T1. Tillægspunkt
”1. At Socialudvalget beder forvaltningen indhente bekræftelse fra Kirkens Korshær på, at de anvender bevillinger fra Københavns Kommune til aktiviteter til det beskrevne formål og i overensstemmelse med de krav og kriterier, der knytter sig til disse. Denne bekræftelse flugter med den, som Socialstyrelsen har efterspurgt og fået hos Kirkens Korshær, jf. bilag 3 og 3.1 under Meddelelser på dagsordenen til SUD-mødet i dag.”
(Stillet af Venstre)
Beslutning
Kontorchef Eva Stokbro Jensen overværede punktets behandling.
Der blev stillet følgende ændringsforslag til 1. at-punkt:
”1. At udvalget beder forvaltningen indhente bekræftelse fra Kirkens Korshær på, at de anvender bevillinger fra Københavns Kommune til aktiviteter til det beskrevne formål og i overensstemmelse med de krav og kriterier, der knytter sig til disse.”
Der var afstemning om ændringsforslaget:
For stemte: 4 (A, B, F, Ø)
Imod stemte: Ingen
Undlod at stemme: 3 (V, C, O)
Ændringsforslaget til 1. at-punkt. blev vedtaget og det oprindelige at-punkt bortfaldt.
Indstillingen blev godkendt.
A, B, F og Ø afgav følgende protokolbemærkning:
”Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er tilfredse med, at Kirkens Korshær har beklaget, at deres medarbejdere har opfordret til noget, som er ulovligt. Helt nødvendigt er der taget afstand fra dette og afleveret tilfredsstillende redegørelse til ministeriet.
Københavns Kommune har et godt samarbejde med Kirkens Korshær, og vi har også gennem det københavnsk ”Transitprogram” støtten korshæren, der sammen med seks andre frivillige organisationer hjælper migranter fra en række EU-lande. Programmet sikret, at mellem 10-15 udenlandske hjemløse hver måned får en tryg rejse tilbage til deres hjemland. Dermed er transitprogrammet med til at løse problemerne her og nu, og det er med til at skabe tryghed i København.
Det er derfor også vores forventning, at Kirkens Korshær anvender tilskuddet i overensstemmelse med formålet og imødeser endelig afklaring af dette.
Afklaring af, om mennesker har lovligt ophold, og ansvar for hjemsendelsen, er en opgave for politi og udlændingemyndigheder. Ikke for Københavns Kommune og ikke for Kirkens Korshær.”
V, C og O afgav følgende protokolbemærkning:
”Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti forventer, at bekræftelsen flugter med den, som Socialstyrelsen har efterspurgt og fået hos Kirkens Korshær, jf. bilag 3 og 3.1 under Meddelelser på dagsordenen til SUD-mødet i dag.”