Godkendelse af fokusområder i ny strategi for socialpsykiatrien

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget drøfter afdækningen af udviklingsbehovene i Socialforvaltningens indsats for borgere med sindslidelse
2. at Socialudvalget godkender de syv forslag til fokusområder i den ny strategi for socialpsykiatrien.

Gennem de senere år er efterspørgslen i socialpsykiatrien steget, hvilket både skyldes, at der er kommet flere borgere i målgruppen, og at de har større behov. Udviklingen hænger tæt sammen med, at markant flere menneske får en psykiatrisk diagnose samtidigt med, at behandlingspsykiatrien omlægger fra sengebaseret til ambulant behandling. Kommunen overtager således ansvaret tidligere end førhen. Det er en glædelig udvikling i den forstand, at man er blevet bedre til at nå de borgere, der har behov for behandling og støtte, og idet funktionsevnen bedst bevares og udvikles, når indsatsen gives så tæt på borgerens hverdag som muligt. Men det medfører også et behov for at nytænke den kommunale indsats.

På den baggrund besluttede Socialudvalget i februar at iværksætte arbejdet med en ny strategi for kommunens indsats for borgere med sindslidelse. I overensstemmelse med den proces, der blev besluttet, skal indholdet af en ny strategi bygges op omkring et solidt vidensgrundlag. Der er derfor udarbejdet en kortlægning, der peger på de områder, hvor der er behov for udvikling eller behov for opprioritering. Hele kortlægningen er vedlagt som bilag 1. De konkrete forslag til fokusområder, som det foreslås at arbejde videre med, præsenteres i det følgende.

Forskning viser, at ca. 60 pct. af de mennesker, der har fået en psykiatrisk diagnose, kommer sig, og hverken diagnosen eller sygdomshistorien definerer på forhånd udfaldet – alle har mulighed for at komme sig. Det medfører både et stort håb men også en stor forpligtelse for at tilbyde en psykosocial rehabiliteringsindsats, der understøtter recoveryprocessen hos mennesker med sindslidelse. Forslagene til fokusområder er således udvalgt på baggrund af, om de støtter op om et mål om recovery.

Dette afsæt er i god overensstemmelse med det fokus på udvikling, der ligger i Socialudvalgets mission og vision. Socialudvalgets pejlemærker er integreret i fokusområderne på den måde, at pejlemærket om, at flere borgere med sindslidelse skal flytte til mindre indgribende tilbud, ses som en effekt af, at borgerne kommer sig. Pejlemærket forfølges således i alle fokusområder. Pejlemærket om, at flere borgere med sindslidelse skal komme i beskæftigelse, kan ligeledes ses som en effekt af at komme sig, men det kan også være et middel til at komme sig. Derfor foreslås beskæftigelse som et selvstændigt fokusområde, der understøtter målet om recovery.

Den kortlægning, der danner udgangspunkt for Socialforvaltningens forslag til fokusområder, er blevet til på baggrund af flere forskellige input; alle centre fra både udfører- og myndighedssiden er blevet bedt om at komme med bidrag fra medarbejderne. Socialforvaltningen har derudover afholdt møder med en række interessenter og gennemført interview med brugere. Rapporten med brugerinterviewene er vedlagt som bilag 2. Desuden er alle data fra voksenudredningerne blevet analyseret og diverse undersøgelser og litteratur er blevet inddraget. De forskellige input er efterfølgende blevet drøftet i en arbejdsgruppe med deltagelse fra alle myndigheds- og udførercentre samt brugere og dernæst drøftet i en styregruppe.

Helt overordnet fordrer et mål om recovery og en præmis om øget efterspørgsel, at Københavns Kommunes indsats for borgere med sindslidelse udvikles i to spor.

Det ene spor handler om at sætte fokus på forebyggelse med henblik på, at borgeren er i stand til at forblive i egen bolig. Der er behov for at kigge på, hvordan kommunens egne tilbud – i såvel Socialforvaltningen som andre forvaltninger - understøtter et ønske om at kunne sætte tidligt ind og kunne tilbyde fleksible støttemuligheder. Og der er behov for at gå nye veje og se på, hvordan velfærdsteknologi samt en større inddragelse af netværk og civilsamfund kan understøtte et fortsat trygt liv i egen bolig.

Med et øget fokus på forebyggelse forventer vi på sigt at kun mindske konsekvenserne af en sindslidelse, men vi fjerner ikke behovet for psykosocial rehabilitering. Derfor handler det andet spor om at styrke den psykosociale rehabilitering i det konkrete samarbejde mellem borger, medarbejder og andre samarbejdsparter. Det gælder både i forhold til borgere, der allerede bor i egen bolig, men også for de borgere, som i dag bor i botilbud, men måske på sigt kan få en mere selvstændig bolig.

