Mødedato: 20.06.2007, kl. 18:30

Tryghedsplan II

Tryghedsplan II

Socialudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 20. juni 2007

 

 

7.      Tryghedsplan II

 

SUD 267/2007  J.nr. 233/2007

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

I forbindelse med budgetforliget for 2007 bevilgede Borgerrepræsentationen midler til nedbringelse af ventelisten for psykisk syge og handicappede. Denne indstilling er et forslag til udmøntning af bevillingen til drift og anlæg.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1.  at "Tryghedsplan II" implementeres ved etablering af 92 boliger til psykisk syge og 51 boliger til handicappede.

2.  at Socialforvaltningen kan overføre midler fra budgettet til færdigbehandlede patienter indlagt på hospitaler til driften af de nye botilbud under "Tryghedsplan II", i takt med at de færdigbehandlede patienter tilbydes en bolig.

3.  at Borgerrepræsentationen i forbindelse med kommende budgetforhandlinger tilvejebringer varig finansiering til drift af botilbudene.

4.  at sagen sendes i høring i Handicaprådet og til brugere og pårørende i Dialogforum, således høringssvarene indgår i Borgerrepræsentationens behandling af sagen.

 

Socialudvalgets beslutning i mødet den 20. juni 2007

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Problemstilling

I forbindelse med budgetforliget for 2007 bevilgede Borgerrepræsentationen anlægs- og driftsmidler for perioden 2007 – 2009 til opførelse af nye botilbud med henblik på at nedbringe ventetiden for psykisk syge og handicappede.

Bevillingen er givet som en anlægsbevilling i 2007 og 2008 på i alt 55 mill.kr. I nedenstående fremlægges en samlet plan for, hvorledes midlerne ønskes anvendt

Bevillingen for 2009 er givet til drift af de nye botilbud. Fra 2010 er der behov for en varig bevilling til drift. Til finansiering af driften er endvidere inddraget midler fra bevillingen til færdigbehandlede patienter, idet en række af de nye boliger er reserveret til disse patienter.

 

Løsning

Tryghedsplan II har til formål at nedbringe den gennemsnitlige ventetid til

2 måneder for nytilkomne på ventelisten til et botilbud for psykisk syge og 4 måneder for handicappede. Det betyder, at ved fuld implementering af Tryghedsplan II vil hovedparten af de ventende kunne opnå en bolig inden for den ovenfor nævnte ventetid.

 

Konkret foreslås opført i alt 92 boliger nye boliger til psykisk syge. Boligerne er fordelt på 5 projekter.

På handicapområdet foreslås opført 51 nye boliger fordelt ligeledes på 5 projekter.

I vedlagte bilag "Byggeprojektplan for den indstillede model for psykisk syge" og "Byggeprojektplan for den indstillede model for handicappede" er projekterne beskrevet nærmere med hensyn til de udvalgte målgrupper, lovgrundlag for byggeriet samt udgiften til såvel anlæg som drift.

Anlæg (lovgrundlag)

De nye boliger forventes i størst muligt omfang opført efter almenboligloven. Enten som nybyggeri eller ved at tage en række ældreboligkomplekser i anvendelse.

Socialforvaltningen overvejer således at overtage et større antal almenboliger mærket som ældreboliger, der hidtil har været benyttet af Sundhedsforvaltningen, men som i den kommende tid frigives som følge af et fald i antallet af ældre i København.

Endeligt forventes ét projekt opført efter serviceloven. Projektet er tiltænkt en målgruppe af psykisk syge stofmisbrugere, hvor der er behov for en vis hensyntagen til det omgivne samfund og som derfor bør placeres i et område uden tæt bebyggelse.

Drift

En større gruppe på ventelisten omfatter færdigbehandlede patienter indlagt på Skt. Hans Hospital. Siden 1. januar 2007 har Socialforvaltningen betalt for denne gruppe svarende til en pladspris på ca. 0,6 mill.kr. årligt for hver færdigbehandlet patient. Det er i Tryghedsplan II forudsat, at bevillingen til betaling for færdigbehandlede patienter kan overføres til driften af botilbud i takt med at de færdigbehandlede patienter visiteres til de nye botilbud.

Tidshorisont

I bilaget "Økonomi, tidshorisont mv. for byggeprojektplanerne" er nærmere beskrevet tidshorisonten alt efter om projekterne gennemføres som nybyggeri eller ved at ibrugtage ældreboliger. Dette forhold er endnu ikke klarlagt og den angivne faseinddeling er derfor kun foreløbig.

Standarder for de fysiske rammer

I indstilling den 8. marts 2006 (SUD83/2006) godkendte Socialudvalget en række principper for, hvorledes en modernisering anbefales gennemført. Principperne er beskrevet i bilagene vedr. byggeprojektplaner for henholdsvis psykisk syge og handicappede.

Ventetid

Målet med planen er en ventetid på 2 måneder for nytilkomne på ventelisten til et botilbud for psykisk syge og handicappede.

Forudsætningerne for at nå dette mål er beskrevet i bilagene vedr. byggeprojektplaner for henholdsvis psykisk syge og handicappede.

 

Økonomi

Budgettet til Tryghedsplan II er bevilget i forbindelse med budgetaftalen for 2007. Borgerrepræsentationen bevilling på 27,5 mill. kr. årligt i perioden 2007 – 2009 er udmøntet på følgende vis:

Tabel 1: Bevillingen opdelt på år og målgrupper for perioden 2007 -2009

 

2007

Anlæg

2008

Anlæg

2009

Drift

Psykisk syge

20,5

20,5

16,5

Handicappede

7,0

7,0

11,0

I alt

27,5

27,5

27,5

 

Som det fremgår af ovenstående vil der være behov for en varig driftsbevilling fra 2010 og frem på 27,5 mill. kr.

Hertil forventes et driftsøkonomisk rammeløft 23,4 mill. kr. som følge af overførsel af midler fra budgettet til betaling af færdigbehandlede patienter. Dermed vil den samlede driftsøkonomiske ramme udgøre 50,9 mill. kr., når planen er fuldt implementeret.

Videre proces

Sagen skal til høring i Handicaprådet og Dialogforum for psykiatriområdet efter en godkendelse af indstillingen i Socialudvalg. Høringssvarene vil blive fremsendt så de indgår i Borgerrepræsentationens behandling af sagen.

Efterfølgende vil der blive forelagt kapitalbevillinger for hvert af de konkrete projekter.

Bilag

Bilag 1: Økonomi, tidshorisont mv. for byggeprojektplanerne

Bilag 2: Byggeprojektplan for den indstillede model for psykisk syge

Bilag 3: Byggeprojektplan for den indstillede model for handicappede

Bilag 4: Status vedr. Tryghedsplan I

 

 

         Anette Laigaard                              /                     Sven Bjerre


 

Til top