Godkendelse af revideret kvalitetsstandard for krisecentrene i Københavns kommune
Godkendelse af revideret kvalitetsstandard for krisecentrene i Københavns kommune
Socialudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 20. juni 2007
20. Godkendelse af revideret kvalitetsstandard for krisecentrene i Københavns kommune
SUD 258/2007 J.nr. 222/2007
INDSTILLING OG BESLUTNING
Familie- og arbejdsmarkedsudvalget har i 2004 godkendt kvalitetsstandard
for krisecentrene. Denne kvalitetsstandard skal nu revideres.
INDSTILLING OG Beslutning
Socialforvaltningen indstiller, 1. at Socialudvalget godkender den reviderede kvalitetsstandard for krisecentre i Københavns Kommune. Socialudvalgets
beslutning i mødet den 20. juni 2007 Sagen blev udsat. |
Problemstilling
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkendte den 8. december 2004 (FAU 609/2004) kvalitetsstandard for krisecentre i Københavns Kommune. Denne standard skal iflg. Bekendtgørelse nr. 631 af 15. juni 2006 revideres medio 2007 og offentliggøres senest 1. juli 2007.
Løsning
Kvalitetsstandarden skal indeholde en samlet information til borgerne om de tilbud og ydelser, borgerne tilbydes ved ophold i krisecentrene, herunder de politiske målsætninger og prioriteter. Ud over de lovbundne minimumskrav til standarden indeholder kvalitetsstandarden forslag til en række kvalitetsmål, hvorved det bliver muligt at følge udviklingen på krisecentrene, herunder at vurdere brugernes tilfredshed. Foruden kvalitetsstandarden skal hvert krisecenter informere borgerne om serviceniveauet i form af en servicedeklaration.
Personer med særlige sociale problemer, der har ophold på et krisecenter af andre årsagen end vold, jfr. servicelovens §110, er også omfattet af principperne for de kvalitetsstandarder, som er gældende for personer, der har ophold på et krisecenter på grund af vold eller trusler om vold, jfr. servicelovens §109.
Nedenfor er angivet den hidtidige kvalitetsstandards mål og målopfyldelse. Efterfølgende angives forslag til nye mål for den reviderede kvalitetsstandard.
Oprindelige mål for
kvalitetsstandarden.
De nuværende mål for kvalitetsstandarden for krisecentre:
1) At 80 pct. af brugerne flytter fra krisecentret efter en individuelt tilrettelagt plan.
2) At 80 pct. af brugerne, efter krisecentrets vurdering, har haft gavn af opholdet.
3) At 80 pct. af brugerne selv giver udtryk for, at de generelt har følt sig godt tilpas under opholdet.
4) At 80 pct. af brugerne selv giver udtryk for, flytningen sker på et planlagt eller hensigtsmæssigt tidspunkt.
Målopfyldelse
Ved udskrivning
vurderer både brugeren og krisecentret, hvorledes opholdet i krisecentret er
oplevet.
Ad 1: Brugere, der er
flyttet fra krisecentret efter en individuelt tilrettelagt plan |
2005 |
2006 |
|
86 % |
86 % |
Det opstillede mål er opfyldt for både 2005 og 2006.
Ad 2: Brugere, som efter
krisecentret vurdering, har haft gavn af opholdet |
2005 |
2006 |
|
71 % |
73 % |
Ad 3: Brugere, som efter egen vurdering, generelt
har følt sig godt tilpas under opholdet |
2005 |
2006 |
|
64 % |
69 % |
Krisecentrets vurdering er lidt mere positiv end brugernes. Omvendt er det kun få brugere, der direkte har svaret nej til, at have følt sig tilpas under opholdet.
Af besvarelserne fremgår det, at tilfredsheden fra 2005 til 2006 er steget og at der er blevet større overensstemmelse mellem krisecentrets og brugernes vurdering.
Ad 4: Brugerens egen vurdering af, at flytningen er
sket på et planlagt og hensigtsmæssig tidspunkt |
2005 |
2006 |
|
66 % |
71 % |
Også her fremgår
det, at tilfredsheden fra 2005 til 2006 er steget.
Forslag til nye mål for den reviderede
kvalitetsstandard
Målet i forhold til
brugernes flytning fra krisecentret efter en individuelt tilrettelagt plan er
opfyldt.
Målene for de øvrige
punkter er ikke opfyldt.
Socialforvaltningen
kan dog konstatere, at tilfredsheden med ophold på krisecentrene er steget fra
2005 til 2006 og at der er blevet større overensstemmelse mellem brugernes og
krisecentrets vurdering.
Det anbefales, at
målet om at andelen af brugere, der flytter fra krisecentret efter en
individuelt tilrettelagt plan øges fra 80 % til 90 %.
Under hensyn til at
det ikke er lykkedes at nå de øvrige mål, anbefales det, at arbejde videre med
opfyldelse af de hidtidige mål, jf. bilag 1.
Krisecentrenes
forstander
e har været inddraget i processen omkring revidering af standarden.
Ligeledes har forstanderne medvirket til opdatering af servicedeklarationerne,
se bilag 2.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Hvis Socialudvalget godkender kvalitetsstandarden vil denne blive opdateret på Kommunens hjemmeside. I begyndelsen af 2009 vil kvalitetsstandarden blive revideret og fremlagt for udvalget.
Bilag
Bilag 1: Den reviderede kvalitetsstandard
Bilag 2: Servicedeklarationer
Anette Laigaard
/ Jens Elmelund