Mødedato: 21.03.2012, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8
Temadrøftelse af misbrugsindsatsen, herunder status for pejlemærke 8 og 9 på misbrugsområdet, Misbrugsplanen samt Vesterbroplanen
Se alle bilag
Til top
Socialforvaltningen lægger op til en temadrøftelse af misbrugsindsatsen.
Indstilling og beslutning
Socialforvaltningen indstiller,
1. at Socialudvalget drøfter misbrugsindsatsen, særligt i forhold til punkterne: Vesterbro, tidlig indsats og alkoholbehandling
2. at Socialudvalget tager status for pejlemærke 8 og 9 på misbrugsområdet, status for Misbrugsplanen og for Vesterbroplanen (bilag 1, 2 og 3) til efterretning
1. at Socialudvalget drøfter misbrugsindsatsen, særligt i forhold til punkterne: Vesterbro, tidlig indsats og alkoholbehandling
2. at Socialudvalget tager status for pejlemærke 8 og 9 på misbrugsområdet, status for Misbrugsplanen og for Vesterbroplanen (bilag 1, 2 og 3) til efterretning
Problemstilling
Status for pejlemærkerne 8 og 9 på misbrugsområdet (bilag 1), status på Misbrugsplanen (bilag 2) og status på Vesterbroplanen (bilag 3) giver tilsammen et overblik over den samlede misbrugsindsats i Københavns Kommune. Overblikket kan danne grundlag for en politisk drøftelse af det samlede område. En drøftelse der kan give pejling for forvaltningens initiativer fremadrettet.
Løsning
Overblik
Misbrugsplan, Vesterbroplan og pejlemærkerne 8 og 9 omhandler alle misbrugsområdet, men dækker området forskelligt:
- Misbrugsplanen indeholder en række initiativer, der kan udvikle kvalitet i misbrugsbehandlingen bredt set. Initiativerne er delt op i fem fokusområder: Tidlig indsats, unge, borgere med langvarigt misbrug, familier med misbrug og mindske gener for omgivelserne.
- Vesterbroplanen retter sig specifikt mod problemerne i forhold til "den åbne stofscene". Denne stofscene befinder sig hovedsageligt på Vesterbro. Vesterbroplanen har overlap med Misbrugsplanen, når det kommer til at mindske gener for omgivelserne og - i mindre omfang - borgere med langvarigt misbrug.
- Pejlemærkerne giver et billede af hvor langt forvaltningen kommer ud med hjælp til borgere med misbrug. Pejlemærke 8 afspejler, hvor vidt det lykkes at hjælpe borgere med misbrug tidligt. Pejlemærke 9 afspejler, hvor vidt det lykkes at hjælpe flere borgere med misbrug.
Status på pejlemærkerne
I bilag 1 er der en status for pejlemærkerne. Heraf fremgår det, at 5 af 6 indikatorer for de to pejlemærker, er i rødt og en er grøn. Indikatorerne afspejler, at der ikke er helt den vækst i brugere, som de ambitiøse pejlemærker lægger op til. Når man ser nærmere på tallene og indikatorerne viser der sig et mere nuanceret billede. For nok er de nyindskrevne i behandling ikke yngre, men på stofmisbrugsområdet lykkes U-turn fortsat med at tiltrække unge til behandling og rådgivning. En rådgivningsydelse, som imidlertid ikke indgår i pejlemærket. Det lykkes rent faktisk også at få flere yngre i stofmisbrugsbehandling i 2011 end i 2010, men der kommer også flere ældre, så gennemsnittet stiger. Denne - dybest set - positive udvikling, skyldes i høj grad Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling (PAS), der når en gruppe af borgere i arbejde og uddannelse, men som også har et misbrug. Der hvor der er udfordringer er overordnet set på alkoholområdet og i forhold til substitutionsbehandling. At der kommer færre i substitutionsbehandling er imidlertid en landsdækkende, længerevarende udviklingstendens i misbruget, som er gået fra heroin til hash og kokain. Når indikatoren går i rødt, handler det snarere om at få ændret indikatoren, og forvaltningen er også ved at tilpasse denne med flere indikatorer. Den overordnede konklusion er, at det ikke står så slemt til på misbrugsområdet som de røde indikatorer umiddelbart giver indtryk af.
