Københavns Kommunes Handicappolitik 2023-2026
Resumé
Københavns Kommunes Handicappolitik udløber ved udgangen af 2022. Socialudvalget skal derfor tage stilling til, at et udkast til en ny handicappolitik for perioden 2023-2026 sendes i høring i fagudvalgene og Økonomiudvalget samt lægges på høringsportalen ’Bliv Hørt’, så alle interesserede kan give høringssvar. Socialforvaltningen er tovholder på arbejdet, der går på tværs af alle kommunens forvaltninger.
Indstilling
Socialforvaltningen indstiller,
- at Socialudvalget drøfter udkastet til handicappolitikken 2023-2026, og
- at Socialudvalget godkender, at udkastet til Københavns Kommunes Handicappolitik 2023-2026 sendes i høring
Problemstilling
Københavns Kommunes handicappolitik for perioden 2018-2022 udløber ved årsskiftet, og der skal derfor udarbejdes en ny handicappolitik for perioden 2023-2026. Formålet med kommunens handicappolitik er at være retningsgivende for politiske prioriteringer på handicapområdet i de kommende år, og på den måde også være et redskab til dialog mellem borgere, politikere, kommunens medarbejdere, civilsamfundet og erhvervslivet om handicappolitik i Københavns Kommune.
Den overordnede ramme om handicappolitikken er FN’s handicapkonvention og de fire handicappolitiske grundprincipper om kompensation, sektoransvarlighed, ligebehandling og solidaritet. Sektoransvarlighed betyder, at offentlige myndigheder har et ansvar for, at deres tilbud er tilgængelige for mennesker med handicap og for at indtænke handicappolitiske aspekter i politikudviklingen på de respektive områder. Derfor går handicappolitikken på tværs af alle kommunens forvaltninger.
Københavns Kommune har allerede mange gode initiativer og tilbud til borgere med handicap, som det er vigtigt, at kommunen fortsætter med og videreudvikler. Den nye handicappolitik bygger ovenpå dette arbejde og skal sætte rammen for at arbejde med dagsordener, der fortsat udfordrer i Københavns Kommune, og ofte også nationalt. Den overordnede vision med handicappolitikken er fortsat at sikre, at borgere med handicap har mulighed for at leve et selvstændigt liv med høj livskvalitet.
Løsning
Socialforvaltningen har i samarbejde med de øvrige forvaltninger udarbejdet et forslag til en handicappolitik for Københavns Kommune gældende for perioden 2023-2026. Udkastet er vedlagt som bilag 1. Socialforvaltningen er tovholder for arbejdet, mens alle forvaltninger i Københavns Kommune har bidraget til de målsætninger, som særligt vedrører den pågældende forvaltning og hver forvaltning er ansvarlig for indsatser på deres respektive områder. Københavns Kommunes Handicapråd har været inddraget i processen, og rådet har givet bemærkninger til et tidligt udkast af politikken. Udkastet til handicappolitikken bygger også på erfaringerne fra politikken fra 2018-2022, herunder fra den midtvejsstatus, der blev udarbejdet i 2020.
Desuden har en gruppe centrale interessenter været inviteret til at give bemærkninger til udkastet til politikken forud for nærværende politiske behandling i Socialudvalget og de øvrige fagudvalg. Interessenternes input er vedlagt som bilag 2 og kan indgå i de respektive fagudvalgs drøftelser.
Handicappolitikken skal efter behandling i Socialudvalget sendes i høring i de øvrige politiske udvalg. Handicappolitikken vil også blive offentliggjort på høringsportalen ’Bliv Hørt’, hvor borgere og andre interessenter har mulighed for at give deres bidrag til politikken. Efter endt høring skal den endelige handicappolitik behandles af Socialudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Handicappolitikken angiver de overordnede indsatsområder på tværs af forvaltninger, og politikken skal følges op af indsatsplaner for de respektive forvaltningers videre arbejde. Den enkelte forvaltning er selv ansvarlig for målsætninger og indsatsplaner på deres eget område, men fælles er, at de enkelte forvaltningers indsatsplaner skal godkendes i de respektive udvalg medio 2023.
Visionen i Københavns Kommunes handicappolitik 2023-2026 er, at københavnere med handicap har mulighed for at leve et selvstændigt liv med høj livskvalitet. Den opgave er kommunen, pårørende, civilsamfundet, virksomheder og ikke mindst borgerne sammen om.
