Budgetanalyse af området for udsatte børn
Budgetanalyse af området for udsatte børn
Socialudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 21. maj 2008
8. Budgetanalyse af området for udsatte børn
SUD 229/2008 J.nr. 229/2008
Analyse af udgiftsudvikling og styring på
området for udsatte børn og unge under Socialudvalget.
|
Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, 1. at Socialudvalget og Økonomiudvalget tager analysen til efterretning. 2. at analysen og dens anbefalinger indgår i forhandlingerne om budget 2009. |
|
Socialudvalgets beslutning i mødet den 21. maj
2008 Kontorchef
Tobias Børner Stax overværede punktets behandling med henblik på punktets
oplysning. Indstillingen
blev tiltrådt. |
Problemstilling
Borgerrepræsentationen besluttede som en del af budget 2008, at Socialforvaltningen sammen med Økonomiforvaltningen skal lave en analyse:
"... der redegør for den forventede udgiftsudvikling på området for udsatte børn de næste år, kortlægger årsagerne hertil, samt kommer med forslag til styringstiltag og mulige udgiftsreduktioner. Analysen forelægges Økonomiudvalget medio 2008."
Analysens vigtigste resultater er præsenteret i denne indstilling.
Løsning
Udvikling i udgifter - Flere børn
Socialudvalgets budget på området for udsatte børn og unge er 1.147 mill. kr. i 2008, jf. tabel 1. Analysen viser, at forbruget på børneområdet faldt med 58,7 mill. kr. fra 2003 til 2004, selv om børnetallet steg. Forbruget er herefter vokset jævnt fra 2004-2007 med samlet 86,1 mill. kr. Heraf kan 72,6 mill. kr. henføres til det stigende børnetal. Forklaringen på de øvrige 13,5 mill. kr. skyldes en kombination af flere faktorer, som er vanskelige at kvantificere, herunder mangelfuld økonomistyring, samt at socialcentrene oplyser, at de modtager flere henvendelser, møder større forventninger fra offentligheden og har flere tunge, komplekse sager.
Tabel 1. Aktivitetskorrigeret budget og forbrug, 2003-2008
|
Mio. kr. 2008 p/l |
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
2007 |
2008 |
|
Budget |
1.180 |
1.197 |
1.178 |
1.166 |
1.168 |
1.147 |
|
Forbrug |
1.153 |
1.095 |
1.124 |
1.159 |
1.181 |
- |
|
Afvigelse |
-26 |
-102 |
-54 |
-7 |
13 |
- |
Børneområdet var kendetegnet ved mindreforbrug frem til og med 2005. Men budgettet er faldet fra 2004, samtidigt med at forbruget løbende er steget. Budgettet på børneområdet er samlet reduceret med 50,0 mill. kr. fra 2004 til 2008, selv om udvalget er tilført i alt 110 mill. kr. i perioden 2003-2007 til at håndtere det stigende børnetal og fastholde serviceniveauet. Budgettet til udsatte børn reguleres ikke automatisk efter udviklingen i børnetallet. I stedet har Økonomiudvalget siden 2004 haft en døgnanbringelsespulje, som hvert år er blevet udmøntet til at dække udgifter til flere udsatte børn i Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Den samlede reduktion i budgettet skyldes primært, at udvalget efter væsentlige mindreforbrug i 2004 og 2005 på børneområdet har flyttet midler til andre områder i Socialforvaltningen og før 2006 i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Midlerne er primært flyttet til handicapområdet.
Udgiftsniveauet pr. barn i budget 2008 er lavere end tidligere i hele perioden 2003-2007. Grunden er, at fagudvalget har reduceret budgettet til børneområdet, hvorfor budgettet pr. barn i 2008 er 4-5 pct. lavere end tidligere forbrug pr. barn, når man korrigerer for, at det især er den udgiftstunge aldersgruppe mellem 13 og 18 år, der er vokset.
Analysen viser, at området skal tilføres midler i de kommende år, jf. tabel 2 og 3, såfremt Borgerrepræsentationen ønsker at fastholde udgiftsniveauet pr. barn. I givet fald skal området ikke have yderligere driftsmidler til evt. nye institutioner, da den fulde driftsudgift til nye institutioner er indregnet.
Tabel 2. Budgetbehov ud fra udviklingen i børnetallet, udgiftsniveau budget 2008, marginale ændringer.
|
Mill. kr. afrundet. 2008-pl |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
|
Ydelser til børn og unge |
17,5 |
14,1 |
10,1 |
5,2 |
|
Administration |
0,6 |
0,4 |
0,3 |
0,2 |
|
I alt |
18,0 |
14,5 |
10,4 |
5,3 |
Tabel 3. Budgetbehov ud fra udviklingen i børnetallet, udgiftsniveau forbrug 2007, marginale ændringer.
|
Mill. kr. afrundet. 2008-pl |
2008 |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
|
Ydelser til børn og unge |
59,3 |
18,2 |
14,6 |
10,5 |
5,3 |
|
Administration |
1,7 |
0,5 |
0,4 |
0,3 |
0,2 |
|
I alt |
61,0 |
18,7 |
15,0 |
10,8 |
5,5 |
Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen anbefaler, at spørgsmålet om budgetbehovet drøftes i forhandlinger ne om budget 2009.
Udgiftsniveauet i 6-byerne
Forvaltningerne har sammenlignet Københavns udgiftsniveau på børneområdet med de andre 6-byer.
