Helhedsplan for Prater og Ågården
Helhedsplan for Prater og Ågården
Socialudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 20. juni 2007
14. Helhedsplan for Prater og Ågården
SUD 239/2007 J.nr. 239/2007
INDSTILLING OG BESLUTNING
Godkendelse af helhedsplan for Prater og Ågården
samt bevilling af kommunal medfinansiering
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og
Miljøforvaltningen, Socialforvaltningen samt Børne- og Ungdomsforvaltningen
indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget, Socialudvalget samt Børne- og
Ungdomsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, 1.
at Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen godkender helhedsplanen for Prater og Ågården (bilag
1) Socialforvaltningen
indstiller, 2.
at Socialforvaltningen yder
medfinansiering for i alt 95.000 kr. i form af arbejdstimer på Socialcenter
Nørrebro lagt i deltagelse i styregruppe samt i samarbejde mellem
gadeplansmedarbejdere og ansatte under helhedsplanen. Børne- og
Ungdomsforvaltningen indstiller, 3.
at Børne- og Ungdomsforvaltningen
stiller arbejdskraft til rådighed for projektet i lokale klubtilbud svarende
til 97.080 kr. Teknik- og
Miljøforvaltningen indstiller endvidere, 4.
at Teknik- og Miljøudvalget
bemyndiger Teknik- og Miljøforvaltningen til at foretage mindre ændringer i
projektet, herunder økonomiske. Socialudvalgets beslutning i mødet den 20. juni 2007 Kontorchef Punkterne 10-16 blev behandlet under eet. Indstillingens 1. og 2. at blev tiltrådt. |
PROBLEMSTILLING
Boligorganisationen
FSBbolig fik i oktober 2006 et foreløbigt støttetilsagn fra Landsbyggefonden på
grundlag af en foreløbig helhedsplan. På baggrund af det foreløbige
støttetilsagn har FSBbolig i samarbejde med Københavns Kommune udviklet og
tilrettet helhedsplanen til beløbsrammen fra Landsbyggefonden.
Borgerrepræsentationen
skal godkende helhedsplanen og står ved sin godkendelse inde for, at den
foreslåede løsning (helhedsplanen) er egnet til at afhjælpe boligafdelingens
problemer.
Teknik- og
Miljøudvalget, Socialudvalget samt Børne- og Ungdomsudvalget skal godkende den
kommunale medfinansiering.
Projektets formål er at forebygge kriminalitet og
hærværk, medvirke til at skabe aktiviteter for børn og formidle fritidsjobs til
unge samt støtte forældrene i at hjælpe deres børn og unge på vej.
Helhedsplanen er tænkt som et supplement til de
eksisterende indsatser i området, hvorfor et projektmål er at samarbejde med
eksisterende tilbud i området.
Hvis helhedsplanen godkendes, bliver følgende
indsatsområder sat i gang:
·
Indsats overfor Prater og Ågårdens børn og unge
·
Indsats overfor udvikling af en positiv boligkultur samt
·
Indsats overfor udvikling af beboerdemokrati i Prater
Projektet løber fra 2008 - 2011 (begge inkl.).
ØKONOMI
Medfinansieringen kan komme fra boligorganisation,
boligafdeling, kommune og andre puljer.
Projektet er
medfinansieriet med følgende midler:
·
FSBboligs dispositionsfond: 610.000 kr.
·
Socialudvalget: 95.000 kr.
·
Børne- og Ungdomsudvalget: 97.080 kr.
I alt 802.080
kr., heraf kommunal medfinansiering 192.080 kr.
VIDERE PROCES
Der skal udarbejdes
helhedsplaner for de 10 hovedprojekter, Landsbyggefonden har givet foreløbigt
støttetilsagn til gennem 600 mio. kr. puljen. De 10 helhedsplaner vil blive
forelagt Borgerrepræsentationen i tre omgange:
·
Urbanplanen
forelægges BR den 10. maj 2007
·
Tingbjerg
og Gravervænget/Møllerlodden forventes forelagt BR den 31. maj 2007
·
Telemarksgadekvarteret,
Haraldsgadekvarteret, Prater og Ågården, Fra Hærværk til netværk,
Lundtoftegade, Akacieparken og Mjølnerparken forventes forelagt BR den 30.
august 2007.
Helhedsplan for Prater og
Ågården
Helhedsplanen for Prater og Ågården skal forelægges
Teknik- og Miljøudvalget, Socialudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget, Økonomiudvalget
samt Borgerrepræsentationen.
Efter godkendelse i Borgerrepræsentationen, sendes
helhedsplanen til Landsbyggefonden. Når Landsbyggefonden har godkendt
helhedsplanen, kan projektet sættes i gang.
BILAG
1.
Helhedsplan
for Prater og Ågården
(Nedenstående bilag er alle udsendt med sagen
"Helhedsplan for Haraldsgadekvarteret")
2.
Efterretningsnotat
vedr. Landsbyggefondens 2007 midler
3.
Notat om
evalueringsmetode
4.
Notat om
ressourceforbrug
5.
Revideret
efterretningsnotat om Landsbyggefondens 600 mio. kr. pulje
6.
Efterretningsnotat
om Landsbyggefondens 600 mio. kr. pulje
7.
BR 14.
juni 2006 (377/06)
Hjalte Aaberg Anette Laigaard Else Sommer