Mødedato: 21.03.2012, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Socialforvaltningens årsregnskab 2011

Se alle bilag

Socialforvaltningen skal aflevere årsregnskab 2011 til Økonomiforvaltningen.

Indstilling og beslutning

Socialforvaltningen indstiller,

  1. at Socialudvalget godkender Socialforvaltningens bidrag til Københavns Kommunes årsregnskab 2011

Problemstilling

Socialudvalget skal godkende Socialforvaltningens årsregnskab 2011.

Løsning

Socialforvaltningens regnskab 2011 viser et mindreforbrug på servicerammen på 85,6 mio. kr. (kolonne F), når der korrigeres for anmodede overførsler til 2012 og 2013. Før anmodede overførsler udviser regnskab 2011 et mindreforbrug på servicerammen på 119,6 mio. kr. (kolonne C), jf. tabel 1.

Det bemærkes at Københavns Kommune samlede mindreforbrug på serviceudgifterne er på 487 mio. kr. i 2011.

Tabel 1. Servicerammen: Korrigeret budget 2011 og forbrug (kilde: Rubin)

 

Budget 2011

Forbrug 2011

Afvigelse*

Overførsler til 2012

Overførsler til 2013

Afvigelse efter overførsler

Nettoudgifter i 1.000 kr.

(A)

(B)

(C)

(D)

(E )

(F)

Rammebelagt område, drift

 

 

 

 

 

 

Børnefamilier med særlige behov

1.325.973

1.263.159

62.814

4.226

0

58.588

Hjemmepleje

19.665

18.683

982

0

0

982

Borgere med sindslidelse**

811.165

801.244

9.921

4.431

0

5.490

Udsatte voksne

432.853

451.414

-18.561

-15

9.405

-27.951

Borgere med handicap

216.966

214.044

2.922

0

0

2.922

Tværgående opgaver og administration

323.571

314.709

8.862

4.574

1.305

2.983

Sum (Rammebelagt område) 

3.130.192

3.063.253

66.940

13.216

10.710

43.014

Efterspørgselsstyrede serviceydelser

 

 

 

 

 

 

Hjemmepleje

296.094

295.289

805

0

0

805

Borgere med handicap

1.456.884

1.405.006

51.878

10.131

0

41.747

Sum (Efterspørgselsstyret service)

1.752.978

1.700.295

52.683

10.131

0

42.552

Serviceudgifter i alt

4.883.170

4.763.548

119.622

23.347

10.710

85.565

 * Merforbrug fremgår som negativ værdi og mindreforbrug fremgår som positiv værdi.
**Indeholder budget og forbrug til Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifter, som ikke indgår i servicemåltallet

 

I kolonne F ses afvigelsen mellem regnskabsresultatet og det korrigerede budget efter, at der er korrigeret for anmodede overførsler til 2012 og 2013. De anmodede overførsler skyldes primært tidsforskydninger i bl.a. eksternt finansierede projekter (satspuljemidler) samt anmodning om overførsel af de decentrale tilbuds opsparinger.

Når regnskabsresultatet korrigeres for overførsler er mindreforbruget på servicerammen 85,6 mio. kr. Herudover er Socialforvaltningen forpligtet til at tilbageføre ikke disponerede midler til kassen vedr. tryghedsmidler samt aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifter på bevillingsområdet Borgere med sindslidelse (se særskilt afsnit). I alt tilbagefører Socialforvaltningen 6 mio. kr. til kassen. Korrigeres regnskabet for overførsler samt tilbageførsel af ikke disponerede midler til kassen, er der et samlet mindreforbrug på 79,6 mio. kr. på servicerammen i 2011.

De primære afvigelser i årsregnskabet ses på bevillingsområderne Børnefamilier med særlige behov, Borgere med handicap (efterspørgselsstyret service) samt Udsatte voksne.

Den primære årsag til mindreforbruget på bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov på 62,8 mio. kr. er et fald i aktiviteten indenfor anbringelser i døgn- og dagbehandlingsinstitutioner, anbringelser i familiepleje samt brug af øvrig døgnpleje. I modsat retning trækker aktiviteten på forebyggelsesområdet, som udviser et stort merforbrug. Udviklingen skal ses i sammenhæng med Børnestrategien, som lægger vægt på forebyggelse og familieanbringelser frem for døgnforanstaltninger. Hertil kommer, at det ikke har været nødvendigt at købe ligeså mange pladser (fængsling i varetægts-surrogat) på sikrede institutioner, som budgetteret.

