Fokusområder og procesplan for strategi for kriseramte kvinder og familier

Socialudvalget skal drøfte samt godkende forvaltningens forslag til fokusområder for en strategi for kriseramte kvinder og familier samt forslag til proces for arbejdet med udvikling af strategien.

Socialforvaltningen indstiller til Socialudvalget,

1.                  At Socialudvalget drøfter samt godkender Socialforvaltningens forslag til fokusområder for en strategi for kriseramte kvinder og familier
2.        At Socialudvalget godkender Socialforvaltningens forslag til proces for udviklingen af en strategi for kriseramte kvinder og familier, jf. bilag 1.

Socialudvalget behandlede på mødet den 13. juni 2012 Socialforvaltningens redegørelse for krisecenterområdet. Redegørelsen konkluderede i korte træk, at

• krisecenterområdet har en trængt økonomi
• målgruppen er meget kompleks, og de fleste beboere på krisecentrene er karakteriseret ved store økonomiske og sociale udfordringer
• opholdstiden på krisecentrene er lang
• den personalemæssige normering på de kommunale krisecentre er lav sammenlignet med øvrige krisecentre
• der er pres på efterspørgslen af pladserne, hvilket medfører merforbrug som følge af merudgifter til køb af pladser på andre krisecentre
• krisecenterområdet er vanskeligt styrbart blandt andet på grund af selvhenvenderprincippet, som følger af lovgivningen

Dertil kommer, at det selvejende krisecenter, Kvindehjemmet, har opsagt driftsoverenskomsten med Socialforvaltningen. Dette betyder, at Socialforvaltningens kapacitet af krisecenterpladser reduceres med 36 pladser, hvilket vil medføre merudgifter til køb af pladser på andre krisecentre. Socialudvalget forelægges parallelt med denne sag en sag om Socialforvaltningens forslag til håndtering af de økonomiske konsekvenser som følge af Kvindehjemmets opsigelse.

Forvaltningen ønsker i forlængelse heraf at udvikle en strategi for kriseramte kvinder og familier, som skal komme med løsninger til de beskrevne udfordringer på området, og forelægger hermed Socialudvalget forslag til fem fokusområder, som forvaltningen ønsker at lade strategien tage afsæt i. Desuden bedes udvalget om at godkende procesplanen for arbejdet med henblik på at bemyndige forvaltningen til at gå videre med udvikling af strategien, jf. bilag 1. Strategien forventes at være færdig primo 2013.

Strategien skal angive retningen for Socialforvaltningens indsats i forhold til kriseramte kvinder og familier de kommende år, herunder forslag til, hvordan de nuværende økonomiske udfordringer på området kan løses. Strategien skal give forslag til, hvordan indsatsen kan organiseres, så der sikres bedre styring og en optimal udnyttelse af de eksisterende ressourcer.

Indsatsen overfor målgruppen er i dag hovedsageligt forankret på Socialforvaltningens krisecentre. Krisecentrene tilbyder både støtte til kvinder udsat for vold, jf. servicelovens § 109, samt kvinder og familier med børn med særlig sociale problemer, som står uden bolig eller ikke kan opholde sig i egen bolig, jf. servicelovens § 110. Tillige er der udgående sagsbehandlere fra Socialcenter Københavns hjemløseenhed, som møder og udreder kvinderne/familierne på krisecentrene med henblik på at vurdere behov for yderligere indsats.

Det er i forlængelse heraf Socialforvaltningens vurdering, at der er behov for at se på nye, tværgående løsninger for kriseramte kvinder og familier med henblik på at kunne målrette indsatsen for målgruppen. Socialforvaltningen ønsker derfor, at strategien skal fremsætte løsninger på tværs af myndigheds- og udførerområdet. Strategien skal således ikke alene beskæftige sig med løsninger i forhold til, hvordan indsatsen på krisecentrene kan optimeres, men strategien skal også komme med et bud på, hvordan den samlede indsats overfor kriseramte kvinder og familier kan organiseres mere hensigtsmæssigt.

Forslag til fokusområder i strategien

Forvaltningen ønsker i forlængelse af ovenstående, at det kommende strategiarbejde skal tage udgangspunkt i følgende fokusområder:

1. Forebyggelse og efterværn

Forvaltningen ønsker at undersøge, om indsatsen for kvinder og familier kan omlægges, og om noget af det pres, der er på krisecenterpladserne kan håndteres via øvrige indsatser, herunder ved øget forebyggelse og/eller efterværn. Det skal derfor undersøges, om et forebyggende arbejde, eksempelvis rådgivning af kvinder, der ønsker at forlade den voldelige mand, kan give et reduceret behov for krisecenterophold. Dette skal også bidrage til at reducere antallet af selvhenvendere på krisecentrene, da det forebyggende myndighedsarbejde skaber tidligere og andre – ambulante – tilbud til målgruppen. Hermed kan der arbejdes på at fastholde kvinden / familien samt børnene i området, så tilknytning til skole, arbejde mv. kan fastholdes. Der skal udvikles metoder og arbejdsgange til at identificere årsager og symptomer i god tid hos den målgruppe, der henvender sig på krisecentrene. Det skal også undersøges, om der kan bygges flere broer til den frivillige indsats og på den måde få kontakt til målgruppen på et tidligt tidspunkt. Tillige er der en stor del af beboere på krisecentrene, der vender tilbage. Det skal undersøges, om det ved en styrket efterværnsindsats kan forebygges, at borgerne vender tilbage.

