Vidensindsamling om unge hjemløse i Socialforvaltningen
INDSTILLING
Socialforvaltningen indstiller,
- at Socialudvalget tager vidensindsamling om unge hjemløse og orientering om indsatser for at forebygge unges hjemløshed til efterretning.
Problemstilling
På baggrund af beslutningen i Socialudvalget den 11. marts 2015 om systematiske vidensindsamlinger som grundlag for en bedre faglig indsats, har Socialforvaltningen lavet en undersøgelse om unge hjemløse i København med særligt fokus på de unge hjemløse, der har fået hjælp fra Socialforvaltningen i deres opvækst. Vidensindsamlingen skal indgå i udviklingen og afprøvningen af nye tiltag i ungeindsatsen.
SFI’s seneste hjemløsetælling fra 2015 viser, at antallet af unge hjemløse i København mellem 18 og 24 år er faldet 10 pct. fra 2013 til 2015. Samlet set er der siden 2009 dog sket en 35 pct. stigning i antallet af unge hjemløse i København.
Erfaringerne viser, at de unge ofte har svært ved at bryde med hjemløsheden, som er en barriere for at leve et liv på egne præmisser med egen bolig, et socialt netværk samt uddannelse og beskæftigelse.
Løsning
Vidensindsamlingen har såvel en kvantitativ registerbaseret del som en kvalitativ del baseret på sagsanalyser og interviews. Undersøgelsen er udført blandt unge mellem 18 og 25 år, der i perioden 2014-2015 havde en sag i Hjemløseenheden.
I det følgende præsenteres centrale fund og de nye tiltag, som Socialforvaltningen iværksætter.
Viden om de unge
Undersøgelsen omfatter de 453 unge, der i perioden 2014-2015 har haft en sag i Socialforvaltningens Hjemløseenhed. Heraf er 221 kvinder og 232 mænd.
Ud af disse 453 har 52 %, svarende til 234 unge, haft kontakt med Socialforvaltningen i deres opvækst. Af de resterende 48 %, svarende til 219 personer, der ikke har haft kontakt med Socialforvaltningen i løbet af ders opvækst, har 2/3 boet i København i mindre end 10 % af deres liv. 9 % er opvokset i København.
Undersøgelsen har fokuseret på de 234 unge, der har haft kontakt med Socialforvaltningen, fordi vi har adgang til oplysninger om deres barndom og opvækst og viden om forvaltningens indsats.
For 26 %, svarende til 62 konkrete unge, har Socialforvaltningen kun haft kortvarig kontakt, fx i forbindelse med en underretning, rådgivning og evt. en socialfaglig undersøgelse. Af disse 62 unge er 4/5 tilflyttere. Der er ikke indhentet oplysninger om, hvorvidt de har fået støtteforanstaltninger fra andre kommuner.
89 af de unge hjemløse har været anbragt uden for hjemmet i løbet af deres opvækst i København. Det svarer til lidt over halvdelen af de 172 hjemløse unge, der har modtaget støtteforanstaltninger i opvæksten. 83 af de hjemløse unge, der har fået støtte i opvæksten har modtaget forebyggende foranstaltninger fx i form af kontaktperson eller familiebehandling.
For 60 af de unge, som har været anbragt, har Socialforvaltningen forlænget støtten efter de fyldte 18 år i form af et efterværn.
Ser man på, hvilken støtte der er givet som efterværn, har 6 unge alene fået en kontaktperson, 6 unge har alene været anbragt, og de resterende 48 unge har haft både en anbringelse og en kontaktperson som efterværn.
Fokus på de unge, der har fået omfattende støtte
De hjemløse unge, der har modtaget omfattende støtte i form af anbringelse og evt. efterværn, er særligt interessant at undersøge, fordi Socialforvaltningens indsats ikke har haft den ønskede effekt, idet de unge senere rammes af hjemløshed. Det er derfor valgt, at den kvalitative undersøgelse har haft fokus på disse unge.
