Mødedato: 21.09.2011, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Undersøgelse af medlemsforslag om én kontaktperson til familier med børn med handicap og psykisk sygdom

Se alle bilag

Socialforvaltningen har i samarbejde med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen udarbejdet en rapport, som behandler BR medlemsforslag om én kontaktperson til familier med børn med handicap og psykisk sygdom. På den baggrund fremlægges forslag til løsning på medlemsforslaget.

Indstilling og beslutning

Socialforvaltningen indstiller,

1.    At Socialudvalget godkender forvaltningens forslag til løsning af medlemsforslag ved at lave et forsøg med kontaktpersonordning i de mest komplekse sager

Problemstilling

Det kan være svært at få et barn med et handicap eller pyskisk sygdom. Samtidig oplever nogle forældre, at samarbejdet med kommunen er vanskeligt, og at der er mangel på kontinuitet og sammenhæng på tværs af forvaltningerne i kommunen. Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har derfor stillet medlemsforslag om at tildele familier til børn med handicap eller psykisk sygdom én kontaktperson, der arbejder på tværs af forvaltningerne og følger familien til den unge fylder 25 år.

Ansvaret for børn og unge med handicap eller psykisk sygdom er i København delt mellem Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen - og på ungeområdet også Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Det medfører, at der er mange forskellige indgange til hjælp og service for københavnske familier, der har børn og unge med handicap eller psykisk sygdom. Det betyder samtidig, at der er behov for en tæt og koordineret indsats mellem forvaltningerne, for at der kan tilbydes en helhedsorienteret og service til borgerne på området.

Løsning

Socialforvaltningen har - i samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen - udarbejdet  beskrivelse af de eksisterende tilbud og støttemuligheder til familier med børn med handicap eller psykisk sygdom. Beskrivelsen af vores praksis viser, at der tilbydes mange støttemuligheder i kommunen til børn og unge med et handicap eller psykisk sygdom. Nogle børn og unge vil kunne klare sig med støtte i et alment tilbud eller specialtilbud, mens de fleste også har brug for støtte fra Socialforvaltningen.

Når barnet modtager støtte fra Socialforvaltningen vil det få tilknyttet en sagsbehandler, der er ansvarlig for at koordinere samspillet mellem indsatserne og de professionelle, der leverer indsatserne. På den vis er sagsbehandleren i dag i høj grad ansvarlig for at varetage den funktion, som forslagsstillerne efterspørger. Det er dog ikke en enkel opgave at styre professionelle samspilsprocesser, og en vellykket koordinering forudsætter bl.a. et tæt samarbejde mellem sagsbehandleren og de involverede fagpersoner samt tilstrækkelige ressourcer, så sagsbehandleren løbende er ajour med status i sagen og kan være pro-aktiv i forhold til næste skridt i sagen.

Det er særligt i mere komplekse sager, hvor barnet modtager støtte efter Servicelovens regler i Socialforvaltningen, og der samtidig er samarbejde med andre forvaltninger, at der opstår udfordringer. Disse udfordringer drejer sig særligt om overgange i barnets/den unges liv, hvor ansvars- og rollefordelingen mellem de involverede fagpersoner kan blive uklar. Samtidig kan der indledende -når barnet er udredt for et handicap eller en psykisk sygdom og familiens livssituation er ændret -, være brug for en introducerende information og vejledning om barnets sygdom og familiernes rettigheder og hjælpemuligheder. Det er i den forbindelse vigtigt med en klar ansvars- og kompetencefordeling og tæt tværsektorielt samarbejde mellem forvaltningerne.

Det er forvaltningernes vurdering, at der i komplekse sager kan være behov for en kontaktperson, der gør indgangen til kommunen mere entydig for familien og hjælper familien med at finde rundt i systemet. En velfungerende kontaktpersonordning vil være en serviceforbedring for familier med børn og unge med handicap eller psykisk sygdom. En kontaktpersonordning har også potentiale til at sikre en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne på området. 

Forsøg med kontaktpersonordning i særligt komplekse sager
Forvaltningerne anbefaler, at kontaktpersoner i første omgang etableres som en forsøgsordning til et mindre antal familier, så det er muligt at yde en bedre service til en gruppe familier og samtidig generere erfaringer med, hvordan en kontaktpersonordning bedst organiseres og tilrettelægges. Forsøgsordningen foreslås tilbudt til familier med de mest komplekse sager, da det erfaringsmæssigt er denne målgruppe, der oplever de største udfordringer i samarbejdet med kommunen og dermed har det største behov for en kontaktperson. Som led i forsøget vil der blive udviklet arbejdsredskaber og metoder til bedre koordinering af sagsforløbet.

De mest kompleksse sager er karakteriseret ved følgende forhold:

  • barnets funktionsnedsættelse er særlig kompleks, fordi barnet både har en handicap- og en psykiatrisk diagnose
  • barnets forældre tilhører en særlig udsat gruppe, fx pga. en psykiatrisk diagnose, mentalt handicap eller manglende kendskab til det danske samfund
  • barnet modtager eller vil modtage samtidige eller på hinanden følgende indsatser fra Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen/ Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

På baggrund af erfaringerne fra forsøgsperioden vil Socialudvalget blive præsenteret for evaluering af ordning og forslag om fortsættelse og evt. udvidelse af målgruppen for ordningen. Det foreslåede forsøg med konktaktpersonordning vil give mulighed for at yde bedre service til en gruppe familier og samtidig generere erfaringer med, hvordan en kontaktpersonordning bedst organiseres og tilrettelægges. 

Forvaltningerne har i bilag 1 beskrevet forslag til løsning og lavet en foreløbig vurdering af udgifterne hertil.

 

 

Økonomi

Tildeling af kontaktpersoner til op til 75 familier i et 2- årigt forsøgsprojekt vurderes at ville beløbe sig på ca. 0,8 mio. kr. årligt inkl. overhead, i alt ca. 1,6 mio. kr. Dertil kommer udgifter til projektledelse, evaluering mv. beløbende sig til i alt 1,2 mio. kr. inkl. overhead i en 2- årig projektperiode. Den samlede udgift til et 2- årigt udviklingsprojekt vil derfor i alt udgøre 2,8 mio. kr fordelt på 2 projektår.

Videre proces

Forslaget er ufinansieret, og der skal findes midler til at realisere forslaget i budgetforhandlingerne, såfremt udvalget godkender indstillingen.
 
Hvis Socialudvalget godkender indstillingen, anbefales det, at indstillingen sendes til efterretning i Børne- og Ungdomsudvalget samt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

Hvis Socialudvalget godkender indstillingen, vil Socialforvaltningen lave en projektbeskrivelse med en beskrivelse af omfang og den videre proces for forsøg med kontaktpersoner i særligt komplekse sager.

Anette Laigaard
                                    /Sven Bjerre

Beslutning

Kontorchef Ane K Christensen overværede punktets behandling

 

Indstillingen blev godkendt

Til top