Opfølgning på udfordringer i den boligsociale anvisning samt rapport om tilvejebringelse af billige boliger til boligsocial anvisning

Socialforvaltningen indstiller overfor Socialudvalget, at Socialudvalget godkender,

1. at Socialudvalget tager rapport om tilvejebringelse af billige boliger til boligsocial anvisning til efterretning;

2. at Socialudvalget tager besvarelse fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Beskæftigelsesministeriet og Social-, Børne- og Integrationsministeriet til efterretning.at Socialudvalget tager til efterretning;

3. at Socialforvaltningen fremadrettet arbejder med tilvejebringelse af billige boliger i forbindelse med kommuneplanstrategi, i udviklingen af partnerskaber af koncept for billige boliger som f.eks. basisboliger og i forhandlingen af ny rammeaftale om udlejning.

Rapportens konklusioner
Den nedsatte arbejdsgruppe på tværs af kommunen konkluderer, som det fremgår af rapporten vedlagt som bilag 1, at mangel på boliger til den boligsociale anvisning får betydning på tre niveauer:

1) I forhold til den enkelte borger, som får længere opholdstid på botilbud eller længere tid uden bolig med deraf følgende risiko for (yderligere) forværring af egen situation.
2) For Socialforvaltningen i forhold til øgede udgifter til ophold på midlertidige tilbud og ventelister til tilbud, fordi der ikke skabes flow, når borgere er klar til udslusning.
3) I forhold til byen som helhed. Når der er få steder med lave huslejer, vil boligsocial anvisning blive koncentreret, hvor målgruppen har råd til at bo. Herudover søger lavindkomstgrupper, som ikke anvises via Socialforvaltningen, generelt mod de boliger, de kan betale. Derved risikerer de billigste områder i øget omfang at blive kategoriseret som områder med høj andel af beboere udenfor arbejdsmarkedet (udsatte områder) eller særligt udsatte områder af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.

Hvis problemet med mangel på boliger til boligsocial anvisning skal afhjælpes og risikoen for skabelse af nye udsatte byområder skal forebygges, kan der overordnet reguleres på to områder:

1) Boligerne (regulering af antal og pris).
2) Målgruppe (regulering af målgruppens betalingsevne og omfang).

Arbejdsgruppen konkluderer, at alle forvaltninger allerede har igangsat en række initiativer indenfor den gældende lovgivning for at tilvejebringe boliger til boligsocial anvisning. Disse initiativer er dog ikke tilstrækkelige til at sikre det nødvendige antal boliger i en prisklasse, der kan bruges til anvisning og derved sikre blandet beboersammensætning og en socialt bæredygtig by i fremtiden.

Ministeriernes besvarelser på Socialforvaltningens henvendelser
Socialforvaltningens henvendelser og besvarelser fra de tre ministerier er vedlagt som bilag 3-5. Overordnet ses der ikke løsninger på prisniveauet på boliger i kommunen i besvarelserne fra ministerierne. Det generelle indhold i svarene er:
- Beskæftigelsesministeriet henviser til, at de på besvarelsestidspunktet er på vej med en reform af kontanthjælpssystemet (bilag 3).
- Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter afviser, at kommunen selv kan opkøbe boliger, men henviser til, at almene boligorganisationer kan opkøbe eksisterende byggeri og omdanne det til alment byggeri (bilag 4).
- Social-, Børne- og Integrationsministeriet henviser til en ny bestemmelse om forebyggelse af udsættelser (bilag 5).

Fremadrettede initiativer
Der er ikke en let løsning på problemstillingen, men flere tiltag ville kunne bidrage til løsningen. Følgende forslag kan fremhæves:

1) Et internt kommunalt spor for initiativer, som kan løses af kommunen, eksempelvis:
    - Ændring af kommuneplanen i forhold til boligstørrelse.

2) Et politisk spor for initiativer, som kræver lovændring, eksempelvis: 
    - Ændring af planloven i forhold til at udlægge grunde til opførsel af billige boliger med kommunal anvisningsret samt i forhold til udbygningsaftaler.
    - Udvidelse af målgruppen for skæve boliger. 
    - Understøttelse af husleje i ældreboliger. 
    - Kommunal anvisningsmulighed i privat byggeri.
    - Ændring af boligstøttereglerne.

3) Et samarbejdsspor for initiativer, som kan tages i samarbejde med boligorganisationerne, eksempelvis: 
    - Partnerskaber om udvikling af nye koncepter for at bygge billige boliger, som f.eks. basisbolig-boligkonceptet med KAB. 
    - Rammeaftalen om udlejning.

Prisudviklingens konsekvens for borgerne
Selvom mangel på de billigste boliger også er et problem i andre kommuner, er problemet særligt stort i København. På baggrund af Landsbyggefondens tal om gennemsnitlig husleje pr. kvadratmeter, kan følgende beregnede eksempler opstilles.

Tabel 1. Eksempler på gennemsnitlige huslejer i almene familieboliger  

Eksemplerne viser, at for de mindre boliger på henholdsvis 45 og 65 kvadratmeter betaler en københavner i gennemsnit ca. 500 kr. mere pr. måned end lejere i resten af landet. For en større lejlighed på 85 kvadratmeter er forskellen på 1.000 kr. Priserne i både Odense og Århus ligger under landsgennemsnittet, hvilket blandt andet kan skyldes, at priserne i København og hovedstadsområdet i øvrigt indgår i landsgennemsnittet.

Forskellen har stor betydning for de borgere, der har de laveste indtægter. I 2014 modtager unge, som er uddannelsesparate 5.857 kr. pr. måned før skat.

Socialforvaltningen anslår, at en ung københavner, der modtager uddannelseshjælp og bor i en gennemsnitsbolig på 45 kvadratmeter har ca. 1.351 kr. i rådighedsbeløb efter, at de faste udgifter til boligen er betalt. En tilsvarende ung i Århus har ca. 2.296 kr. til rådighed. Der er altså en forskel på ca. 1.000 kr. i rådighedsbeløb pr. måned. Vurderingen er baseret gennemsnitstal  fra Landsbyggefondens tal for huslejer fra 2012 og internets-beregninger af skat og boligstøtte. Socialforvaltningen har anslået forbrugs- og antenneudgifter ud fra udgifter til boliger på 40-50 kvadratmeter, som aktuelt er til anvisning.

Manglen på billige boliger til Socialforvaltningens målgrupper indgår i arbejdet om Kommuneplanstrategi i regi af Økonomiforvaltningen.

Socialudvalget godkendte på mødet den 4. december 2013 indgåelse af partnerskab med boligorganisationen KAB om udvikling af koncept for basisboliger, som er ungdomsboliger målrettet unge med lav betalingsevne.

Rammeaftale om udlejning af almene boliger genforhandles inden udgangen af 2014, hvor den nuværende aftale udløber. I den forbindelse vil Socialforvaltningen bl.a. have fokus på boliger til unge.