Mødedato: 22.02.2006, kl. 20:15

Værtskab for VM i gadefodbold, Homeless World Cup i København i 2007 (Bilag)

Værtskab for VM i gadefodbold, Homeless World Cup i København i 2007 (Bilag)

Socialudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 22. februar 2006

 

 

10.      Værtskab for VM i gadefodbold, Homeless World Cup i København i 2007 (Bilag)

 

SUD  68/2006  J.nr. 68/2006

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen indgår i et samarbejde med Socialministeriet om støtte til OMBOLDs ansøgning om at gøre København til værtsby for VM i gadefodbold i 2007

 

 

Socialudvalgets beslutning i mødet den 22. februar 2006

Indstillingen blev tiltrådt af et enigt udvalg

 

 

RESUME

Socialministeren har foreslået Københavns Kommune at indgå i et samarbejde om at gøre København til værtsby for afholdelsen af VM i gadefodbold i 2007.

 

OMBOLD, der er en organisation, der organiserer gadefodbold i Danmark, vil være den formelle ansøger og stå for den praktiske forberedelse og afvikling af VM-turneringen. Nettoudgiften ved afholdelse af VM er forudsat delt ligeligt mellem Københavns Kommune og Socialministeriet. Socialministeriet finansierer herudover en konference i tilknytning til VM.

 

Et VM i København vil bidrage til at sætte fokus på København som en rummelig storby og være en event, som vil kunne tiltrække mennesker fra hele verden.


 

Til top