Flytning af Pensionatet Amagerbrogade 268 til Bomiparken
Flytning af Pensionatet Amagerbrogade 268 til Bomiparken
Socialudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 20. juni 2007
9. Flytning af Pensionatet Amagerbrogade 268 til Bomiparken
SUD 269/2007 J.nr. 243/2007
Socialforvaltningens pensionat Amagerbrogade 268 er
opsagt og skal flytte senest den 1.december 2007. Det indstilles at Pensionatet
flytter til de ledige beskyttede boliger i Bomiparken.
INDSTILLING
OG BESLUTNING
Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, 1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at anvisningsretten for 18 beskyttede boliger og tilhørende service- og fællesareal i Bomiparken overgår fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen til Socialforvaltningen. 3. at Socialudvalget godkender, at såfremt der ikke bliver den nødvendige ledige kapacitet i Bomiparken inden 1. december 2007 genhuses den del af Pensionatet som endnu ikke har fået bolig i Bomiparken, midlertidigt i de nye boliger i Lygten fra den 1. december 2007. 4. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at udgifterne på 1,3 mill. kr. til ombygning istandsættelse, flytteudgifter og tomgangsleje i forbindelse med indflytning i Bomiparken finansieres af midler på Socialforvaltningens Moderniseringsplan I (funktion 5.38.50.3) godkendes. 5. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at der af den afsatte bevilling til ældreboliger (funktion 5.30.1.) afholdes flytteudgifter for de af Bomiparkens nuværende beboere, der ønsker en intern flytning, samt tomgangshusleje på ledige boliger frem til 1. december 2007, svarende til i alt 1,0 mio. kr. 6. at indstillingen sendes i høring hos de involverede institutioner samt det lokale ældreråd |
Problemstilling
Plejecentret Bomiparken i Sundbyøster har 78 beskyttede boliger der på grund af deres fysiske placering og indretning ikke kan konverteres eller ombygges til plejehjemspladser. Som følge af visitationsstoppet til de beskyttede boliger er der pt. 14 ledige boliger der kan anvendes til andet formål. I den kommende periode forventes der at komme yderligere ledige beskyttede boliger.
Socialforvaltningens pensionat på Amagerbrogade 268 (døgntilbud med 18 pladser for yngre udviklingshæmmede) er opsagt fra deres lejemål med virkning fra 1. december 2007. Det er ikke muligt at forlænge lejemålet.
Med henblik på at udnytte den ledige boligkapacitet og samtidigt sikre egnede boliger til døgntilbudet indstilles det at pensionatet flytter ind i de ledige beskyttede boliger i Bomiparken.
Løsning
De ikke ombygningsegnede beskyttede boliger i Bomiparken er velegnet til brug for Socialforvaltningen, idet der siden 1997 er indflyttet/visiteret 10 beboere under 65 år, og i forbindelse med lukning af Bispebjerghjemmet er indflyttet yderligere 5 beboere i Socialforvaltningens regi.
Pensionatet har behov for i alt 18 boliger i Bomiparken til beboelse, samt
ca.
Der er i øjeblikket 14 ledige boliger i Bomiparken. Disse boliger ligger spredt rundt i bebyggelsen. For at gennemføre hele projektet er det nødvendigt at frigøre i alt 18 boliger samt service- og fælles opholdsrum, der ligger fortrinsvis samlet. Dette opnås ved frivillig rokering, og uden udgifter for beboerne, ved at tilbyde de nuværende beboere en anden og tilsvarende bolig i bebyggelsen.
Da der formenligt ikke er så mange ledige beskyttede boliger at hele pensionatet samlet kan flytte ind i Bomiparken inden den 1. december 2007 kan det blive nødvendigt, at genhuse optil halvdelen af Pensionatets beboere midlertidigt fra den 1. december 2007 indtil de resterende boliger i Bomiparken er klar. I givet fald vil denne halvdel af Pensionatet flytte fra Amagerbrogade 268 til midlertidige boliger i Lygten inden den 1. december 2007, idet der endnu ikke er visiterede konkrete beboere til de nye almene handicapboliger på Lygten på Nørrebro. Diss e beboere forventes at flytte permanent til Bomiparken, inden sommeren 2008. Fremadrettet kan Pensionatet dermed råde over de kommende ledige boliger, således at hele pensionatet på sigt kan blive samlet og forblive på Amager.
