Mødedato: 20.06.2007, kl. 18:30

Ansøgning fra Familieplejen Danmark om midler til Børnetinget

Se alle bilag

Ansøgning fra Familieplejen Danmark om midler til Børnetinget

Socialudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 20. juni 2007

 

 

25.      Ansøgning fra Familieplejen Danmark om midler til Børnetinget

 

SUD 273/2007  J.nr. 248/2007

 

 

 

Familieplejen Danmark har ansøgt om midler til driften af hjemmesiden www.boernetinget.dk, der er et internetforum for plejebørn.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Socialforvaltningen indstiller,

1.  at Socialudvalget afviser ansøgningen om midler til driften af børnetinget

2.  at Socialforvaltningen orienterer Familieplejen Danmark om mulighederne for at søge Københavns Kommune om § 18 midler.

 

 

Problemstilling

Familieplejen Danmark har ansøgt Københavns Kommune om 34.440 kr. i økonomisk støtte til at drive hjemmesiden www.boernetinget.dk. Familieplejen Danmark søger øjensynligt alle landets kommuner om økonomisk støtte. Familieplejen Danmark har ikke selv tilstrækkelige midler til at drive hjemmesiden, og det må formodes, at hjemmesiden alene videreføres såfremt der fra alle landets kommuner indhentes en væsentlig del af de 450.000, som man forudsætter driften af hjemmesiden koster over et år

 

Løsning

Hjemmesiden www.boernetinget.dk henvender sig til plejebørn. Sigtet er at give børnene et forum, hvor de kan udveksle erfaringer, oplevelser, følelser, mv. Sigtet er desuden at give fagpersoner, politikere mv. en indsigt i de tanker og følelser som plejebørn har. Hidtil er hjemmesiden blevet drevet med midler fra Familieplejen Danmark og Socialministeriet. Socialministeriets bevilling udløber den 31. december 2007. Derfor ansøger Familieplejen Danmark landets kommuner om midler til at videreføre hjemmesiden.

 

Idet der ikke i budgettet 2008 for Mål- og rammekontoret for børnefamilier er midler til at imødekomme forskellige ansøgninger afvises ansøgningen fra Familieplejen Danmark. Der forventes pt. et merforbrug på området i 2007.

 

Familieplejen Danmark orienteres om, at der hen over sommeren kan søger om § 18 midler, der er en økonomisk støtteordning for frivilligt socialt arbejde i henhold til § 18 i lov om social service. Alle § 18 ansøgninger bliver fremlagt Socialudvalget i september 2007.

 

Der er ikke med Socialudvalgets indstilling taget stilling til, hvorvidt en eventuel § 18 ansøgning vil blive imødekommet.

 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

 

Videre proces

Såfremt indstillingen tiltrædes vil Socialforvaltningen orientere Familieplejen Danmark om beslutningen og henvise Familieplejen Danmark til at søge kommunen om § 18 midler. Socialforvaltningen vil informere Familieplejen Danmark om, hvordan der søges § 18 midler - herunder informere om ansøgningsproces og krav til ansøgningens udformning.

 

 

Bilag

1. Ansøgning fra Familieplejen Danmark

2. Bilag til Ansøgning fra Familieplejen Danmark: 'Om Børnetinget'

 

 

 

 

        Anette Laigaard                               /                     Sven Bjerre


 

Til top