B-sag. Socialforvaltningens deltagelse i den udvidet udfordringsret

Resumé

Socialudvalget skal tage stilling til Socialforvaltningens deltagelse i den udvidet udfordringsret, der er en fortsættelse af den oprindelige udfordringsret, og hvor ansøgninger om fritagelse fra statslige regler både kan imødekommes gennem generelle regelændringer og ved at etablere forsøg med henblik på at afprøve nye måder at gøre tingene på. Socialforvaltningen ønsker at udfordre den eksisterende lovgivning med to forslag inden for boligområdet, hvis problemstillinger udspringer af den nye lovgivning om bekæmpelse af parallelsamfund.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

at Socialudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at Socialforvaltningen deltager i den udvidede udfordringsret med en ansøgning om udlejning af boliger til borgere med handicap i udsatte boligområder, jf. bilag 1,

2. at Socialforvaltningen deltager i den udvidede udfordringsret med en ansøgning om anvisning af borgere med handicap til boliger beliggende i udsatte boligområder, jf. bilag 2.    

Problemstilling

Udfordringsretten blev første gang indført i 2010 af daværende regering i samarbejde med KL og Danske Regioner. Udfordringsretten giver mulighed for, at offentligt ansatte og private leverandører kan komme med ændringsforslag til uhensigtsmæssige statslige og lokale regler. Desuden kan de søge om at fravige reglerne for dermed selv at vise, at arbejdet kan indrettes på en smartere måde. Med den udvidede udfordringsret, som er en fortsættelse af den oprindelige udfordringsret, kan ansøgninger om fritagelse fra statslige regler både imødekommes gennem generelle regelændringer og ved at etablere forsøg med henblik på at afprøve nye måder at gøre tingene på i den offentlige sektor. Den udvidede udfordringsret forløber fra 2017 til 2021.

Nye regler om udsatte boligområder med lovændringen af 1. december 2018 om bekæmpelse af parallelsamfund vil i praksis afskære en stor del af borgere med handicap fra at få boliger i udsatte boligområder. Socialforvaltningen foreslår, at der ansøges om mulighed for at undgå dette.

Løsning

Socialforvaltningen ønsker at udfordre den eksisterende lovgivning med to forslag, der begge omhandler boligområdet og har afsæt i den nye lovgivning om bekæmpelse af parallelsamfund. Begge forslag har været drøftet og bearbejdet i den tværkommunale styregruppe, hvor både Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen deltager. Socialforvaltningen har derudover orienteret de relevante boligorganisationer. Overordnet er eneste forskel på de to forslag, hvem der giver borgeren tilbud om bolig. Både boligorganisationernes udlejning via venteliste (forslag 1) og kommunens boligsociale anvisning (forslag 2) reguleres med den nye lovgivning på en måde, som udelukker borgere med fysisk handicap fra at få en egnet bolig, hvis borgeren f.eks. modtager førtidspension.

Forslag 1: Udlejning af boliger til borgere med handicap i udsatte boligområder (bilag 1)
Med lovændringen af 1. december 2018 om bekæmpelse af parallelsamfund blev det et krav, at alle boliger i udsatte områder skal udlejes til boligsøgende i beskæftigelse eller under uddannelse, jf. almenboliglovens § 60, stk. 4.

Som led i bekæmpelse af parallelsamfund, hvor ombygning, renovering og generel omdannelse af almene boliger finder sted, vil boliger med handicaptilgængelighed blive påvirket. I et område i Københavns Kommune er det f.eks. planen, at handicapegnede boliger rives ned og erstattes af nybyggeri. Dette nybyggeri skal indeholde et tilsvarende antal handicapegnede boliger.

Selvom både boligorganisationen og kommunen ønsker, at de oprindelige beboere skal have mulighed for at genbosætte sig i området efter nedrivning og genopbygning, opfylder de nuværende beboere ikke nødvendigvis de beskæftigelses – og uddannelseskriterier, som er fastlagt i almenboliglovens § 60, stk. 4.

Socialforvaltningen foreslår derfor, at der ansøges om at få mulighed for at dispensere fra almenboliglovens § 60, stk. 4, i de tilfælde, hvor en bolig er indrettet med særlig tilgængelighed, og hvor der er en boligsøgende med et handicap, der udløser behov for en sådan bolig – og som ikke lever op til kravet i lovgivningen om at være i uddannelse eller beskæftigelse.  Borgere, som dermed får adgang til at leje en handicapegnet bolig i et udsat område pga. behov for særlig fysisk indretning, bør i disse tilfælde også undtages i statens beregning af, om et område er et udsat område (herunder ghetto-område eller hårdt ghetto-område).

Forslag 2: Anvisning af borgere med handicap til boliger beliggende i udsatte boligområder (bilag 2)
Med vedtagelsen af en ny udformning af § 59, stk. 6, i lov om almene boliger, som trådte i kraft 1. december 2018, vil det oftest ikke være muligt at anvise borgere med handicap til boliger beliggende i udsatte boligområder. Dette gælder, selvom disse boliger i forvejen er indrettet til beboelse af borgere med handicap. Baggrunden er, at mange borgere med behov for en tilgængelighedsbolig modtager en af de ydelser, som udelukker kommunen fra at foretage en sådan anvisning, herunder førtidspension.

Hvis kommunen skal anvise en egnet bolig så hurtigt som muligt til borgere med handicap, er det væsentligt, at de boliger, som har den nødvendige indretning, også er til rådighed for en sådan anvisning – uanset borgerens indtægtsgrundlag.

Socialforvaltningen foreslår derfor, at borgere med fysisk handicap - og dermed behov for en bolig med særlig tilgængelighed – undtages for udelukkelsen fra anvisning efter almenboliglovens § 59, stk. 6, uanset hvilket indtægtsgrundlag den pågældende borger i øvrigt har. Da de få til- og fraflytninger har betydning for et områdes udsathed, bør handicaptilgængelige boliger ikke indgår i den overordnede statslige måling af, om et område er et udsat område, herunder ghetto-område eller hårdt ghetto-område.

Økonomi

Forslagene til udfordringsretten forventes ikke at have økonomiske konsekvenser for kommunen. De forventes alene at forbedre adgangen til relevante boliger for borgere med fysisk handicap.

Videre proces

Hvis indstillingen godkendes i både Socialudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, vil Økonomiforvaltningen indsende Socialforvaltningens forslag til det relevante ressortministerium sammen med evt. andre forslag fra kommunens øvrige forvaltninger. Ressortministerierne skal have forslagene senest den 1. maj 2020.

Nina Eg Hansen

                                                           / Eva Stokbro Jensen

Indstillingen blev godkendt sammen med dagsordenen.