De seneste 6-bynøgletal fra 2007 indikerer, at Københavns Kommune bruger godt 6.000 kr. pr. 0-22-årig indbygger på anbringelser, hvilket er 23 pct. mere end gennemsnittet af de andre byer. København bruger knap 3.000 kr. pr. 0-22-årig indbygger på forebyggelse, hvilket er 32 pct. mere end de andre byer. København bruger 15 pct. mere på anbringelser og 25 pct. mere på forebyggelse, når man korrigerer nøgletallene for kommunernes sociale tyngde. Disse 6-bynøgletal viser byernes faktiske budgetter og forbrug, men adskiller ikke anbringelser af socialt udsatte børn og unge fra anbringelser af handicappede, ligesom tallene skal bearbejdes for at forsøge at tage højde for byernes sociale udfordringer. 6-bynøgletallene forudsætter desuden, at byerne konterer ens.
Visitation i 6-byerne
6-byernes visitation af otte ens sager indikerer imidlertid, at København visiterer til relativt færre og billigere ydelser end de andre 6-byer, og derfor bruger 26 pct. mindre på et konkret udsat barn end gennemsnittet af de andre byer. Her er Odense dog ikke med. Samme analyse viser, at der er stor forskel internt i København på, hvor dyre foranstaltninger socialcentrene visiterer til. Vignettemetoden, som er brugt til denne analyse, tager højde for byernes sociale sammensætning, men er baseret på en stikprøve med simuleret visitation af et mindre antal sager og viser derfor ikke nødvendigvis det faktiske udgiftsniveau.
Styringsproblemerne
Analysen viser, at flere socialcentre har utilstrækkelig økonomistyring. Socialudvalget havde et merforbrug på 4 mill. kr. til udsatte børn i 2006 og på 23 mio. kr. i 2007. Heri indgår, at Socialcentrene havde et merforbrug på 69,1 mill. kr. i 2007, svarende til 11 % af Socialcentrenes budget.
Rambøll Management konkluderer i en rapport om socialcentrenes økonomistyring, at der er stor forskel imellem byens 10 børnefamilieteams. I nogle teams er der god økonomistyring, mens andre teams mangler kompetencer, værktøjer og ledelsesmæssigt fokus på økonomistyringen.
Overordnet er det analysens konklusion, at udgiftsvæksten til udsatte børn både skyldes, at der er kommet flere børn i kommunen, at fagudvalget har prioriteret ressourcer væk fra området for udsatte børn og unge, og at nogle socialcentre ikke har haft tilstrækkelig præcis økonomistyring.
Socialforvaltningen er ved at gennemføre den økonomiske genopretningsplan (SUD 512/2007), der er vedtaget af Socialudvalget og især har fokus på at sikre budgetoverholdelse og forbedre socialcentrenes økonomistyring. Analysen viser, at der snarere end yderligere initiativer primært er behov for at gennemføre planens mange tiltag. Socialforvaltningen vil som en del af dette arbejde undersøge behovet for en ny budgetfordelingsmodel mellem bydelene, og om ydelsesbeskrivelser vil styrke socialcentrenes muligheder for at økonomistyre.
Mulige udgiftsreduktioner
Analysen viser, at det er muligt at reducere udgifterne i nogle socialcentre for at overholde budgettet, fordi der er et væsentligt rum til skøn i de enkelte børnesager.
Billigere anbringelsesformer
Budgetanalysen viser, at det er muligt at reducere forbruget på anbringelsesområdet ved at erstatte nogle af de nuværende tilbud med billigere anbringelsesformer. F.eks. ved oftere at bruge familiepleje i stedet for kommunens døgninstitutioner. Socialforvaltningen har derfor udarbejdet en række forslag til budget 2009, som understøtter denne strategi. Forvaltningerne anbefaler, at forslagene indgår i forhandlingerne om budget 2009.
Forebyggelse
I 2007 gennemførte socialcentrene 19 % flere forebyggende aktiviteter end i 2006. Socialcentrene oplever et pres på forebyggelsesområdet ved, at flere henvender sig, og at medierne sætter spørgsmålstegn ved, om kommunerne gør nok. Det kræver derfor styrings- og ledelsesmæssig opbakning til socialcentrene at reducere aktiviteten i 2008 i forhold til niveauet i 2007. Det er primært de lettere forebyggelsessager, der bliver berørt.
Analysen viser, at en mere systematisk forebyggende indsats formentlig kan bidrage til at tage problemerne i opløbet i nogle familier, men at der i et investeringsperspektiv pt. ikke er grundlag for at styrke den tidlige indsats. Effekterne af forebyggelse er for usikre, og der er ikke nok viden om, hvordan man opnår optimale resultater og effekter. Dog indikerer de foreløbige resultater fra en mere familieorienteret indsats, at det kan medføre besparelser på anbringelsesområdet efterfølgende.
Socialforvaltningen er i gang med en analyse af kommunens forebyggende indsats. Her vil forvaltningen bl.a. redegøre for, hvordan kommunen kan arbejde videre med at indføre effektmåling og –styring af de forebyggende indsatser, så indsatsen målrettes bedre. Analysen vil være færdig, inden budgetforhandlingerne for 2009 går i gang.
Økonomi
Analysen indgår i forhandlingerne om budget 2009.
Videre
proces
Sagen behandles i Økonomiudvalget efter, at den er behandlet i Socialudvalget.
Bilag
1. Rapport med budgetanalyse af området for udsatte børn
Claus Juhl Anette Laigaard