I forbindelse med den frivillige rokering samt den permanente indflytningen af pensionatet vil Bomiparkens bestyrelse samt bruger- og pårørenderåd blive inddraget. Der udarbejdes endvidere en samarbejdsaftale mellem de to institutioner der skal sikre at alle beboerne i Bomiparken kan have en tryg og velfungerende hverdag.
De fleste af beboerne på Pensionatet Amagerbrogade 268 er relativt velfungerende, men der er også beboere, der må betegnes som psykisk skrøbelige. I forbindelse med flytningerne er det vigtigt, at der er et stabilt personale, der kender beboernes behov og som kan forberede beboerne på de kommende flytninger og som kan gennemføre nogle rolige flytteforløb. Socialforvaltningen vil sammen med Pensionatets ledelse holde brugere, pårørende og medarbejdere orienteret om, hvad der skal ske. Socialforvaltningen er godt klar over, at situationen med to flytninger for en del af beboerne ikke er den mest hensigtsmæssige løsning, men det er den bedst mulige løsning, set i forhold til, at beboerne på Pensionatet skal sikres boliger den 1. december 2007.
Ved indflytning i Bomiparken vil etablering af fælles – og servicearealer kræve en let ombygning. Der skal endvidere ske en let istandsættelse af boligerne. Det forudsættes, at der vælges en model, hvor udgifterne er lavest mulige for kommunen, dvs. hvor kommunen lejer servicearealerne. Der forventes ingen deponering, da værdien af det nuværende lejemål vil kunne modregnes i deponeringsbeløbet.
Flytning af Pensionatet Amagerbrogade 268 indgår ikke i Socialforvaltningens aktuelle Moderniseringsplan I. Afholdelse af Socialforvaltningens udgifter i forbindelse med flytning til Bomiparken inden for moderniseringsplanen, vil medføre modernisering af ca. én bolig mindre i Moderniseringsplan I. En flytning af Pensionatet til Bomiparken vil imidlertid betyde en markant forbedring af forholdene for både beboere og personale.
Det skal bemærkes, at Tilsynet med støttet byggeri i Teknik- og
Miljøforvaltningen har givet tilsagn om at omdanne 18 beskyttede boliger i
Bomiparken til almene familieboliger efterhånden som de ibrugtages af
pensionatet Amagerbrogade 268. Der er endvidere givet tilsagn om at
Socialforvaltningen kan leje funktionærboligerne bolig
84 og bolig 86 og andre lokaler, der i dag ikke anvendes til
boliger, svarende til i alt ca.
Økonomi
Udgifterne til ombygning, istandsættelse og flytteudgifter og tomgangsleje i forbindelse med indflytning af Pensionatet Amagerbrogade 268 i Bomiparken forventes at udgøre 1,3 mill. kr. og finansieres af midler på Socialforvaltningens Moderniseringsplan I (funktion 5.38.50.3). Heraf forventes 300.000 kr. anvendt til dækning af tomgangsleje i Bomiparken fra den 1. december 2007.
Flytteudgifter for de af Bomiparkens nuværende beboere, der ønsker en intern flytning samt tomgangshusleje på ledige boliger frem til 1. december 2007 afholdes via Sundheds- og Omsorgsforvaltningens bevilling til bevilling til ældreboliger, funktion 5.30.1. De samlede udgifter hermed forventes at være på 1,0 mio. kr.
Videre proces
Indstillingen sendes i høring hos beboere, pårørende, og medarbejdere på Pensionatet Amagerbrogade 268 og i Bomiparken samt det lokale ældreråd med høringsfrist den 17. august 2007. Sagen forelægges Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget igen i september 2007.
BILAG
Ingen
Lene Sillasen Anette Laigaard