Socialudvalget skal drøfte Socialforvaltningens arbejde med overholdelse af forsyningsforpligtelsen for botilbud til borgere på handicap-, psykiatri- og udsatteområdet. Forvaltningen har gennem flere år haft en ventelisteproblematik. Udvalget orienteres om udviklingen i ventelisten til botilbud, forvaltningens aktuelle arbejde på at nedbringe ventelisten samt planlagt ny kapacitet på området.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget tager Socialforvaltningens arbejde med at nedbringe ventelisten til botilbud til efterretning

Problemstilling

Efter servicelovens § 4 er kommunalbestyrelsen forpligtet til at sørge for, at der er det nødvendige antal botilbudspladser til rådighed for borgere, der opfylder betingelserne for at blive visiteret til sådanne tilbud. Denne forpligtelse kaldes også “forsyningsforpligtelsen”. Forvaltningens botilbudspladser er i henhold til serviceloven opdelt som midlertidige- (§ 107) og længerevarende botilbud (§ 108). Hertil kommer også botilbud i form af almene ældreboliger efter almenboliglovens § 105, som anvendes til borgere med længerevarende behov for støtte. For at overholde forsyningsforpligtelsen kan kommunen enten anvende egne botilbud, og/eller at samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud, fx gennem køb af pladser. 

Ankestyrelsen og Tilsynet med kommunerne (tidligere Statsforvaltningen) har med en række afgørelser og udtalelser præciseret, at det ikke er lovligt at have ventelister til botilbud. Tilsynet finder det dog i overensstemmelse med loven at lade borgere vente i en kortere periode med henblik på at finde et egnet botilbud. Ventetiden skal være kort og afpasset den enkeltes situation og behov, og forvaltningen skal kontinuerligt arbejde på at afvikle ventetiden.

Socialforvaltningen har i en længere årrække haft ventelister til botilbud. I det følgende orienteres Socialudvalget om forvaltningens arbejde med at nedbringe ventelisten til botilbud, herunder de seneste års udvikling i ventelisten og den aktuelle status samt planlagt ny kapacitet på området.

Løsning

Socialforvaltningen konkluderede i 2017, at ventetiderne på botilbud ikke var i overensstemmelse med lovgivningen. Udfordringen skyldtes bl.a. en stigende efterspørgsel på og heraf visitation til botilbud som følge af den demografiske udvikling samt ubalance mellem den eksisterende kapacitet og borgernes ønsker og behov.

Forvaltningen har siden fulgt udviklingen tæt og iværksat en række tiltag for at nedbringe ventelisten. Socialudvalget godkendte i juni 2017, at forvaltningen retter et særligt fokus på de borgere, der har ventet længst på en botilbudsplads. Det betyder konkret borgere med ventetid på 6 måneder eller mere. Forvaltningen skelner i øvrigt mellem såkaldte brutto- og nettoventende, hvor fokus først og fremmest er på sidstnævnte (se bilag 1 for forklaring af begreberne).

Socialudvalget og Borgerrådgiveren er løbende blevet orienteret om status på udviklingen i ventelisten. Ved Budget 2022 bragte forvaltningen emnet op som en af forvaltningens specifikke udfordringer, og området blev også tilført midler, jf. nedenfor.

Status for ventelisten

Overordnet set har ventelisten på botilbud på tværs af handicap-, psykiatri- og udsatteområdet siden 2018 været faldende, dog med periodevise stigninger og status quo. Udviklingen fra 2017 til nu uddybes i bilag 3.

Det aktuelle billede (pr. februar 2022) er, at den samlede nettoventeliste er steget en smule på psykiatriområdet og på handicapområdet, mens ventelisten er faldet på udsatteområdet. Endvidere er det aktuelle antal nettoventende borgere, som har ventet mere end 6 måneder, 14 på handicapområdet, 31 på sindslidendeområdet og 5 på udsatteområdet. Udviklingen skyldes bl.a. det forhold, at flere af de botilbudspladser, der er blevet ledige gennem de seneste måneder, ikke har svaret til de konkrete behov hos borgerne på ventelisten. Der er f.eks. et stigende behov for midlertidige botilbud, mens behovet for kommunens længerevarende botilbud overordnet set er faldet.

Hvis en borger på nettoventelisten takker nej til et tilbud om en konkret relevant plads, overgår borgeren til den såkaldte bruttoventeliste, hvor behovet for en plads er udskudt til et senere tidspunkt, jf. definitionen i bilag 1. Pr. februar 2022 var der i alt 112 på sindslidendeområdet, 11 på udsatteområdet og 67 på handicapområdet, der ventede på bruttoventelisten.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at der ikke er tale om ventelister, hvor det alene er ”ancienniteten” på listen, som afgør, hvornår borger tilbydes en botilbudsplads. Forvaltningen foretager således løbende vurderinger af borgernes respektive behov, hvilket fx betyder, at en borger med et helt akut behov vil blive tilbudt botilbudsplads, selvom borgeren er nyvisiteret. Det medfører omvendt også, at nogle borgere venter desto længere på at blive tilbudt en botilbudsplads.

Udvalget bliver løbende orienteret om status på ventelisterne.

Det bemærkes, at der også kan forekomme ventetid på opstart af socialpædagogisk støtte i egen bolig efter servicelovens § 85, herunder også for de borgere, som er på venteliste til botilbud. Når der er ventetid er det normalt, fordi forvaltningen arbejder på det rette match med relevant bostøttemedarbejder, eller i tilfælde af vakancer. Aktuelt er der dog en egentlig problemstilling med for lav kapacitet af bostøttemedarbejdere og deraf følgende ventetid. Årsagen er en stigning i antallet af ansøgninger om støtte på over 50 pct. Stigningen skal bl.a. ses i sammenhæng med – og i forlængelse af – COVID-19 pandemien, men forvaltningen arbejder på at få afklaring af, om der også ventes et øget pres på området på lidt længere sigt. Socialforvaltningen arbejder målrettet på at få adresseret og nedbragt ventetiden, og vil løbende holde Socialudvalget orienteret om problemstillingen.

