Fællesindstilling om fælleskommunale målsætninger på psykiatriområdet

Politikerne i hver af Regionen Hovedstadens kommuner skal beslutte om deres kommune skal forpligte sig til en række fælleskommunale målsætninger og indsatser på psykiatriområdet, som er beskrevet i et rammepapir udsendt af Kommunekontaktrådet i marts 2014.

Indstilling og beslutning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen samt Socialforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget samt Socialudvalget godkender rammepapiret (bilag 2)
2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget samt Socialudvalget godkender svarbrev fra udvalgene til Kommunekontaktrådet (bilag 3).

Problemstilling

Kommunekontaktrådet (KKR) i Hovedstaden, der består af alle borgmestre fra kommunerne i regionen og et antal kommunalbestyrelsesmedlemmer, har opfordret til, at der udarbejdes et rammepapir med fælleskommunale målsætninger på psykiatriområdet (bilag 1).  

KKR Hovedstaden har på sit møde den 14. marts 2014 anbefalet kommunerne at godkende rammepapiret på psykiatriområdet.

Rammepapiret indeholder en række fælles strategiske målsætninger og i forlængelse heraf nogle indsatser, som er forpligtende for kommunerne, samt en række indsatser, kommunerne kan vælge at tilbyde deres borgere for at indfri målsætningerne.  

Rammepapiret er blevet udarbejdet i forlængelse af et tilsvarende rammepapir på det somatiske område.  

Intentionen er, at rammepapirerne skal bidrage til at sikre en mere ensartet indsats og udvikling i kommunerne til gavn for borgere med psykiske vanskeligheder, og at et fælles ståsted også kan fungere som et stærkt afsæt for at indgå de lovbestemte sundhedsaftaler, som fastsætter mål og rammer for samarbejdet mellem region og kommuner.

Løsning

Rammepapiret er udarbejdet af en arbejdsgruppe, hvor blandt andet Københavns Kommune har været repræsenteret. I arbejdet er inddraget anbefalinger fra blandt andet KLs udspil ”Det nære sundhedsvæsen” og regeringens psykiatriudvalg. Rammepapiret har desuden været drøftet på dialogmøder med alle kommuner, hvilket har været med til at sikre, at rammepapiret har et ambitionsniveau og en tidshorisont for implementering, som er realistisk for alle kommuner.  

Indholdsmæssigt tager rammepapiret på psykiatriområdet afsæt i en præmis om, at efterspørgslen efter kommunale indsatser til borgere med sindslidelse er stigende, fordi flere borgere i forhold til tidligere, i dag får stillet en psykiatrisk diagnose, og fordi den regionale behandlingspsykiatri gennem en årrække har omlagt til kortere indlæggelser og øget ambulant behandling. Samtidigt viser forskningen, at en sindslidelse ikke længere kan betragtes som en kronisk sygdom; 60 pct. kommer sig helt eller delvist.  

På den baggrund indeholder rammepapiret tre strategiske målsætninger:

Kommunerne skal udvikle det nære sundhedsvæsen så

-          det fremmer alle borgeres sunde livsstil og forebygger somatisk og psykisk sygdom

-          det støtter borgerne i at tage hånd om egen livssituation og udøve egenomsorg

-          borgeren er i centrum, og der er fokus på den samlede livssituation.

Disse tre målsætninger er identiske med målsætningerne i rammepapiret på det somatiske område. Forvaltningerne finder, at det er et vigtigt signal, at borgere med henholdsvis en fysisk sygdom og en sindslidelse hermed sidestilles. Forvaltningerne mener desuden, at det er en styrke, at rammepapiret ikke blot har fokus på målgruppen for den traditionelle socialpsykiatri, men også inkluderer forebyggelse og sundhedsfremme for så vidt angår mental sundhed og trivsel.

I forlængelse af målsætningerne indeholder rammepapiret 15 indsatser, som er forpligtende for kommunerne (”skal” indsatser”) og 9 indsatser, som kommunerne kan vælge at afprøve og udvikle (”kan”-indsatser). Indsatserne har fokus på henholdsvis forebyggelse og sundhedsfremme, forebyggelse af (gen)indlæggelser, borgerens forløb samt dokumentation og metodeudvikling.

De enkelte indsatser samt status på, hvor langt Københavns Kommune er på de enkelte områder, fremgår af bilag 4. Overordnet set er Københavns Kommune allerede på nuværende tidspunkt langt fremme. Der følges op på rammepapiret ved udgangen af 2016.

På nogle områder er det forvaltningernes vurdering, at papiret burde have et højere ambitionsniveau, men værdien af, at de 29 kommuner i regionen er enige om at fastsætte fælles målsætninger på psykiatriområdet, bør samtidig anerkendes.

I den forbindelse er det væsentligt, at det ikke er intentionen, at rammepapiret begrænser de kommuner, som ønsker at udvikle deres indsatser yderligere og dermed være mere ambitiøse end rammepapiret.

Som det fremgår af svarbrevet, der er vedlagt som bilag 3, opfordrer Københavns Kommune til, at rammepapiret bliver en dynamisk ramme om de kommende års udvikling, og lægger vægt på, at man sikrer gensidig læring omkring alle de elementer, der måtte have betydning for de strategiske målsætninger om den aktive og sunde borger. Eksempelvis har rammepapiret ikke fokus på indsatsen på det gerontopsykiatriske område eller på de psykiske udfordringer, der kan være forbundet med fysisk sygdom eller dårligt helbred, men det kan være gavnligt også at opdyrke og dele viden på disse områder, ligesom der kan komme nye udfordringer og viden, som bør håndteres.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med denne indstilling.

Videre proces

Fællesindstillingen behandles af Sundheds- of Omsorgsudvalget den 15. maj 2014, Socialudvalget den 21. maj 2014 og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 2. juni 2014.

Såfremt alle udvalg godkender indstillingen, fremsender Socialforvaltningen svarbrevet på vegne af de tre udvalg til KKR sekretariatet.



Katja Kayser                        Birgitte Hansen                            Anette Laigaard

Kontorchef Gitte Bylov Larsen deltog under punktets behandling.

Indstillingen blev godkendt.