Redegørelse for integrationsindsatsen på socialområdet

Socialudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 21. maj 2008

 

 

14.      Redegørelse for integrationsindsatsen på socialområdet

SUD 239/2008  J.nr. 239/2008

 

 

 

Ifølge Københavns Kommunes integrationspolitik (BR 395/2006 af 14. juni 2006) skal hvert udvalg årligt redegøre for de tiltag, der bidrager til at opfylde integrationsmålene indenfor deres respektive områder.

INDSTILLING OG Beslutning

Socialforvaltningen indstiller, 1.                  at Socialudvalget godkender den vedhæftede redegørelse (bilag 1).

 

Socialudvalgets beslutning i mødet den 21. maj 2008 Kontorchef Birgitte Nystrup Lundgren overværede punktets behandling med henblik på sagens oplysning. Indstillingen blev tiltrådt.

 

Problemstilling

Integrationsindsatsen går på tværs af forvaltningsområderne. Fagudvalgene er blevet bedt om at vurdere og følge op på målene indenfor deres respektive områder i forbindelse med udarbejdelsen af budgetforslaget for 2009. 

I redegørelsen er det beskrevet hvilke tiltag, der indenfor Socialforvaltningens område bidrager til opfyldelsen af målsætningerne.

 

Løsning

I forbindelse med Københavns Kommunes integrationspolitik blev følgende målsætninger vedtaget. Det er målsætninger, som Socialforvaltningen via dens virksomhed "bidrager" til at opfylde:

 

1)     Bolig – København skal ikke have ghettoer

a.       Der må ikke komme nye udsatte områder i Københavns Kommune.

b.      Andelen af personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet i de udsatte boligområder skal reduceres med 10 % frem til 2010.

2)     Tryghed – lavere kriminalitet blandt unge indvandrere

a.       Unge indvandrere har i 2010 en kriminalitetsfrekvens på niveau med andre unge danskere, når der tages højde for den sociale fordeling.

 

Der må ikke komme nye udsatte områder i Københavns Kommune.

Velfærdsministeriet udarbejder en gang årligt en liste over udsatte boligområder i Danmark. Det er områ der, hvor kommunerne har mulighed for at indføre stop for tilflytning af borgere, som i længere tid har modtaget kontanthjælp, introduktionsydelse eller starthjælp jf. lov om almene boliger § 51 b.  Som det fremgår af redegørelsen i bilag 1 er Lundtoftegade ikke længere et udsat område. I Københavns Kommune er det derfor kun Tingbjerg/Utterslevhuse, Mjølnerparken, Akacieparken og Aldersrogade/Vognvænget, der er udsatte områder. Der er dermed ikke udpeget nye udsatte områder, og med den indsats der sker i de nuværende udsatte områder og i de såkaldte højrisikoområder (områder hvor mere end 40 % af beboerne i den arbejdsdygtige alder står uden for arbejdsmarkedet) bl.a. som følge af aftalen med den almene boligorganisationer om nye udlejningsmodeller (BR711/06 af 14. december 2006), forventes det ikke, at der vil blive udpeget nye udsatte områder.

 

 

Andelen af personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet i de udsatte boligområder skal reduceres med 10 % frem til 2010

Aftalen med de almene boligorganisationer om nye udlejningsmodeller betyder, at der tilflytning til de udsatte områder af personer udenfor arbejdsmarkedet begrænses. Derudover er der med aftalen indført muligheden for flyttetilskud til personer på kontanthjælp eller starthjælp, der flytter fra de udsatte områder og flytter til en anden bolig i Københavns Kommune.

 

Socialforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen arbejder p.t. på en evaluering af aftalen om udlejningsmodeller og ændrede anvisningskriterier. Evalueringen vil bl.a. omfatte, hvor stor en andel af beboerne, der er uden for arbejdsmarkedet, både i de udsatte områder og i højrisikoområder. Forvaltningerne har først modtaget de nødvendige data den 1. april 2008 og arbejder fortsat på at validere disse data. Socialforvaltningen har derfor endnu ikke mulighed for at tage stilling til, hvorvidt det fortsat kan forventes, at andelen af personer uden for arbejdsmarkedet kan reduceres med 10 % frem til 2010.

