Fattigdom i Københavns Kommune 2012 - en status

Socialforvaltningen har foretaget en opdatering af fattigdomsundersøgelsen fra 2010. Resultaterne foreligger nu i form af en rapport, som forelægges Socialudvalget.

Socialforvaltningen indstiller,

Socialudvalget vedtog den 16. august 2006, at Socialforvaltningen skulle gennemføre en undersøgelse af levevilkår og fattigdom i kommunen. Ønsket med undersøgelsen var at få et billede af den sociale eksklusion samt fattigdommens karakter og omfang i Københavns Kommune. Forvaltningen udarbjedede på den baggrund "Analyse af levevilkår og fattigdom i Københavns Kommune".

2010 var udpeget som det europæiske fattigdomsår og i den forbindelse vedtog Socialudvalget, på mødet den 2. juni 2010, at forvaltningen hvert andet år skulle opdatere den kvantitative del af undersøgelsen ”Analyse af levevilkår og fattigdom i Københavns Kommune” fra 2008. Den første opdatering af fattigdomsundersøgelsen blev forelagt udvalget i 2010, og her forlægges den seneste opdatering af undersøgelsen for 2012.

Fattigdomsundersøgelsen for 2012 er baseret på data fra Danmarks Statistik. Da der er en vis dataforsinkelse er analyserne i undersøgelsen baseret på data fra 2010.

Borgere, der lever i fattigdom er inddelt i følgende tre grupper

·         Korttidfattigdom – personer, der har været fattige i et år.

·         Mellemlangtidsfattigdom – personer, der har været fattige i to til tre år.

·         Langtids- og permanent fattigdom – personer, der har været fattige i fire år eller mere.

Denne gruppering af borgere, der lever i fattigdom giver mulighed for at analysere de enkelte undergrupper, idet konsekvenserne af fattigdom afhænger af, hvor lang tid man har været fattig.

I undersøgelsen er der foruden analyser af borgere, der lever i fattigdom ud fra en række forskellige variable også udvalgt tre fokusområder, som behandles særskilt. Fokusområderne er de samme som i statusrapporten fra 2010. Fokusområderne er borgere, der lever i langtids- og permanent fattigdom, kontanthjælpsmodtagere samt indvandrere og efterkommere.

Konklusioner fra undersøgelsen

·         Antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune er faldet med 3,2 pct. point, svarende til et fald på 11.783 personer. Borgere, der lever i fattigdom udgør 14, 6 pct. af alle københavnere, svarende 59.084 personer.

·         Uddannelsesniveauet er lavere blandt borgere, der lever i fattigdom end for københavnere generelt.

·         Der er en overrepræsentation af unge i alderen 18-29 i fattigdomskategorierne korttidsfattigdom og mellemlangtidsfattigdom i forhold til alle københavnere.

·         Der er 4.900 børn i Københavns Kommune, der lever i familier med fattigdom. Enlige forsørgere er i højere grad udsat for fattigdom end par med børn. Og kvinder udgør 4/5 af  enlige forsørgere, der lever i fattigdom.

Konklusioner for fokusområderne

·         Af de borgere, der lever i langtids- og permanent fattigdom er 43,7 pct. på overførelsesindkomst, heraf er cirka 30 pct. på kontanthjælp. Det er alene 18,5 pct. af de borgere, der lever i langtids- og permanent fattigdom, der er tilknyttet arbejdsmarkedet. Til sammenligning er 65,3 pct. af alle københavnere tilknyttet arbejdsmarkedet.

·         Næsten halvdelen af alle kontanthjælpsmodtagere i Københavns Kommune lever i fattigdom. Enlige kontanthjælpsmodtagere er i højere grad udsat for fattigdom og der er en overrepræsentation af mænd blandt enlige kontanthjælpsmodtagere, der lever i fattigdom.

·         Indvandrere og efterkommere er forsat i høj grad udsat for fattigdom og denne tendens har været stigende i perioden 2008 til 2010.

Perspektivering

Der er kommet flere unge borgere, der lever i fattigdom mellem 18-29 år i perioden 2008 til 2010, og de unge borgere, der lever i fattigdom er overrepræsenteret i forhold til alle unge i København. Socialforvaltningen har allerede særlig opmærksomhed på målgruppen, hvor der blandt andet bliver fokuseret på overgangen fra børnesag til voksensag, så de unge ikke tabes på vej over i voksenlivet. På hjemløseområdet er der blevet observeret en stigning i antallet af unge hjemløse, og der er med stor sandsynlighed et overlap mellem de unge, der lever i fattigdom og hjemløse unge. I regi af hjemløsestrategien arbejdes der med en tidlig indsats for unge hjemløse.

Socialudvalget har et pejlemærke om, at færre borgere skal leve i langtidsfattigdom. En af indikatorerne i dette pejlemærke er reduktion i antallet af borgere, der levet i langtids- og permanent fattigdom. Baseline er 15.478 langtids- og permanent fattige personer, og succeskriteriet er en reduktion på 20 pct., så antallet af langtids- og permanent fattige falder til 12.382 personer i 2013. I fattigdomsundersøgelsen fra 2012 fremgår det, at der i 2010 var 14.830 borgere, der levede i langtids- og permanent fattigdom i Københavns Kommune, hvilket svarer til en reduktion på 4,2 % i forhold til baseline.

Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med indstillingen.

”Fattigdom i Københavns Kommune” opdateres hvert andet år og vil næste gang blive opdateret i 2014. Dog følges der årligt op på udviklingen af de langtids- og permanent fattige som et led i opfølgningen på Socialudvalgets pejlemærker.

       

                          Anette Laigaard

                                                                                              /Gitte Bylov Larsen

Kontorchef Gitte Bylow Larsen overværede punktets behandling

Indstillingen blev godkendt

V havde følgende protokolbemærkning, som C tilsluttede sig:

”V anerkender ikke den københavnske fattigdomsdefinition. V finder beregninger, hvor hver 7. københavner er fattig ude af proportion. Den bør – i stedet for den benyttede model, der er konjunkturafhængig – arbejde på at udvikle retvisende indikatorer for omfanget af sociale problemer og udviklingen over tid”.