Den primære årsag til afvigelsen på bevillingsområdet Borgere med handicap (efterspørgselsstyret service) på 51,9 mio. kr. knytter sig til køb og salg af pladser, hvor der på hovedaktiviteten døgntilbud til handicappede børn er et mindreforbrug på 30,3 mio. kr. Budgettets fordeling i 2011 mellem børn og voksne har imidlertid ligget skævt, hvilket der er blevet rettet i 2012, hvor der er flyttet 20 mio. kr. fra børn- til voksneområdet via sagen Handicapområdet i balance (BR 15.12.2011). For så vidt angår 2011, så var forventningen i oktoberprognosen et merforbrug på voksenområdet og et mindreforbrug på børneområdet. Regnskabet for 2011 udviser imidlertid balance på voksenområdet og et større mindreforbrug på børneområdet end forventet. Det større mindreforbrug på børneområdet skal bl.a. ses i lyset af et merforbrug på forebyggende foranstaltninger for børn med handicap, da der har vist sig en stigende tendens til, at forebyggelse som udgangspunkt prioriteres frem for anbringelse. Herudover har det historisk set været svært at styre og forudsige udviklingen i køb og salg af pladser til borgere med handicap. Tidligere år har der været registreret store prisstigninger på købte pladser i løbet af året, som har betydet, at en stram styring af aktiviteten har været nødvendig. Der har derfor været en stram praksis på området, hvilket har medført tilbageholdenhed i igangsættelsen af nye sager. Set i lyset af årsresultatet må det konstateres, at praksis formentlig har været for stram, hvorfor der er behov for at styrke praksis. Socialforvaltningen vil derfor i 2012 fokusere på at præcisere forretningsgange og styringsgrundlag. Bl.a. vil revisionsfirmaet KPMG foretage et servicetjek af forretningsgangene på området. Herudover er der bl.a. et mindreforbrug på Hjælpemidler, som følge af lavere aktivitet. 

Bevillingsområdet Udsatte voksne udviser et merforbrug på 18,6 mio. kr. Merforbruget skal ses i relation til, at der er gennemført berigtigelser på aktiviteterne Kvindekrisecentre og Herberger, som i høj grad har påvirket forbruget i 2011. I 2011 er der blevet rettet op på niveauet for hjemtagelse af statsrefusion vedrørende årene 2008-2010, svarende til en merudgift på ca. 17 mio. kr. Herudover er taksterne blevet korrigeret således, at de lever op til kriterierne for fastsættelse af takster på Kvindekrisecentre og Herberger, svarende til en merudgift på ca. 6 mio. kr. i 2011. I modsat retning trækker bl.a. en lavere aktivitet vedrørende alkoholskadede borgere end budgetteret, samt projekterne på området, som udviser mindreforbrug.

I bilag 1 fremgår regnskabsforklaringer for alle bevillingsområder under Socialudvalget.

Anlæg, efterspørgselsstyrede overførsler og finansposter

Anlægsregnskabet viser en teknisk afvigelse på 42,2 mio. kr., jf. tabel 2. Korrigeres for forskydninger til følgende år på i alt 42,1 mio. kr. er resultatet et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. Afvigelsen skyldes hovedsageligt forskydninger vedrørende Hjemløsestrategien på ca. 33 mio. kr., hvor der bl.a. er et mindreforbrug på 26 mio. kr. i 2011 på etablering af alternative plejepladser til hjemløse, som bl.a. skyldes tidsforskydning mellem indtægter og udgifter. Indtægten er konteret i 2011, mens udgiften endnu ikke er afholdt. Desuden er anlægsprojektet forsinket i forhold til den oprindelige tidsplan. Anlægsprojektet er igangsat ultimo 2011 og forventes færdigt medio 2012. Herudover bidrager tidsforskydninger i igangsættelsen af flere it-anlægsprojekter til afvigelsen med et mindreforbrug på ca. 16 mio. kr.

 

På bevillingsområdet Efterspørgselsstyrede overførsler er der i regnskab 2011 et mindreforbrug på 30,5 mio. kr., som hovedsageligt skyldes flere statsrefusionsindtægter end forudsat i budgettet.  

 

På bevillingsområdet Finansposter udviser årsregnskabet en reel forskydning set i forhold til budgettet på 292,1 mio.kr. eksklusiv likvide midler og refusion af købsmoms, der forklares af Center for Økonomi. Dette skyldes hovedsageligt forskydninger vedrørende tilgodehavender hos staten, kort- og langfristede tilgodehavender i øvrigt, aktiver og passiver tilhørende fonde, legater m.v., kortfristet gæld til staten, kortfristet gæld i øvrigt samt langfristet gæld. I 2012 vil området blive gennemgået med henblik på en fremadrettet justering af budgettet.

 

Tabel 2. Anlæg, efterspørgselsstyrede overførsler, finansposter: Korrigeret budget 2011 og forbrug (kilde: Rubin)

  

  

 

Budget 2011

Forbrug 2011

Afvigelse*

Nettoudgifter i 1.000 kr.

