse må en finansiering af denne påregnes.

Forvaltningen ser umiddelbart to udviklingsspor som der med fordel kunne indgås et samarbejde omkring med værestederne. Det ene spor omhandler en social beskæftigelsesindsats i værestederne. Formålet med en social beskæftigelsesindsats vil være at give de udsatte borgere struktur, ansvar og indhold i hverdagen og dermed mere livskvalitet. Borgeren skal indgå i opgaveløsningen i værestedet eller indgå i kontraktarbejde tilsvarende den indsats som Grundlæggerne på Sundholm udfører. De krav, der stilles til borgeren skal selvfølgelig kunne honoreres af den enkelte, og der skal være rum til, at borgeren udvikler sig i en positiv, retning og så falder lidt tilbage igen. Indsatsen skal tilrettelægges så det grundlæggende bliver en positiv og udviklende oplevelse, og ikke endnu et nederlag for borgeren.

Der er erfaringer at trække på fra bl.a. Sundholm, som har en række forskellige aktiviteter inden for området. Samtidig er der også en række gode erfaringer fra Fælles Ansvar II med at integrere et beskæftigelsessigte i den socialfaglige indsats bl.a. på væresteder for udsatte. For at fremme en udbredelse af en social beskæftigelsesindsat i værestederne for udsatte grupper kan der:

• Etableres et team, som kan opkvalificere medarbejderne i værestederne og i en kortere periode igangsætte og lede forskellige former for social træning/beskæftigelse i værestederne. Her kan der med fordel trækkes på erfaringerne fra Sundholm.
• Tilbydes en fremskudt myndighedsudøvende indsats, for at støtte værestederne i deres socialpædagogiske arbejde med brugerne. Her kan der i høj grad trækkes på de gode erfaringer fra det nu afsluttede satspuljeprojekt ”Fælles Ansvar II”.

Drift af en beskæftigelsesfremmende indsats i værestederne for udsatte grupper vil koste 2,1 mio. kr. i drift om året. I beregningen er lønnen forudsat at være på 525.000 kr. pr. år i gennemsnit pr. medarbejder, se tabel 1. Forankringen af teamet kan enten være i et myndighedscenter eller et centerfællesskab. Dette vil afhænge af teamets sammensætning.

Tabel 1. Udgift for beskæftigelsesfremmende indsats

Det andet udviklingsspor handler om at skabe et struktureret aktivitetstilbud for udsatte ofte psykisk skrøbelige unge. En gruppe, der ikke har udviklet grundlæggende voksenkompetencer, når de fylder 18 år og formelt er voksne. Der kunne være tale om en forpost, hvor man når de unge med en forebyggende/tidlig indsats, inden deres problemer bliver så massive, at de får behov for en intensiv indsat i Socialforvaltningen.

Der skal ikke være tale om et opholdssted, hvor de unge mødes og hænger ud. Det skal være et tilbud, hvor der er forventninger til de unge og hvor målet er at få de unge godt på vej videre i livet. Tilbuddet ”De 4 årstider” for anbragte og tidligere anbragte børn og unge kan evt. danne inspiration. Indholdet i tilbuddet kunne være:

• Læring ift. almindelige voksenkompetencer, som styr på økonomien, madlavning, at bo i sin bolig, netværk og øvrige hverdagskompetencer.
• Et rum, hvor de unge kan dele deres oplevelser og få hjælp til at komme videre.
• At tilbyde rådgivning og vejledning om bl.a. uddannelse, job, bolig og misbrugsbehandling.
• At danne ramme om en fremskudt myndighedsindsats fra Socialcenter København.
• Mere traditionelle værestedsfunktioner som aktiviteter, foredrag og café, hvor rammen er en socialfaglig indsats.

Driften af et aktivitetstilbud med en kapacitet på ca. 20 pladser for udsatte unge vil koste 3,84 mio. kr. om året. Personalemæssigt er der afsat fire årsværk, som lønmæssigt forventes at koste 525.000 kr. i gennemsnit. Der er afsat 0,54 mio. kr. til fremskudt myndighedsarbejde og 0,5 mio. kr. til at holde aften og weekend åben samt 0,7 mio. kr. til drift, som skal dække husleje, aktiviteter mv.

Etableringsudgiften af tilbuddet forventes at være på 4,1 mio. kr. fore 150 kvm. Der er ikke afsat midler til deponering. Der skal altså findes midler til deponering, hvis tilbuddet etableres i et 3. mandslejemål. Deponeringsudgiften forventes at ligge på mellem 5-10. mio. kr. alt afhængigt af lejemålets størrelse, se nedenstående tabel 2.

Tabel 2. udgift for aktivitetstilbud for udsatte unge

Såfremt der indgås samarbejde med et eksisterende værested omkring opgaven forventes udgiften til anlæg at mindskes væsentligt samtidig er en mindre reduktion i driftsudgifterne også sandsynlig afhængig af værestedets finansiering og brug af frivillig arbejdskraft.

Reservering af frivillighedsmidler

Den ovenfor nævnte udvikling af kvaliteten på værestederne på udsatteområdet vil være udgiftsdrivende. En alternativ mulighed for at få indflydelse på udviklingen af værestederne er at reservere nogle af midlerne til frivilligt socialt arbejde (jf. servicelovens § 18) til kvalitetsudvikling på værestederne.

Forvaltningen anbefaler i forlængelse heraf, at udvalget drøfter muligheden for at reserveres en del af midlerne til frivilligt socialt arbejde i 2014 til kvalitetsudvikling på værestederne for udsatte grupper. Såfremt udvalget ønsker at reservere frivillighedsmidler til kvalitetsudvikling i værestederne, bør det ligeledes drøftes, i hvilken retning udvalget ønsker, at tilbuddene skal udvikle sig i.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Udvalget kan overveje at lade en styrket indsats på værestederne på udsatteområdet indgå i forhandlingerne om budget 2014.

Såfremt udvalget vælger at reservere frivillighedsmidler til kvalitetsudvikling på værestederne, vil forvaltningen udarbejde et oplæg hertil.

Såfremt udvalget ønsker at øge indsatsen på værestederne for udsatte grupper i forbindelse med forhandlingerne for budget 2014, udarbejder forvaltningen budgetønske.

     

                                Anette Laigaard

                                                                                  /Gitte Bylov Larsen

Kontorchef Gitte Bylov Larsen deltog under punktets behandling.

Indstillingen blev godkendt.