1. forslag til fokusområde: Tidlig indsats
Der er i de senere år kommet et stort fokus på unge psykisk sårbare, og der er også mange, der har gjort tiltag for at hjælpe gruppen. I forlængelse af fokusområdet om god overgang til voksenlivet for udsatte unge, der indgår i strategien for udsatte børn og unge, bør man øge fokus på, hvordan Socialforvaltningens voksenområde kan bidrage. Der er behov for fokus på en sammenhængende sagsbehandling og for at udvikle forebyggende tilbud til de unge, der mangler voksenlivskompetencer og derfor har svært ved at klare sig selv, når de fylder 18 år. Der i øvrigt også fokus på dette område i velfærdsteknologisk regi, da en del af udfordringen kan være, at de unge ikke ønsker kontakt med Socialforvaltningen efter de er blevet myndige. Det kan derfor være relevant at tænke i, hvordan man eksempelvis kan understøtte dagligdagsstruktur gennem app løsninger.    

2. forslag til fokusområde: Styrket beskæftigelsesindsats
Som beskrevet indledningsvist viser forskningen, at det at have et arbejde for mange kan have en positiv effekt på deres recoveryproces. Pejlemærket har allerede været med til at sætte fokus på beskæftigelse, men der er fortsat et potentiale for at styrke indsatsen. En styrkelse handler både om at udforske borgernes eventuelle drømme om beskæftigelse, sikre et hensigtsmæssigt samspil med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, skabe arbejdspladser og at støtte til at fastholde et arbejde.    

3. forslag til fokusområde: Bedre samarbejde med netværk og pårørende
Erfaringer viser, at man kan mobilisere mange ressourcer omkring et menneske med sindslidelse, hvis man arbejder systematisk med inddragelse af pårørende og netværk. Undersøgelser viser, at det kan have en stor gavnlig effekt i form af blandt at forebygge tilbagefald. Selvom der er fastlagt principper, og er blevet arbejdet med implementering af Københavns Kommunes politik for pårørende til mennesker med sindslidelse, er der et potentiale for at arbejde mere systematisk med inddragelse af pårørende og netværk og undersøge effekten heraf.  

4. forslag til fokusområde: Udvikling af tilbudsviften
En sammenligning af enhedspriser mellem Aarhus, Odense og Købehavn viser, at Københavns Kommune anvender en markant større andel botilbud, frem for støtte i egen bolig, i vores tilbudsvifte. Samtidigt indikerer en analyse af de udredninger, alle borgere får foretaget efter voksenudredningsmetoden, når de visiteres til et botilbud eller hjemmevejlederstøtte, at der er et fagligt potentiale for at styrke støtten i egen bolig. Det indebærer blandt andet at udvikle sammenhængen mellem individuel hjemmevejlederstøtte, aktivitets- og samværstilbud samt civilsamfundet. Manglen på billige almenboliger er dog en stor barriere for at nærme sig Aarhus og Odenses vægtning mellem botilbud og støtte i egen bolig. 

5. Forslag til fokusområde: En kultur med fokus på håb og udvikling for den enkelte
I overensstemmelse med et mål om recovery skal borgeren grundlæggende mødes med et håb og en forventning om, at det er muligt at udvikle sig. Det bliver de også allerede i mange tilfælde. Men der er behov for løbende at arbejde med at ændre en kultur, hvor svær sindslidelse har været betragtet som en kronisk tilstand, til en kultur, hvor man i højere grad udforsker håbet, og hvor ting, der ikke lykkes, er en kilde til selvindsigt og læring.  

6. forslag til fokusområde: En mere vidensbaseret indsats
Som det fremgik af afrapporteringen vedrørende den hidtidige strategi, som Socialudvalget behandlede den 27. februar, har Socialforvaltningen i de senere år arbejdet med at udvikle og implementere forskellige recoveryunderstøttende metoder. Socialforvaltningen ønsker at fortsætte og systematisere dette arbejde. Der er blandt andet behov for at sætte fokus på metoder og teknikker til at udforske den enkelte borgers håb og drømme og dermed individuelle vej til recovery. I forlængelse heraf er der behov for at udvikle og udbrede et differentieret katalog af konkrete indsatser, hvorudfra man kan skræddersy et samlet tilbud, der matcher det enkelte menneskes vej til recovery.      

7. forslag til fokusområde: Samarbejde med behandlingspsykiatrien
De fleste af de mennesker med sindslidelse, der er fokus på i denne afdækning, er også i kontakt med behandlingspsykiatrien, og det er afgørende med en god koordinering. I takt med at indlæggelsestiderne i behandlingspsykiatrien er blevet kortere, er borgerne blevet mere sårbare i overgangen mellem behandlingspsykiatri og socialpsykiatri, og koordineringsbehovet blevet desto større. Desuden betyder udskiftning i medarbejdergrupperne, og vedvarende udvikling i indsatsen i begge sektorer, at et konstruktivt samarbejde altid være et relevant fokusområde. Formålet er at sikre en sammenhængende og recoveryunderstøttende indsats.

 

Med udgangspunkt i de fokusområder, Socialudvalget udpeger, vil Socialforvaltningen arbejde videre med at beskrive, hvilke konkrete aktiviteter, der vil være de mest relevante og realistiske svar på de skitserede udfordringer. Arbejdet vil foregå i tematiserede arbejdsgrupper hen over sommeren og efteråret. Socialforvaltningen vil sende et første udkast til strategi i intern høring i efteråret og til senere drøftelse i et nyt Socialudvalg primo 2014.

Anette Laigaard

                                                                  /Sven Bjerre

Kontorchef Gitte Bylov Larsen overværede punktets behandling.

Indstillingen blev godkendt