 

Unge indvandrere har i 2010 en kriminalitetsfrekvens på niveau med andre unge danskere, når der tages højde for den sociale fordeling.

I de eksisterende boligsociale indsatser og fra socialcentrenes børnefamilieteams side er der stor fokus på kriminalitetsforebyggelse blandt børn og unge. Endvidere fokuserer en stor del af de helhedsplaner, som de almene boligorganisationer har udarbejdet i samarbejde med kommunen, på kriminalitetsforebyggende foranstaltninger overfor unge i de almene boligområder.

 

Fra socialcentrenes børnefamilieteams side rettes en stor del af det sociale arbejde med de enkelte unge og deres familier i praksis mod unge, som begår kriminalitet eller er i risiko herfor. Målet med arbejdet er at bidrage til at skabe "den meningsfulde hverdag" for den enkelte unge med skolegang, arbejde, uddannelse, et fornuftigt indhold i fritiden og gode relationer til familien. Det sociale arbejde med den enkelte unge og familien bidrager dermed – i det omfang det lykkes - til at mindske kriminaliteten i lokalområderne.

 

I nærværende sammenhæng er SSP samarbejdet af særlig betydning. Indenfor rammerne af dette samarbejde er der fra årsskiftet 2008 iværksat et helt nyt koncept for behandling af enkeltsager. Dette betyder, at sagerne gradueres i fire niveauer afhængigt af, hvor alvorlige forhold der er tale om:

 

·        Bekymrende adfærd

·        Førstegangskriminalitet

·        Gentagen alvorlig kriminalitet

·        Personfarlig kriminalitet.

 

For hvert niveau præciseres det, hvem der har ansvaret for at iværksætte tiltag i relation til den enkelte unge, hvilke handlinger der skal iværksættes indenfor en given tidsramme, samt hvilke karakteristika, der definerer det enkelte niveau. Det forventes, at den styrkede SSP indsats vil bidrage til at reducere kriminaliteten i de enkelte lokalområder og dermed øge trygheden for borgerne i almindelighed.

 

Ud over de fastsatte mål overførte Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i 2007 2 mio. kr. til Socialforvaltningen til uddeling via § 18 midlerne til frivilligt socialt arbejde. Formålet var at stimulere tryghedsskabende initiativer med integrationsformål. Der kom 47 ansøgninger til puljen på de 2 mio. kr., og 41 ansøgninger blev imødekommet. Projekterne er registreret i projektdatabasen.

 

I 2008 har Beskæftigelses- og Integrationsforvatlningen afsat 1 mio. kr. målrettet integration til uddeling via § 18 midlerne til frivilligt social arbejde.

 

Derudover er der i 2008 afsat 7,5 mio. kr. via budgetaftalen til oprettelse af et ressourcecenter på ydre Nørrebro, som kan danne rammen om frivillige aktiviteter afstemt efter lokale behov – målrettet især sårbare unge med etnisk minoritetsbaggrund. Desuden er der afsat 1,1 mio. kr. til indgåelse af partnerskab med en eller flere frivillige organisationer om udvikling af det frivillige arbejde med integrationsformål, herunder f.eks. forældrerådgivning, lektiehjælp, fritidsaktiviteter, frivillige mentorer i forbindelse med valg og gennemførsel af uddannelse, job- og praktikpladssøgning.

 

Socialforvaltningen forventer, at disse aktiviteter vil bidrage til at forebygge, at unge med indvandrerbaggrund får kriminalitetsproblemer og dermed være medvirkende til en reduktion af kriminalitetsfrekvensen i denne gruppe.

 

Økonomi

Denne indstilling har ingen økonomiske konsekvenser.

 

Videre proces

Såfremt den redegørelsen godkendes af Socialudvalget, vil den blive fremsendt til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

 

Bilag

1.      Socialudvalgets redegørelse for integrationsindsatsen.

 

 

 

         Anette Laigaard                              /Jens Elmelund