Status på Misbrugsplanen
I bilag 2 er der en status for Misbrugsplanen. Misbrugsplanen indeholder en række forslag til mulige initiativer til kvalitetsudvikling af forskellige områder. De områder der har været i fokus har været det allerede nævnte Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling. Her er man lykkedes med at nå en ny gruppe borgere. På ungeområdet har Center for Unge og Misbrug (U-turn) søgt sats-puljemidler til et projekt på ungdomsuddannelserne, så her tager man skridt i retning af en endnu tidligere og fremskudt indsats. I forhold til de ældre stofmisbrugere på substitutionsmedicin har forvaltningen sat et arbejde i gang med at se på ydelserne på lægeklinikkerne. Initiativet skal munde ud i klarere standarder for ydelserne og aktiviteten kan også ses som et element i en tilpasning af området til de nye misbrugsgrupper. I forhold til fokusområdet: Mindske gener for omgivelserne er det væsentligt, at finansiering af Sundhedsrum og café er fortsat, ligesom fokus nødvendigvis nu er på stofindtagelsesrum. Der er stadig en række aktiviteter, som ikke er implementeret, og som kan give inspiration til arbejdet fremover.
Status på Vesterbroplanen
I bilag 3 er der en status for Vesterbroplanens aktiviteter. De mest substantielle aktiviteter i forhold til at mindske generne for misbrugerne er, at Sundhedsrum og Café fortsat er finansiereret af kommune og sats-puljemidler, og at stofindtagelsesrum formodentlig bliver en realitet inden alt for længe. De mest substantielle aktiviteter i forhold til det andet hovedformål med Vesterbroplanen - at mindske gener for omgivelserne - er nedsættelse af Følgegruppe til Vesterbroplanen, forlængelse af vesterbrokoordinatoren og det fortsatte renhold. Renholdet er med budget 2012 opgraderet i regi af Teknik- og Miljøforvaltningen, som også har fået midler til at udvikle toiletter til de udsatte. Effekten af Sundhedsrum og café er velbeskrevet i bl.a. en evaluering af Rambøll, og effekten af renhold og vesterbrokoordinator er rimelig veldokumenteret ved tilbagemeldinger fra interessenter. Der er ikke et pejlemærke for Vesterbroplanen, men en selvstændig indikator: Tryghedsindekset for København. Her er uddrag af indekset for 2011: Tryghedsindeks 2011 viser, at Distrikt 27, Vesterbro omkring Hovedbanegården, er statistisk signifikant mere trygt sammenlignet med både 2009 og 2010. Dette skyldes et fald i antallet af anmeldelser til politiet. Dog har Distrikt 27 fortsat et markant behov for en tryghedsskabende indsats, hvilket er over gennemsnittet for København, der har et intensiveret behov.
På baggrund af de tre statusser, vil forvaltningen rette særligt fokus på nedenstående udviklingsområder:
Perspektivering i forhold til Vesterbro
I forhold til den udsatte gruppe stofmisbrugere på Vesterbro, er etablering af stofindtagelsesrum det aktuelle omdrejningspunkt. I næste fase af etableringen vil det skulle afklares, hvilke funktioner stofindtagelsesrummet skal indeholde, hvordan rummet skal supplere, komplementere evt. erstatte andre tilbud på Vesterbro. Det næste år vil mulighederne skulle foldes ud og konceptet konkretiseres. Fokus bør derfor være på stofindtagelsesrummet og de muligheder det giver i forhold til den udsatte gruppe af brugere.
Perspektivering af den tidlige indsats
Det er fortsat en udfordring at nå borgerne med hjælp for deres misbrug, inden det bliver invaliderende. Det er meningsfuldt menneskeligt og ud fra samfundsøkonomiske betragtninger, men - som det også afspejles i pejlemærke 8 - vi kan gøre det bedre.
Den helt oplagte løsning er at styrke U-turn. U-turn oplever et pres på deres rådgivnings- og behandlingskapacitet. Særligt rådgivningen har haft en stigende tilgang og fungerer som en buffer for behandlingen. Hvis man skal søge finansieringsmuligheder inden for rammen, vil det være oplagt at se på budgettet for substitutionsbehandling. Det er en logisk konsekvens af udviklingen i misbruget fra heroin til hash og kokain.
En anden løsning i forhold til den tidlige indsats er at udvikle en bedre IT-platform. Der findes forskellige ambitionsniveauer. Den mest ambitiøse udgave bør imidlertid løftes nationalt, da det ikke giver mening, at hver kommune skal opfinde parallelle systemer. En lokal Københavns Kommune platform kunne være en mindre ambitiøs udgave, men til gengæld en anledning til at skabe en samlet indgang til kommunens forskellige behandlingstilbud. Finansieringen skulle ske inden for rammen.
