B sag: Ansøgning til Sundheds- og Ældreministeriet om statslig medfinansiering af stofindtagelsesrum for 2017
Socialudvalget skal godkende ansøgning til pulje til statslig medfinansiering af stofindtagelsesrum for 2017.
Indstilling
Socialforvaltningen indstiller,
-
at Socialudvalget godkender Socialforvaltningens ansøgning om 14 mio. kr. fra Sundheds- og Ældreministeriets pulje til medfinansiering af stofindtagelsesrum for 2017, jf. bilag 1.
-
at Socialudvalget tager til efterretning, at eventuelle indtægter fra puljen til medfinansiering af stofindtagelsesrum i 2017 tilfalder kassen.
Problemstilling
Med henblik på at understøtte de kommuner, der ønsker at drive stofindtagelsesrum er der afsat en statslig pulje på 15 mio. kr. Ansøgningsberettede kommuner er København, Odense, Aarhus og Vejle.
De 15 mio. kr. er en del af satspuljeaftalen for 2016. Midlerne skal anvendes i 2017 og kommunerne skal tilvejebringe mindst den tilsvarende finansiering af det ansøgte beløb. Der var ansøgningsfrist den 31. august 2016.
Løsning
Socialforvaltningen har fremsendt ansøgning til Sundheds- og Ældreministeriets pulje med forbehold for politisk godkendelse. Ansøgningen omhandler statslig medfinansiering af drift af Københavns Kommunes to permanente stofindtagelsesrum Skyen og H17 for 2017.
Københavns Kommune har ansøgt ministeriet om 8,2 mio. kr. til H17 og 5,8 mio. kr. til Skyen i medfinansiering af driften. De ansøgte beløb svarer til 50 pct. af de budgetterede udgifter til drift af stofindtagelsesrummene.
Det nye permanente stofindtagelsesrum på Halmtorvet 17 åbnede den 2. august 2016. I forbindelse med åbningen af H17 lukkede det midlertidige stofindtagelsesrum på Halmtorvet 9D. Ved udgangen af 2016 lukker Fixelancen også. Fixelancen er i dag er placeret ved det midlertidige stofindtagelsesrum. Det samlede antal stofindtagelsespladser på Vesterbro er det samme i 2017 som før H17 åbnede, jf. nedenstående tabel 1.
Tabel 1: Stofindtagelsespladser fordelt på rum før 2. august 2016 og efter 2016:
|
Før 2. august 2016 |
Efter 2016 |
||
Fixelancen |
Injektion: |
4 |
Injektion: |
0 |
Rygning: |
0 |
Rygning: |
0 |
|
Halmtorvet 9D |
Injektion: |
8 |
Injektion: |
0 |
Rygning: |
0 |
Rygning: |
0 |
|
Skyen |
Injektion: |
8 |
Injektion: |
8 |
Rygning: |
6 |
Rygning: |
6 |
|
Halmtorvet 17 |
Injektion: |
0 |
Injektion: |
6 |
Rygning: |
0 |
Rygning: |
6 |
|
Total |
|
26 |
|
26 |
Økonomi
Sundheds- og Ældreministeriet har udbudt en pulje på 15 mio. kr. til medfinansiering af stofindtagelsesrum 2017. Socialforvaltningen søger 14 mio. kr. til statslig medfinansiering af drift af kommunens to permanente stofindtagelsesrum i 2017. Det ansøgte beløb svarer til 50 pct. af det samlede driftsbudget.
|
Udgifter 2017 i mio. kr. |
Ansøgt beløb (50 pct. af udgifterne) i mio. kr. |
Drift af H17 |
16,4 |
8,2 |
Drift af Skyen |
11,6 |
5,8 |
Samlet udgifter til stofindtagelsesrum i 2017 |
28,0 |
14,0 |
En evt. bevilling fra Sundheds- og Ældreministeriets pulje til medfinansiering af stofindtagelsesrum i 2017 udbetales til Socialforvaltningen, bevillingsområde Udsatte voksne, men vil tilfalde kassen. En evt. indtægt vil blive indarbejdet i budgettet i førstkommende sag om bevillingsmæssige ændringer.
2017 er, indtil videre, sidste år puljen udbydes og puljen er mindre end de foregående år. Københavns Kommune har tidligere modtaget følgende beløb i statslig medfinansiering af stofindtagelsesrum:
-
2014: 10,1 mio. kr.
-
2015: 17,0 mio. kr.
-
2016: 15,6 mio. kr.
Videre proces
Socialudvalgets beslutning eftersendes til Sundheds- og Ældreministeriet.
Nina Eg Hansen
/ Eva Stokbro Jensen
Beslutning
Indstillingen blev godkendt sammen med dagsordenen. Indstillingen blev således godkendt.