Implementering af Barnets Lov

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller, 

1. at Socialudvalget drøfter implementeringen af Barnets Lov.
2. at Socialudvalget tager planen for implementering af Barnets Lov til efterretning.

Problemstilling

I maj 2021 blev der indgået politisk aftale om reformen ”Børnene Først”. Som led heri blev ”Barnets Lov” vedtaget af Folketinget d. 2. juni 2023. Loven træder i kraft den 1. januar 2024. SVM-regeringen, SF, Konservative, Enhedslisten og Radikale Venstre stemte for loven. Socialforvaltningen har siden foråret 2022 forberedt implementeringen af Barnets Lov i forvaltningen.

Løsning

Den politiske aftale om Børnene Først indebærer en ny lov, ”Barnets Lov”. Loven indebærer en række lovændringer og samler servicelovens eksisterende bestemmelser på børneområdet, og hovedparten af bestemmelserne på børnehandicapområdet, i en ny hovedlov. Et oprids af de væsentligste lovændringer kan ses i bilag 1. Med den nye hovedlov står Socialforvaltningen overfor en betydelig implementeringsopgave i de kommende år.

Med Barnets Lov har der været politisk ønske om at sætte fokus på, at barnets perspektiv skal være styrende for den hjælp, der gives. Det er bl.a. udmøntet ved, at barnet får selvstændig partsstatus fra 10 år (mod 12 år i dag), anbragte børn får ret til at sige nej til samvær med biologiske forældre og en tydeligere ret til at bede om anbringelse. Desuden er det tydeliggjort, at barnet og barnets synspunkter skal inddrages løbende i et sagsforløb.

Derudover har der været politisk ønske om afbureaukratisering. Barnets Lov betyder, at en række sagsbehandlingsskridt fremadrettet kun vil være obligatoriske i nogle sager. Fx vil der kun være krav til en børnefaglig undersøgelse i nogle typer af sager, der kommer færre faste krav til opfølgning i sagerne og kravet om en obligatorisk handleplan for barnet bortfalder, på nær i anbringelsessager. Der indføres dog også en tættere regulering på andre punkter, bl.a. krav om udredning af søskende, hvis et barn i familien anbringes og en ny bestemmelse om venskabsfamilier til børn anbragt på institution. Desuden forventes øgede krav til udredning/screening og inddragelse i nogle sager på børnehandicapområdet, men dette afventer konkretisering med den nye vejledning til Barnets Lov. På børnehandicapområdet vil nogle bestemmelser desuden forblive i serviceloven fremfor at indgå i den nye hovedlov (det gælder støtte til afløsning/aflastning, hjemmehjælp, hjælpemidler, invalidebiler, boligindretning, individuel befordring, pasning af nærtstående og vedligeholdelsestræning). De nye regler betyder et anderledes sagsforløb for de børn, der får brug for støtte fra Socialforvaltningen end tilfældet er i dag. Se bilag 2 for illustration af et sagsflow med hhv. de gamle regler og de nye regler.

Implementering i Socialforvaltningen
Forvaltningen har siden foråret 2022 planlagt lovens implementering gennem en løbende dialog og inddragelse af medarbejdere. Forvaltningen har bl.a. arbejdet med faste implementeringsgrupper for de berørte enheder. Herudover har planen for implementering været drøftet i relevante MED-udvalg, og er blevet taget godt imod. Resumé af referat fra BBU MED møde d. 26. april 2023 og BCH MED møde d. 4. september 2024 er vedlagt som bilag 3.

I dag er der, som nævnt, faste krav til, hvornår der skal udarbejdes en børnefaglig undersøgelse af et barn, hvornår barnet skal have en handleplan, og hvor ofte der skal følges op på indsatsen. Fremover vil de sagsbehandlingsskridt skulle baseres på en konkret, faglig vurdering i hovedparten af sagerne. At flere af de faste proceskrav til barnets sagsbehandling bortfalder, er en kompleks øvelse, som stiller betydelige krav til medarbejderne og til forvaltningen som helhed. De nye regler betyder ikke mindre sagsbehandling, men at sagsbehandlingen i højere grad skal tilpasses efter kompleksiteten i sagen og det enkelte barns konkrete behov. Samlet set betyder de nye rammer, at der i implementeringen af Barnets Lov skal balanceres en række hensyn:

På den ene side står hensynet til de muligheder, som afbureaukratiseringen åbner for. Det gælder ikke mindst muligheden for mere frihed for medarbejderne til at udøve deres faglighed fremfor at skulle følge fastlåste proceskrav, og muligheden for at kunne bruge mere tid på det, som medarbejderne vurderer, gør en forskel i børnene og de unges liv. Dette kan samtidig være vigtige bidrag til medarbejdernes trivsel, som er afgørende for fremtidig rekruttering og fastholdelse.