Politikken har seks overordnede målsætninger. Under hver målsætning er det i politikken mere konkret beskrevet, hvad der vil være særligt fokus på, og hvilke forvaltninger der er ansvarlige for initiativer under målsætningerne.
- Mere tillid mellem borgere med handicap og medarbejdere i Københavns Kommune
Målsætningen handler om, at godt samarbejde kræver gensidig tillid, fx til at blive hørt, at medarbejdernes faglighed er høj, og at borgerne selv har stor indsigt i, hvad de har brug for. Retssikkerhed og dialog er grundlaget for den tillid. - Lettere adgang til hjælp
Borgere med handicap skal have lettere adgang til den hjælp, de har behov for, og derfor vil der blive taget fat på afbureaukratiseringstiltag - til gavn for både borgere og kommunen. - Københavns Kommune vil arbejde med universelt design, så byen bliver mere tilgængelig for flere
Universelt design og tilgængelighed skal tænkes ind i de løsninger, vi laver i byen, både når det kommer til det fysiske rum, kommunens hjemmesider og i servicedesign. - Børn og unge med handicap trives og lærer bedre i dagtilbud, fritidstilbud og skole
Dagtilbud og skoler - både de almene og specialtilbuddene – skal understøtte børn og unges trivsel, udvikling og mulighed for at lære. Københavns Kommune skal også blive bedre til at sikre, at flere unge med handicap får en afgangseksamen og mulighed for at komme videre i uddannelsessystemet. Børn og unge med handicap skal også have mulighed for at indgå i fritidstilbud, hvor venskaber og interesser kan etableres og udvikles. - Flere skal have adgang til beskæftigelse og uddannelse – Københavns Kommune vil føre an som det gode eksempel
Mange mennesker med handicap både kan og vil gerne have et arbejde og uddannelse, men oplever en række barrierer, som gør det svært. Det er vigtigt, at de barrierer løbende nedbrydes, så flere har mulighed for at deltage, bidrage og udvide handlerummet for at træffe beslutninger i deres egne liv. - Hverdagsliv med livskvalitet
Borgere med handicap skal ligesom de øvrige københavnere have mulighed for et godt hverdagsliv, og borgerne skal have den nødvendige støtte til at opnå dette. Det handler både om botilbud med kvalitet, tilbud om fritidsaktiviteter samt om sundhed og forebyggelse af sygdom.
Ligesom resten af landets kommuner har Københavns Kommune økonomiske udfordringer og rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer på handicapområdet. Andelen af københavnere med handicap har gennem en årrække været stigende, hvilket bl.a. skyldes et stigende antal børn og unge, der bliver diagnosticeret med fx autismespektrumforstyrrelse, og at flere borgere lever i længere tid med deres handicap og dermed får et større behov for pleje og omsorg. Der er på mange måder tale om en positiv udvikling, når flere borgere bliver diagnosticeret og dermed kan få den rette hjælp, og når borgere med handicap ligesom den øvrige befolkning lever længere. Udviklingen stiller dog samtidig flere og større økonomiske og faglige krav til Københavns Kommune, som handicappolitikken kan være ramme om at adressere.
For Socialforvaltningens vedkommende vil den efterfølgende indsatsplan blive udarbejdet i overensstemmelse med Borgercenter Handicaps omstillingsplan ”Et liv med deltagelse i fællesskabet”, der er den faglige, økonomiske og strategiske ramme for udviklingen af handicapområdet i Socialforvaltningen.
Økonomi
Handicappolitikken har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser. Tiltag for at nå de overordnede målsætninger og initiativer i forvaltningernes indsatsplaner kan fx indgå i budgetforhandlinger.
Videre proces
Godkender Socialudvalget denne sag, vil udkastet til handicappolitikken blive sendt i høring i Økonomiudvalget og de fem fagudvalg samt hos diverse interessenter på området. Udkastet bliver også lagt på Københavns Kommunes høringsportal ’Bliv Hørt’. Bemærkninger indarbejdes i handicappolitikken forud for Socialudvalgets behandling af politikken i december 2022. Efterfølgende forventes handicappolitikken forelagt Borgerrepræsentationen til godkendelse primo 2023.
Mikkel Boje
/ Eva Stokbro Jensen
Beslutning
1.at-punkt blev drøftet og 2. at-punkt blev godkendt.
Vicedirektør Mette Boskov Vedsmand og kontorchef Eva Stokbro Jensen deltog under punktets behandling.