Perspektivering af alkoholbehandlingen
Der er et misforhold mellem ambitionerne i pejlemærk 9 og det faktum, at der ikke er fuld belægning på alkoholenhederne. Den manglende belægning bidrager til, at pejlemærket går i rødt. Spørgsmålet er, hvad den overskydende kapacitet skal bruges til. Kapaciteten kan enten indgå som besparelse i budget 2013, midlerne kan omlægges til nye initiativer inden for området (som fx ovenfor nævnte IT-platform), eller man kan afvente og se, om åbningen af Alkoholenheden i Valby (d. 1.10.2011) vil generere en bedre belægning.
Misbrugsplan, Vesterbroplan og pejlemærkerne 8 og 9 omhandler alle misbrugsområdet, men dækker området forskelligt:
- Misbrugsplanen indeholder en række initiativer, der kan udvikle kvalitet i misbrugsbehandlingen bredt set. Initiativerne er delt op i fem fokusområder: Tidlig indsats, unge, borgere med langvarigt misbrug, familier med misbrug og mindske gener for omgivelserne.
- Vesterbroplanen retter sig specifikt mod problemerne i forhold til "den åbne stofscene". Denne stofscene befinder sig hovedsageligt på Vesterbro. Vesterbroplanen har overlap med Misbrugsplanen, når det kommer til at mindske gener for omgivelserne og - i mindre omfang - borgere med langvarigt misbrug.
- Pejlemærkerne giver et billede af hvor langt forvaltningen kommer ud med hjælp til borgere med misbrug. Pejlemærke 8 afspejler, hvor vidt det lykkes at hjælpe borgere med misbrug tidligt. Pejlemærke 9 afspejler, hvor vidt det lykkes at hjælpe flere borgere med misbrug.
Status på pejlemærkerne
I bilag 1 er der en status for pejlemærkerne. Heraf fremgår det, at 5 af 6 indikatorer for de to pejlemærker, er i rødt og en er grøn. Indikatorerne afspejler, at der ikke er helt den vækst i brugere, som de ambitiøse pejlemærker lægger op til. Når man ser nærmere på tallene og indikatorerne viser der sig et mere nuanceret billede. For nok er de nyindskrevne i behandling ikke yngre, men på stofmisbrugsområdet lykkes U-turn fortsat med at tiltrække unge til behandling og rådgivning. En rådgivningsydelse, som imidlertid ikke indgår i pejlemærket. Det lykkes rent faktisk også at få flere yngre i stofmisbrugsbehandling i 2011 end i 2010, men der kommer også flere ældre, så gennemsnittet stiger. Denne - dybest set - positive udvikling, skyldes i høj grad Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling (PAS), der når en gruppe af borgere i arbejde og uddannelse, men som også har et misbrug. Der hvor der er udfordringer er overordnet set på alkoholområdet og i forhold til substitutionsbehandling. At der kommer færre i substitutionsbehandling er imidlertid en landsdækkende, længerevarende udviklingstendens i misbruget, som er gået fra heroin til hash og kokain. Når indikatoren går i rødt, handler det snarere om at få ændret indikatoren, og forvaltningen er også ved at tilpasse denne med flere indikatorer. Den overordnede konklusion er, at det ikke står så slemt til på misbrugsområdet som de røde indikatorer umiddelbart giver indtryk af.
Status på Misbrugsplanen
I bilag 2 er der en status for Misbrugsplanen. Misbrugsplanen indeholder en række forslag til mulige initiativer til kvalitetsudvikling af forskellige områder. De områder der har været i fokus har været det allerede nævnte Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling. Her er man lykkedes med at nå en ny gruppe borgere. På ungeområdet har Center for Unge og Misbrug (U-turn) søgt sats-puljemidler til et projekt på ungdomsuddannelserne, så her tager man skridt i retning af en endnu tidligere og fremskudt indsats. I forhold til de ældre stofmisbrugere på substitutionsmedicin har forvaltningen sat et arbejde i gang med at se på ydelserne på lægeklinikkerne. Initiativet skal munde ud i klarere standarder for ydelserne og aktiviteten kan også ses som et element i en tilpasning af området til de nye misbrugsgrupper. I forhold til fokusområdet: Mindske gener for omgivelserne er det væsentligt, at finansiering af Sundhedsrum og café er fortsat, ligesom fokus nødvendigvis nu er på stofindtagelsesrum. Der er stadig en række aktiviteter, som ikke er implementeret, og som kan give inspiration til arbejdet fremover.