På den anden side står hensynet til barnet og familiens retssikkerhed og til efterlevelse af loven og dens intentioner, samt til at understøtte gennemsigtighed og et fælles udgangspunkt for sagsbehandlingen på tværs af forvaltningens forskellige enheder. Det gælder bl.a. i forhold til, at loven tilsiger hyppig opfølgning på barnets trivsel, selvom tidsfristerne bortfalder. De hensyn betyder, at forvaltningen skal sikre, at børn og forældre oplever at have ens rettigheder, og at sager behandles efter de samme principper, uanset hvilket område af kommunen barnet og familien bor i – det kan fx være ift. hvor ofte sagsbehandlerne følger op på et barn eller ungs trivsel. Endelig er der et vigtigt hensyn ift. at sikre at ændringer i sagsbehandlingens systematik ikke medfører, at problemer bliver overset, og vi ikke får givet et barn den rette hjælp på det rigtige tidspunkt.

Den planlagte implementering af Barnets Lov i Socialforvaltningen afspejler behovet for balance mellem ovenstående hensyn. Socialforvaltningen har en forpligtigelse til at sikre retssikkerhed og efterlevelse af loven og dens intentioner. Samtidig er det ikke hensigten, at ændrede proceskrav i lovgivningen blot skal erstattes af fastlåste ”lokale regler”.

På baggrund af dialog med ledere og medarbejdere implementeres den nye Barnets Lov i stedet med fokus på at omsætte de muligheder, som loven giver ift. afbureaukratisering. Loven implementeres derfor med udgangspunkt i, at medarbejderne i højere grad skal anvende deres socialfaglighed i sagsbehandlingen. Det gælder bl.a. i forhold til, hvor grundig en udredning der er behov for, hvornår barnet skal have en handleplan, og hvordan inddragelsen af barnet tilrettelægges. Samtidig bliver medarbejderne understøttet i at skulle foretage de nye vurderinger gennem faglige pejlemærker.

1. Pejlemærker for sagsbehandlingen
For at understøtte medarbejderne i de socialfaglige skøn og vurderinger, er der udarbejdet en række pejlemærker for den fremtidige sagsbehandling. Pejlemærkerne er udarbejdet i en proces med løbende medarbejderinddragelse. Desuden har erfaringerne fra projektet om øget beslutningskompetence i Borgercenter Handicap indgået i overvejelserne omkring brug af pejlemærker i implementeringen – bl.a. i forhold til, hvordan der kan skabes tryghed for medarbejderne med et øget selvstændigt skøn. Pejlemærkerne har til formål at hjælpe sagsbehandlerne ved at understøtte en fælles, faglig retning. De skal alene ses som et hjælperedskab i det faglige skøn og kan således fraviges. Pejlemærkerne er udvalgt med henblik på at understøtte de centrale dele af et barns sagsforløb. Pejlemærkerne er målrettet det faglige skøn ift.:

• Inddragelse af barnet
• Udredning af barnet (screening, afdækning/børnefaglig undersøgelse)
• Udarbejdelse af barnets plan (mål for indsatsen)
• Opfølgning på indsatsen

Det forventes ikke, at temaerne for pejlemærkerne vil ændre sig over tid, men forvaltningen forventer, at det konkrete indhold løbende vil blive tilpasset pba. erfaringerne fra praksis, herunder fra ledelsesfora og implementeringsgrupper mm. Pejlemærkerne, som de aktuelt ser ud, er vedlagt til orientering i bilag 4. Implementeringen og pejlemærkerne er desuden drøftet med Borgerrådgiveren mhp. faglig sparring.

