Finansiering af forventet merforbrug i sagen om Gaderummet samt status i sagen
Finansiering af forventet merforbrug i sagen om Gaderummet samt status i sagen
Socialudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 21. maj 2008
18. Finansiering af forventet merforbrug i sagen om Gaderummet samt status i sagen
SUD 241/2008 J.nr. 241/2008
Socialudvalget
skal forholde sig til et forventet merforbrug i sagen om Gaderummet og
finansieringen heraf.
INDSTILLING OG Beslutning
Socialforvaltningen indstiller, 1. &nb sp; At Socialudvalget godkender Socialforvaltningens forslag til finansiering af merforbruget til drift i 2008. |
Problemstilling
Driftsudgifterne til nødtilbuddet i Fensmarksgade betyder et forventet merforbrug ift. Velfærdsministeriets SATS-puljemidler på ca. 0,7 mill. kr. Beløbet er vurderet ud fra at nødtilbuddet opretholdes til og med juni.
Merforbruget skyldes de høje driftsudgifter forbundet med nødtilbuddet. Det er Socialforvaltningens vurdering, at det er nødvendigt med døgnbemanding af hensyn til sikkerheden – og trygheden – for både beboere og ansatte.
Derudover forventes der bl.a. udgifter forbundet med renovering af Rådmandsgade, advokatbistand til fogedretssagen og endelig driftsudgifter til det nye tilbud. Aftalen med partnerskabet Askovgården og Missionen blandt hjemløse betyder, at de budgetterede driftsudgifter til det nye tilbud ikke umiddelbart kan reduceres.
Hvis nødtilbudet skal forsøges opretholdt længere end juni måned med, vil merforbruget øges med ca. 90 t. kr. pr måned udover juni.
Løsning
De 0,7 mill. kr. foreslås finansieret af et tilsvarende forventet mindreforbrug på rammen for længevarende botilbud til psykisk syge.
I øvrigt skal det oplyses, at Socialforvaltningen har aflagt besøg i Rådmandsgade 60 i forbindelse med en politiaktion. Vedlagte notat orienterer om besøget.
Derudover er der vedlagt yderligere et notat om status i sagen.
BILAG
1. Fortroligt notat
2. Fortroligt notat