(A)

(B)

(C)

Anlæg

 

 

 

Børnefamilier med særlige behov

-50

-199

149

Borgere med sindslidelse**

5.457

8.582

-3.125

Udsatte voksne

-47.783

-78.582

30.799

Borgere med handicap

11.655

13.015

-1.360

Tværgående opgaver og administration

17.939

2.163

15.776

Anlæg i alt 

-12.783

-55.021

42.238

Efterspørgselsstyrede overførsler

 

 

 

Efterspørgselsstyrede overførsler i alt

1.466.817

1.436.333

30.484

Finansposter

 

 

 

Finansposter i alt

30.329

322.445

-292.116

* Merforbrug fremgår som negativ værdi og mindreforbrug fremgår som positiv værdi.

  

Overførsel af mindreforbrug fra 2011 til 2012 og 2013

Socialudvalget kan anmode Borgerrepræsentationen om at få overført mer- eller mindreforbrug fra 2011. Dette gøres i en særskilt sag. I overførselssagen for 2011 anmodes der om overførsler på servicerammen for i alt 34,0 mio. kr., heraf 23,3 mio. kr. fra 2011 til 2012 og 10,7 mio. kr. fra 2011 til 2013. Der anmodes om overførsel af i alt 52,5 mio. kr. på anlæg og finansposter. Herudover anmodes der i overførselssagen om, at der i 2012 reserveres 5,6 mio. kr. i kommunens kasse til evt. dækning af udgifter på bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov i tilfælde af, at to verserende retssager på området tabes. De specifikke anmodninger om overførsler på de enkelte bevillingsområder og aktiviteter fremgår af den særskilte sag (Overførselssag, regnskab 2011, SUD 29.02.2012).

Tilbageførsler til kassen

Af mindreforbruget på servicerammen i 2011 er Socialforvaltningen forpligtet til at tilbageføre ikke disponerede midler til kassen, som følge af de specifikke beslutninger i Borgerrepræsentationen. Det betyder, at Socialforvaltningen tilbagefører et mindreforbrug på 1,6 mio. kr. vedr. tryghedsmidler (Borgere med sindslidelse) og 4,4 mio. kr. vedr. aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifter (Borgere med sindslidelse).

Nye retningslinjer for kontering af administrativt overhead

Københavns Kommunes udgifter til den administrative overhead på tilbud omfattet af omkostningsbaserede takster (jf. takstbekendtgørelsen BEK 683, Økonomi- og Indenrigsministeriet) har hidtil været konteret på hovedkonto 6 i stedet for at blive konteret på hovedkonto 5. Efter aftale med kommunens revision ændres denne praksis I forbindelse med lukning af regnskab 2011, så den følger KKR rammeaftalen. For Socialforvaltningen betyder dette, at der på det takstbelagte område er omkonteret forbrug vedr. administrativt overhead fra hovedkonto 6 til hovedkonto 5, svarende til 7 pct. af takstgrundlaget for alle omfattede institutioner. Overheadprocenten på 7 % er fastsat i KKR-rammeaftalen for hovedstadsområdet. Korrektionen er af regneteknisk karakter, og er foretaget i samarbejde med ØKF samt de øvrige forvaltninger. Omkonteringen har ikke betydning for regnskabsforklaringerne (bilag 1).

Opfølgning på det specialiserede socialområde, 4. Kvartal 2011

Ved Kommuneaftalen for 2010 blev det aftalt, at kommunerne skal lave kvartalsvise opfølgninger på socialområdet. Økonomiforvaltningen indsender opfølgningen til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Den kvartalsvise opfølgning på det specialiserede socialområde for 4. Kvartal (årsresultat) er vedhæftet som bilag. Årsresultatet er påvirket af den tekniske udkontering af administrativt overhead fra hovedkonto 6 til hovedkonto 5 (jf. ovenstående afsnit). Udkonteringen betyder, at budget og forbrug i 2011 ikke følges, hvilket påvirker forbruget på det specialiserede socialområde under Socialudvalgets. Det specialiserede socialområde udviser heraf et teknisk merforbrug på ca. 62. mio. kr. Korrigeres resultatet for konsekvensen af omkonteringen af administrativt overhead, udviser det specialiserede socialområde et reelt mindreforbrug på ca. 85 mio. kr. i 2011. Mindreforbruget skal ses i sammenhæng med udvalgets samlede regnskabsresultat. 

Økonomi

Er beskrevet i sagen.

Videre proces

Efter Socialudvalgets behandling forelægges Økonomiudvalget kommunens samlede regnskab for 2011. Regnskabet forlægges Økonomiudvalget d. 24. april og Borgerrepræsentationen d. 10. maj 2012.


Anette Laigaard     /
                                   Katrine Bagge Thorball

Beslutning

Kontorchef Katrine Bagge Thorball overværede punktets behandling

 

Indstillingen blev godkendt

Til top