2. Understøttende implementeringsaktiviteter og ledelsestilsyn
Implementeringen understøttes også gennem en række spor med implementeringsaktiviteter i hhv. Borgercenter Børn og Unge (BBU) og Borgercenter Handicap (BCH). Det ene spor er kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere ift. den ny lovgivning som helhed, herunder også lovens børnesyn, med inddragelse af relevante eksterne aktører som fx Ungepanelet og NGO’en ”Barnets Stemme”. Kompetenceudviklingen består bl.a. af workshops, kurser for udførerområdet og kompetenceforløb for myndighedsrådgivere samt e-læring og webinarer faciliteret af Social- og Boligstyrelsen. Derudover er der et spor om justering af de faglige metoder i arbejdet (bl.a. ICS), tilpasning af eksisterende IT-fagsystemer og brugen af dem (særligt DUBU og DOMUS) samt et spor om opdatering af styringsdokumenter (fx faglige standarder og brevskabeloner mm.) og beredskabsplaner.

BBU vil i forbindelse med implementering af loven og indførelse af de nye pejlemærker ikke længere anvende BBU’s vejledende visitationsgrundlag. BBU’s vejledende visitationsgrundlag afspejler den gamle lovgivning på børneområdet og vurderes ikke længere at være retvisende eller anvendeligt. BCH har ikke et tilsvarende, vejledende visitationsgrundlag. I lovteksten til Barnets Lov betegnes sagsbehandlerne på området desuden som ”børne- og ungerådgiver”. På den baggrund har BBU og BCH valgt at igangsætte en proces så titlen på sagsbehandlerne på området fremadrettet også vil være ”børn-og ungerådgiver” fremfor ”sagsbehandler”. Ændringen har til formål at understøtte sagsbehandlernes rådgivende og vejledende funktion ift. den rent sagsbehandlende/administrative funktion. Socialforvaltningen forventer, at implementeringsaktiviteterne ifm. Barnets Lov vil forløbe i årerne 2023-2024. I bilag 5 fremgår en oversigt over borgercentrenes aktiviteter, og hvornår de afvikles.

Med henblik på at håndtere de implementeringsrisici, som en større forandring uundgåeligt vil indebære, vil implementeringen også blive understøttet af et fortsat fokus på en tæt faglig ledelse. Der er planlagt kompetenceløft af ledere ift. både sagsgennemgange, det faglige skøn og tæt faglig sparring. Derudover vil der også fortsat være opmærksomhed på juridisk understøttelse af god sagsbehandling i begge borgercentre. Implementeringen af de nye regler vil derfor være det primære fokus for den juridiske sparring i borgercentrene i den første periode efter lovens ikrafttrædelse ligesom områdejurister m.fl. indgår i enhedernes implementeringsgrupper. Endeligt vil der blive udarbejdet et nyt ledelsestilsyn med udgangspunkt i de bærende elementer i Barnets Lov. Modellen for et nyt ledelsestilsyn forventes forelagt SUD i løbet af 2024. Det er tidligere oplyst, at forvaltningen forventede at kunne fremlægge en model for et nyt ledelsestilsyn ultimo 2023, men på daværende tidspunkt var Barnets Lov udmeldt til at træde i kraft allerede 1. april 2023. Idet der med den nye lov er tale om kulturforandringer, er det forventeligt, at forvaltningen vil arbejde med implementeringen i en årrække, før loven kan betragtes som færdigimplementeret.

Økonomi

Jf. DUT-princippet modtager Københavns Kommune efter en afsat fordelingsnøgle midler til kompensation for lovændringerne som følge af Barnets Lov. Forvaltningen vurderer umiddelbart ikke, at kompensationen er overensstemmende med de nye krav. Med budgetaftalen for 2024 er der med SO17 afsat midler mhp. at håndtere den manglende kompensation. Der udestår desuden en konkretisering af de formelle, afledte krav vedrørende de handicapkompenserende paragraffer, som fortsat ligger i Serviceloven. Der er derudover ikke afsæt særskilte midler til implementeringsopgaven.

Videre proces

Forvaltningen vil fortsætte arbejdet med at forberede implementeringen af Barnets Lov.  

Mikkel Boje

                                  /Mette Boskov Vedsmand /Lise Stidsen Vandahl/Eva Stokbro Jensen