Opfølgning på den nye bestemmelse i aktivlovens § 81a om støtte til udsættelsestruede lejere i budget 2014

Den 1. januar 2013 trådte ny bestemmelse om støtte til udsættelsestruede lejere i kraft (aktivlovens § 81a). Ved forelæggelsen af den forventede praksis 27. februar 2013 ønskede Socialudvalget en opfølgning på økonomien i den nye bestemmelse.

1. at Socialudvalget tager opfølgning på den nye bestemmelse i aktivlovens § 81a om hjælp til udsættelsestruede lejere til efterretning.

Folketinget vedtog den 19. december 2012 en ny bestemmelse til forebyggelse af udsættelser. Bestemmelsen (aktivlovens § 81a) giver forvaltningen mulighed for i øget omfang at bevilge ydelser til udsættelsestruede lejere. Som følge af, at både fremsættelse og vedtagelse af forslaget lå efter indgåelse af budgetaftalen for 2013, er der ikke afsat midler til forbrug efter bestemmelsen i 2013. Det er fortsat Socialforvaltningens vurdering, at kommunens ekstraudgifter i forbindelse med ydelsen i 2013 vil kunne afholdes indenfor forvaltningens nuværende budgetramme på bevillingsområdet efterspørgselsstyrede overførsler.

I januar 2013 fastlagde Socialforvaltningen sin forventede praksis som følge af den nye bestemmelse. I samme forbindelse vurderede forvaltningen, at udgiften som følge af bestemmelsen ville blive på 7.650.000 kr. pr. år.

Imidlertid har det reelle forbrug som følge af bestemmelsen vist sig at være noget mindre i opstartsperioden. I perioden marts-april 2013 har der været et forbrug på ca. 300.000 kr. på de konti, som er oprettet til bestemmelsen.

Der har dog været tale om en implementeringsperiode, hvor alle sagsbehandlere løbende er blevet oplært i den nye bestemmelse, og hvor it-understøttelsen i CSC-Social ikke har været på plads. Den manglende it-understøttelse har betydet, at ansøgninger er blevet registreret under § 81, og at det er vanskeligt at få et sikkert overblik over det præcise antal bevillinger. Der er desuden den særlige usikkerhed, at mange først søger hjælp, når gælden er uoverstigelig for dem. Der er flere eksempler på borgere, som har modtaget bevillinger på 50.000 kr. Andre har modtaget ganske små bevillinger. Det gør det vanskeligt at give en sikker vurdering af, hvor stort et budget, der er behov for.

Endelig betyder en lovændring i almenboliglovens § 59, at forvaltningen med virkning fra 1. april 2013 har skullet indkalde alle anviste, som modtager en rykker indenfor det første år fra indflytning, til møde om håndtering af restancen. Der er en mulighed for, at denne lovændring vil betyde et øget antal ansøgninger. I april 2013 modtog forvaltningen underretning om 117 borgere, der stod til at blive sat ud af deres boliger.

Herudover forventer forvaltningen, at kontanthjælpsreformen kommer til at medføre et øget antal udsættelser af unge i alderen 25-30 år. På grund af huslejeniveauet i København bor mange borgere i med lave indtægter i boliger, de kan betale med deres nuværende indtægt. Med reformen mister unge på kontanthjælp i alderen 25-30 år ca. 4.000 kr. pr. måned før skat, og mange i denne gruppe forventes derfor ikke længere at kunne betale deres husleje. Antallet af såvel ansøgninger om ydelser efter § 81 og 81a som varslede og effektuerede udsættelser forventes derfor at stige.

Socialforvaltningen vurderer på denne baggrund, at der fra 2014 fortsat er behov for de 7.65 mio.kr.

Selv om forbruget som følge af den nye bestemmelse har været noget lavere, end der indledningsvist blev vurderet, er bestemmelsen ikke uden faglig og økonomisk betydning.

Mange af de ansøgere, som har fået en ydelse efter aktivlovens § 81a kunne ikke få en ydelse efter aktivlovens § 81, fordi der ikke var sket en social begivenhed (uforudset ændringer i deres forhold, som var årsagen til, at de manglede midler). I mange tilfælde har der været tale om borgere, som efter forvaltningens vurdering har råd til at bevare den nuværende bolig. Flere af modtagerne er lønmodtagere eller studerende, der modtager SU. Da kun førtidspension og kontanthjælp kan administreres, er der derfor ikke altid lavet administrationsaftaler. Økonomisk rådgivning er blevet benyttet, hvor der har været behov for at give borgeren overblik over sine økonomiske muligheder, men ikke hvis borgeren i forvejen havde dette overblik og ikke havde anden gæld.

I flere af sagerne har ansøgerne været meget tæt på udsættelse af boligen, så det er forvaltningens vurdering, at den nye ydelse har gjort det muligt for kommunen at forebygge udsættelser. Det er dog fortsat ikke muligt at vurdere, hvilke udgifter kommunen har sparet i de konkrete sager, da ikke alle udsatte f.eks. flytter på krisecenter eller herberg efter udsættelsen. Mange flytter i første omgang ind hos familie eller venner i stedet, mens de leder efter en ny bolig.

Forvaltningen vurderer fortsat, at kommunens ekstraudgifter i forbindelse med ydelsen i 2013 vil kunne afholdes indenfor forvaltningens nuværende budgetramme på bevillingsområdet efterspørgselsstyrede overførsler. Socialforvaltningen har i sit budgetforslag på efterspørgselsstyrede ydelser vedr. 2014, der udarbejdes i dialog med Økonomiforvaltningen, indarbejdet de forventede varige konsekvenser af den nye bestemmelse med udgangspunkt i 2013-niveauet.

         Anette Laigaard

                                                                  /Gitte Bylov Larsen

Kontorchef Gitte Bylov Larsen og teamchef i modtageenheden Dorte Kristensen overværede punktets behandling.

Indstillingen blev godkendt