Status på Vesterbroplanen
I bilag 3 er der en status for Vesterbroplanens aktiviteter. De mest substantielle aktiviteter i forhold til at mindske generne for misbrugerne er, at Sundhedsrum og Café fortsat er finansiereret af kommune og sats-puljemidler, og at stofindtagelsesrum formodentlig bliver en realitet inden alt for længe. De mest substantielle aktiviteter i forhold til det andet hovedformål med Vesterbroplanen - at mindske gener for omgivelserne - er nedsættelse af Følgegruppe til Vesterbroplanen, forlængelse af vesterbrokoordinatoren og det fortsatte renhold. Renholdet er med budget 2012 opgraderet i regi af Teknik- og Miljøforvaltningen, som også har fået midler til at udvikle toiletter til de udsatte. Effekten af Sundhedsrum og café er velbeskrevet i bl.a. en evaluering af Rambøll, og effekten af renhold og vesterbrokoordinator er rimelig veldokumenteret ved tilbagemeldinger fra interessenter. Der er ikke et pejlemærke for Vesterbroplanen, men en selvstændig indikator: Tryghedsindekset for København. Her er uddrag af indekset for 2011: Tryghedsindeks 2011 viser, at Distrikt 27, Vesterbro omkring Hovedbanegården, er statistisk signifikant mere trygt sammenlignet med både 2009 og 2010. Dette skyldes et fald i antallet af anmeldelser til politiet. Dog har Distrikt 27 fortsat et markant behov for en tryghedsskabende indsats, hvilket er over gennemsnittet for København, der har et intensiveret behov.
På baggrund af de tre statusser, vil forvaltningen rette særligt fokus på nedenstående udviklingsområder:
Perspektivering i forhold til Vesterbro
I forhold til den udsatte gruppe stofmisbrugere på Vesterbro, er etablering af stofindtagelsesrum det aktuelle omdrejningspunkt. I næste fase af etableringen vil det skulle afklares, hvilke funktioner stofindtagelsesrummet skal indeholde, hvordan rummet skal supplere, komplementere evt. erstatte andre tilbud på Vesterbro. Det næste år vil mulighederne skulle foldes ud og konceptet konkretiseres. Fokus bør derfor være på stofindtagelsesrummet og de muligheder det giver i forhold til den udsatte gruppe af brugere.
Perspektivering af den tidlige indsats
Det er fortsat en udfordring at nå borgerne med hjælp for deres misbrug, inden det bliver invaliderende. Det er meningsfuldt menneskeligt og ud fra samfundsøkonomiske betragtninger, men - som det også afspejles i pejlemærke 8 - vi kan gøre det bedre.
Den helt oplagte løsning er at styrke U-turn. U-turn oplever et pres på deres rådgivnings- og behandlingskapacitet. Særligt rådgivningen har haft en stigende tilgang og fungerer som en buffer for behandlingen. Hvis man skal søge finansieringsmuligheder inden for rammen, vil det være oplagt at se på budgettet for substitutionsbehandling. Det er en logisk konsekvens af udviklingen i misbruget fra heroin til hash og kokain.
En anden løsning i forhold til den tidlige indsats er at udvikle en bedre IT-platform. Der findes forskellige ambitionsniveauer. Den mest ambitiøse udgave bør imidlertid løftes nationalt, da det ikke giver mening, at hver kommune skal opfinde parallelle systemer. En lokal Københavns Kommune platform kunne være en mindre ambitiøs udgave, men til gengæld en anledning til at skabe en samlet indgang til kommunens forskellige behandlingstilbud. Finansieringen skulle ske inden for rammen.
Perspektivering af alkoholbehandlingen
Der er et misforhold mellem ambitionerne i pejlemærk 9 og det faktum, at der ikke er fuld belægning på alkoholenhederne. Den manglende belægning bidrager til, at pejlemærket går i rødt. Spørgsmålet er, hvad den overskydende kapacitet skal bruges til. Kapaciteten kan enten indgå som besparelse i budget 2013, midlerne kan omlægges til nye initiativer inden for området (som fx ovenfor nævnte IT-platform), eller man kan afvente og se, om åbningen af Alkoholenheden i Valby (d. 1.10.2011) vil generere en bedre belægning.
Økonomi
Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Socialforvaltningen vil følge op på Socialudvalgets drøftelse og eventuelle prioriteringer.
Anette Laigaard /
Eva Stokbro Jensen
Anette Laigaard /
Eva Stokbro Jensen
Beslutning
Konstitueret kontorchef Eva Stokbro Jensen samt konsulent Thomas Lund overværede punktets behandling
Indstillingen blev godkendt