Redegørelse om behov for og forventede brug af sociale tilbud, almene ældreboliger og specialundervisning for voksne i regionen (Fællesindstilling BUF, SOF, SUF og ØKF)
Redegørelse om behov for og forventede brug af sociale tilbud, almene ældreboliger og specialundervisning for voksne i regionen (Fællesindstilling BUF, SOF, SUF og ØKF)
Socialudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 21. maj 2008
7. Redegørelse om behov for og forventede brug af sociale tilbud, almene ældreboliger og specialundervisning for voksne i regionen (Fællesindstilling BUF, SOF, SUF og ØKF)
SUD 235/2008 J.nr. 235/2008
Kommunalbestyrelserne
skal ifølge bekendtgørelse nr. 36 af 23. januar 2006 fremsende redegørelser til regionsrådene
inden 1. maj omhandlende behov for, udbud af og forventede brug af sociale
tilbud, almene ældreboliger og specialundervisning omfattet af rammeaftalen i
2009 og de efterfølgende tre år. Redegørelserne danner udgangspunkt for
drøftelser om udarbejdelse af Rammeaftalen for Region Hovedstaden 2009.
INDSTILLING OG Beslutning
Problemstilling
Som en del af Rammeaftalen for Region Hovedstaden 2009 skal kommunerne udarbejde en redegørelse til Regionsrådet om behov for og forventede brug af sociale tilbud, almene ældreboliger og specialundervisning omfattet af rammeaftalen i regionen i 2009 og de tre efterfølgende år. Redegørelserne er udtryk for, hvad den enkelte kommune har brug for af pladser, og hvilken form og indhold tilbuddene skal have. De kommunale redegørelser udgør datagrundlaget for rammeaftalerne, da de sammenlagt viser efterspørgsel og udbud af tilbud inden for rammeaftalens område i regionen. Rammeaftalen for 2009 er at betragte som vejledende.
KL anbefaler, at der ligeledes udarbejdes redegørelser for de kommunale tilbud til børn med behov for specialundervisning og vidtgående specialpædagogisk bistand, som ikke er omfattet af rammeaftalen.
Løsning
Socialforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen har udarbejdet redegørelser på hver deres område (se bilag 1-15). Nedenstående tabel viser de væsentligste problemstillinger i forhold til ændret behov og håndtering her af.
Tabel 1.
Forvaltning |
Målgruppe |
Udvikling |
Håndtering |
SOF |
Sindslidende – botilbud |
Stigende efterspørgsel - (se tabel 2 nedenfor) |
Der er iværksat udbygningsplaner med henblik på at nedbringe ventetiden. |
BUF |
Børn og unge med nedsat fysisk el. psykisk funktionsevne - Klubtilbud |
Stigende efterspørgsel og venteliste |
Indgår i budgetønsker for 2009 |
SUF |
|
Ingen ændringer siden Rammeaftale 2008 |
|
Der er ventetid på Socialforvaltningens længerevarende botilbud til sindslidende. Der er imidlertid iværksat planer for udbygning til forøgelse af kapaciteten og nedbringelse af ventetiden, og der er sket en forøgelse af kapaciteten på området.
Tabel 2. Oversigt over udviklingen i udbud og efterspørgsel efter botilbud til sindslidende i KK.
Botilbud
Sindslidende i KK (§ 108) |
Pladser Rammeaft.
2008 |
Pladser Rammeaft.
2009 |
Pladser 2010-2012 |
Ændring fra
'08-'09 % |
Efterspørgsel |
769 |
792 |
804 |
3 % |
KK's udbud af pladser- i alt |
797 |
825 |
825 |
3,5 % |
KK's udbud af pladser – KK-borgere |
727 |
768 |
768 |
5,6 % |
Børne- og Ungdomsforvaltningen melder om stigende efterspørgsel efter klubtilbud til børn og unge med betydelig varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der er i de seneste år etableret en række undervisningstilbud til denne gruppe. Udbuddet af klubtilbud har imidlertid ikke fulgt med. Der er ikke iværksat udbygningsplaner på dette område, men fremsat budgetønske om udbygning med 50 pladser til budget 2009.
Der er ikke væsentlige ændringer i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens område. For en nærmere gennemgang af redegørelsens indhold henvises til bilag 1-15.
Økonomi
Det forudsættes, at etablering af tilbud finansieres inden for de budgetter, som Borgerrepræsentationen godkender for udvalgene. Udgifter skal ligeledes afholdes på en sådan måde, at de af Borgerrepræsentationen besluttede måltal for serviceudgifter og bruttoanlægsudgifter overholdes.
Eventuelle økonomiske problemstillinger der knytter sig til håndtering af udfordringerne på området bør indgå i budgetforhandlingerne om budget 2009.
Videre
proces
Sagen behandles af Børne- og Ungdomsudvalget, Socialudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget inden den behandles af Økonomiudvalget d. 3. juni og Borgerrepræsentationen d. 12.juni. Redegørelsen fremsendes til Region Hovedstaden inden 1. maj med forbehold for Borgerrepræsentationens godkendelse.
Høring: Socialforvaltningens bidrag til redegørelsen har været sendt til høring i Handicaprådet.
Bilag
1. Socialforvaltningens redegørelse.
2. Socialforvaltningens efterspørgselsskema.
3. Socialforvaltnin gens udbudsskema.
4. Socialforvaltningens ventelisteskema
5. Socialforvaltningens belægningsskema.
6. Sundheds- og Omsorgsforvaltningens efterspørgselsskema.
7. Sundheds- og Omsorgsforvaltningens udbudsskema.
8. Sundheds- og Omsorgsforvaltningens ventelisteskema
9. Sundheds- og Omsorgsforvaltningens autismeskema.
10. Sundheds- og Omsorgsforvaltningens belægningsskema.
11. Børne- og Ungdomsforvaltningens efterspørgselsskema.
12. Børne- og Ungdomsforvaltningens udbudsskema.
13. Børne- og Ungdomsforvaltningens ventelisteskema.
14. Børne- og Ungdomsforvaltningens autismeskema.
15. Børne- og Ungdomsforvaltningens belægningsskema.
Bilagene udsendes ikke i papirudgave, men kan læses på nettet.