 
2. Målrettet indsats på krisecentrene

Krisecenterindsatsen skal matche målgruppens behov, så der på krisecentrene er en tilstrækkelig normering til at understøtte indsatsen. Der skal være sikre og trygge rammer samt intensiv støtte til at hjælpe kvinden/familien gennem krisesituationen. Det skal undersøges, om der kan udvikles differentierede tilbud og/eller ydelser på krisecentrene, så omfanget af indsatsen målrettes de forskellige målgrupper, der er på krisecentrene. Indholdet af indsatsen på krisecentrene skal derudover målrettes, så der er et entydigt fokus på flow og arbejdet med at få kvinden/familien videre i tilværelsen. Dette skal også ske gennem et mere målrettet samarbejde mellem krisecentrene og myndigheden. Endelig skal det langsigtede kapacitetsbehov vurderes.

3. Børn på krisecentre

En stor del af kvinderne/familierne har børn med på krisecentrene. Indsatsen overfor børnene skal tydeliggøres. Der skal skabes overblik over, hvad der er den samlede tilbudsvifte til børn, der oplever/har oplevet vold i hjemmet eller er udsat for en akut krisesituation. Der skal undersøges muligheder for at indgå partnerskaber / samarbejdsaftaler med frivillige organisationer på børneområdet, så de tilbud, der eksisterer i forvejen anvendes optimalt.

4. Økonomisk balance

Krisecenterområdet er vanskeligt at styre i forhold til kapacitet og serviceniveau. Området er reguleret ved selvhenvenderprincippet, hvoraf det følger, at borgeren selv kan henvende sig på et krisecenter og blive indskrevet af krisecentrets leder i første omgang uden kommunens medvirken. Som udgangspunkt er kommunen efterfølgende forpligtet til at afholde udgiften for krisecenteropholdet, hvor krisecentret selv fastsætter taksten. I modsætning til eksempelvis midlertidige og varige botilbud efter servicelovens § 107 og § 108, som borgeren visiteres til efter en vurdering af borgerens støttebehov, har kommunen ikke på samme måde mulighed for at styre hvilket krisecenter, borgeren indskrives på og dermed heller ikke på samme måde mulighed for at styre serviceniveau og kapacitet. I arbejdet med strategien ønsker forvaltningen derfor at udarbejde forslag til tilpasninger af lovgivningen, som Københavns Kommune kan anvende i dialogen med Socialministeriet med henblik på at skabe bedre rammer for styringsmuligheder. Der er nedsat en arbejdsgruppe på tværs af Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen med henblik på at rejse udfordringen i regi af KL også. Desuden skal strategien adressere bedre styringsmuligheder indenfor den nuværende lovgivningsramme. I den forbindelse skal det undersøges, hvordan den eksisterende kapacitet kan anvendes mere effektivt og behovet for at købe pladser på udenbys krisecentre kan nedbringes.

5. Tværgående fokusområde: Resultat og evidens

Forvaltningen ønsker et tværgående fokusområde, der kan skabe et bedre afsæt  for styring af serviceniveau og kapacitet  på området. Viden og datagrundlag på området ønskes styrket, så der bliver et bedre grundlag for at identificere tendenser og ændringer i målgruppen og kapacitetsbehov. Tillige skal resultaterne og effekten af indsatsen dokumenteres og tydeliggøres.

Rammerne for strategien

Strategien skal først og fremmest komme med løsninger til, hvordan indsatsen kan organiseres mere optimalt med henblik på at imødekomme de nuværende udfordringer på området. Strategien skal indeholde en grundpakke, som beskriver løsningsforslag indenfor den nuværende ramme. Desuden skal strategien indeholde forslag til, hvordan indsatsen kan løftes, så arbejdet med enlige og familier i krise kan forbedres, og som kan indgå i drøftelserne for budget 2014.

Processen - det videre arbejde med udvikling af strategien

Der er primo oktober 2012 nedsat en tværgående arbejdsgruppe med medarbejdere fra lokale enheder i Socialforvaltningen. Socialforvaltningen ønsker en inddragende proces med input fra krisecentrene og relevante lokale aktører og eksterne parter. Arbejdet med strategien skal:

·         inddrage lokale aktører og eksterne interessenter i arbejdet med at udvikle strategien

·         kortlægge de nuværende udfordringer på krisecenterområdet samt definere indsatsområderne og komme med forslag til konkrete mål i strategien

·         inddrage erfaringer fra forskning på området, andre kommuner samt andre lande. Blandt andet skal det undersøges, om Københavns Kommune kan drage nytte af partnervolds-metoderne i England. Her er der større tradition for forebyggelse og tidlig opsporing af vold i hjemmet eksempelvis via et tæt samarbejde mellem socialforvaltning og politi.

·         fremsætte forslag, der kan håndtere områdets udfordringer indenfor den nuværende ramme, eksempelvis via business cases (strategiens grundpakke)

·         foreslå løsninger til at give området et løft, som vil kræve finansiering (strategiens visionspakke)

Strategien skal gælde fra medio 2013 og fire år frem. En del af strategien – visionspakken – kan først implementeres i 2014, og kun hvis der findes midler dertil i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2014. I bilag 1 fremgår et konkret forslag til procesplan.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser

Hvis Socialudvalget godkender indstillingen, vil forvaltningen arbejde videre i henhold til den forelagte procesplan, jf. bilag 1. Socialudvalget forelægges udkast til strategi for kriseramte kvinder og familier før Socialudvalget budgetseminar primo 2013 med henblik på at strategiens visionspakke kan indgå i budgetforhandlingerne for 2014.

         Anette Laigaard

                                                                  /Sven Bjerre

Kontorchef Gitte Bylow Larsen overværer punktets behandling

Indstillingen blev godkendt med bemærkning om, at udvalget finder selvhenvender-princippet vigtigt, men at udvalget dog ønsker, at forvaltningen går i dialog med ministeriet omkring øgede styringsmuligheder. Udvalget henstiller desuden til at diskussionen om kvalitet vil blive tydeligt afspejlet i strategien.