Sagsanalyserne blandt disse unge viser nogle generelle tendenser om de unges opvækst, der er præget af ensomhed, ustabile boligforhold og mange skift. Deres kontakt med Socialforvaltningen er præget af flere skift i foranstaltninger sammenlignet med øvrige udsatte unge. Tendenserne bekræftes af de unge, der beskriver kaotiske forhold i hjemmet, der smitter af i skolen, manglende færdigheder i at bo selv og kommunale indsatser, de oplever som mangelfulde.
Videre proces
På baggrund af vidensindsamlingen har Socialforvaltningen udarbejdet forslag til indsatsområder, der kan styrke unge i at udvikle kompetencer og mestringsstrategier, så de kan få en god overgang til voksenlivet med uddannelse, job og bolig. Indsatserne vil løbende blive underbygget og kvalificeret af vidensindsamlingen, så den indhentede viden anvendes i Socialforvaltningens faglige udviklingstiltag.
Indsatsområderne bygger videre på det eksisterende samarbejde og aktiviteter på ungeområdet i Socialforvaltningen. Centrale elementer er, at den unge skal mødes med klare forventninger og tydelige krav om deltagelse i uddannelse, job og fritidsaktiviteter, at den unge får styrket og/eller opbygget et positivt netværk, og at den unge får relevant støtte til at komme ud af et eventuelt misbrug.
Indsatsområde 1: Øget sammenhæng og kontinuitet
Samarbejdet mellem Borgercentrene i Socialforvaltningen skal styrkes, og der skal være et formaliseret og forpligtende samarbejde og en tydelig sagsproces for overgangen for de unge, der vurderes at være i risiko for at få brug for hjælp i Borgercenter Voksne. Den styrkede tværgående indsats forudsætter en både juridisk-faglig og metodisk-faglig opkvalificering af sagsbehandlere og kontaktpersoner.
De gode erfaringer skal udbredes, og derfor skal ”Triangelprojektet” optimeres og virke på tværs af byen. Triangelprojektet går på tværs af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen. Samarbejdet handler om at koordinere indsatsen for at forberede udsatte unge på overgangen til voksenlivet. Ligeledes skal de mest virksomme elementer fra Socialforvaltningens igangværende” Ungeprojekt” deles og spredes. I ”Ungeprojektet” afprøves en systematisk og struktureret indsats på tværs af forvaltninger og på tværs af børne- og voksenområdet, der er baseret på anerkendte metoder som fx CTI (Critical Time Intervention) og HousingFirst. De første erfaringer er positive ift. at støtte udsatte unge mellem 17 og 24 år i deres udvikling og fastholde dem i bolig. Socialudvalget får den nyeste status på ”Ungeprojektet” præsenteret den 5. oktober 2016.
Indsatsområde 2: Opkvalificering af kontaktpersonsindsatsen
Opkvalificering og fokus på kontinuitet og fremdrift i kontaktpersonforanstaltningen kan skabe bedre forløb med færre sammenbrud. Fx kan en kontaktperson fra ungeområdet fortsætte som kontaktperson i overgang til voksenområdet, eller en ungementor fra voksenområdet kan udfylde en kontaktpersonrolle forud for, at den unge bliver 18 år.
Kontaktpersonen skal samtidig kvalificeres til at støtte den unge i at udvikle hverdagslivskompetencer, herunder understøtte, at den unge gør brug af øvrige kommunale og civile tilbud, får etableret et positivt netværk og påbegynder eller fastholder job og uddannelse.
Indsatsområde 3: Styrkelse af efterværnsindsatsen
Socialforvaltningen vil undersøge efterværnsindsatsen, og de gode indsatser, hvor der ses en positiv effekt for unge, skal opskaleres og styrkes på tværs af Borgercentrene og på tværs af byen. Målet er at få kvalificeret myndighedsafgørelserneog få mere viden om hvilken indsats, der fungerer til hvilke målgrupper, så der kommer mere klarhed over, hvilken problemsituation hos den unge og familien, der kan afhjælpes ved en efterværnsindsats, og hvilke unge, der har brug for en anden indsats.
Økonomi
De beskrevne indsatser kan afprøves uden tilførsel af ekstra midler.
Nina Eg Hansen
/ Ane Kristine Christensen