Mødedato: 21.03.2011, kl. 17:00
Ingen titel
Se alle bilag
Til top
Ingen titel
5. Medlemsforslag fra Finn Rudaizky (O) vedrørende borgmesterklager (2011-36485)
Medlemsforslag til Socialudvalget om,
At sag om Borgmesterklager for 4. kvartal 2010 hermed optages på dagsordenen
At Udvalget tager stilling til, at sager om Borgmesterklager fremover optages som selvstændigt punkt på Socialudvalgets dagsorden
(Finn Rudaizky, DF)
MOTIVERING
Det er forslagsstillerens indtryk, at stadig flere sager bliver fremlagt som efterretningssager. Også sager som helt indlysende burde optages på Socialudvalgets dagsorden som selvstændige dagsordenspunkter, bliver i langt højere grad end tidligere fremlagt som efterretningssager. Det betyder, at vigtige politiske spørgsmål ikke fremlægges direkte for udvalget.
Som bekendt er det karakteristisk for efterretningssager, at de er relativt ukomplicerede, med lav politisk information, og som oftest kræver disse sager ikke en politisk stillingtagen. En typisk efterretningssag vil dreje sig om en orientering om processen i en sag, hvor der tidligere er truffet en politisk beslutning, indbydelser og orientering om andre arrangementer.
Efter forslagsstillerens opfattelse er en liste over borgmesterklager ikke en efterretningssag men derimod helt indlysende et spørgsmål til politisk stillingtagen. Dette omhandler også sagen om Borgmesterklager for 4. kvartal 2010 figureret på listen over efterretningssager.
Angående medlemsforslagets første At, ønsker forslagsstilleren, at sager om Borgmesterklager fremover bliver optaget på den almindelige dagsorden til et Socialudvalgsmøde, og ikke kun som efterretningssag eller punkt til drøftelse. Det vil give hele udvalget lejlighed til at få et mere substantielt vidensniveau på dette væsentlige område: Borgerklager.
Samtidigt ønskes det, at sådanne statistiknotater tilføres mere substans, i form af en perspektivering af tallene, således at det af notatet, udover en talstatus, også fremgår, hvordan borgmesteren og forvaltningen har planer om at reducere antallet af klager, samt hvordan og hvornår dette tænkes gennemført.
bilag
Socialudvalgets beslutning den 21.03.2011
Medlemsforslaget blev vedtaget.