Hvordan arbejdes der med at nedbringe ventelisten

Socialforvaltningen har gennem flere år arbejdet med flere konkrete initiativer til at nedbringe ventelisten inden for den eksisterende ramme. Det har primært handlet om at udnytte eksisterende kapacitet i egne botilbud bedre og skærpe visitationen til botilbud. Aktuelt arbejder forvaltningen med at øge flowet ud af botilbuddene og tilpasse tilbudsviften til den efterspørgsel, der ses nu og forventes fremadrettet blandt de ventende borgere, fx til nye og voksende målgrupper.

Derudover er der to hovedspor til at afvikle ventelisterne: Budgettilførsel til køb af pladser og etablering af yderligere botilbudskapacitet.

Der er over de seneste år flere gange blevet tilført midler i kommunens budgetaftaler til at nedbringe ventelisterne. Senest er der med Budget 2022 afsat 25 mio. kr. i 2022-2025 til at købe botilbudspladser til nettoventende borgere, der har ventet 6 måneder eller længere på en botilbudsplads. Forvaltningen havde oprindeligt udarbejdet et budgetnotat på 47,3 mio. kr., der ville være nok til at købe pladser til alle de nettoventende borgere, der på daværende tidspunktet havde ventet over 6 måneder på et botilbud.

Forventet behov og planlagt ny kapacitet på botilbudsområdet

Afvikling af ventelisterne handler ikke kun om at sikre tilbud til de borgere, der aktuelt venter, men i høj grad også om at sikre den rette kapacitet til at kunne imødekomme behovet hos de borgere, der løbende kommer til.

Socialforvaltningen har i maj 2021 estimeret det kort- og langsigtede kapacitetsbehov på botilbudsområdet for målgrupperne psykiatri, handicap og udsatte voksne. Fremskrivningen af kapacitetsbehovet er bl.a. baseret på den forventede befolkningsudvikling for de relevante målgrupper sammenholdt med den eksisterende venteliste.

Hvis man tager udgangspunkt i den eksisterende tilbudsvifte og projekter med anlægsbevilling, forventer forvaltningen, at der på tværs af målgrupperne vil mangle kapacitet frem mod 2026 på i størrelsesordenen 250 pladser fordelt med godt 100 pladser på psykiatri, knap 100 pladser på handicap og ca. 50 pladser på udsatte voksne. Billedet ændrer sig dog, hvis man også tager højde for kapacitetsudvidelse i planlægningsfasen (hvoraf nogle projekter har modtaget en planlægningsbevilling, og andre projekter endnu ikke har).

Med de udvidelser af botilbudskapaciteten, der er planlagt i de kommende år, vurderer forvaltningen således, at kapaciteten på længere sigt (2025-2028) vil være i balance med behovet for pladser. Dette forudsætter, at der ved budgetforhandlingerne bliver givet anlægsbevillinger til den planlagte kapacitetsudvidelse, og at projekterne skrider frem som forudsat. I bilag 2 fremgår den estimerede ibrugtagning for igangværende byggerier af botilbudspladser, som allerede har modtaget anlægsbevilling.

Det er forvaltningens erfaring, at det typisk tager ca. 1-1,5 år fra, at forvaltningen får en planlægningsbevilling, til at det kan lade sig gøre at søge en anlægsbevilling. Tilsvarende går der typisk 3-4 år fra, at forvaltningen har fået en anlægsbevilling, til at det i praksis er muligt at ibrugtage byggeriet.

Hvis der ikke tilvejebringes tilstrækkelig kapacitet, kan forvaltningen i endnu højere grad end i dag blive nødt til at købe pladser, hvilket vil kræve ekstra midler. Hvis det skal ske indenfor Socialforvaltningens nuværende økonomiske ramme, vil det påvirke serviceniveauet til andre af Socialforvaltningens målgrupper.

Det er endvidere på nuværende tidspunkt usikkert, hvilken betydning omlægningen af statsrefusion på hjemløseområdet, jf. regeringens bolig- og hjemløseaftale, kan få for det fremadrettede behov for midlertidige og længerevarende botilbud til hjemløse borgere, der i dag har lange ophold på herbergerne. Det forventes alt andet lige, at behovet for botilbudspladser på udsatteområdet vil stige i forlængelse af implementeringen af bolig- og hjemløseaftalen.

Det bemærkes, at det er uklart om – og i givet fald i hvilket omfang – fordrevne fra Ukraine vil blive visiteret til botilbud og bostøtte, og derfor også, hvordan det vil påvirke ventelisterne. 

Som nævnt ovenfor er det ikke lovligt at have ventelister til botilbud. Der er ikke angivet præcise rammer for, hvor hurtigt en kommune skal arbejde for at afvikle ventelister. Der er således risiko for, at Ankestyrelsen på et tidspunkt vil vurdere, at nedbringelsen af ventetiderne ikke sker hurtigt nok, selv hvis kapacitetsudvidelserne etableres som planlagt.

Økonomi

Indstillingen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

På baggrund af udvalgets drøftelse vil forvaltningen arbejde videre med de i sagen beskrevne tiltag mhp. på at nedbringe ventelisten.

Til Budget 2023 planlægger forvaltningen pt. at søge anlægsbevillinger til fire nye botilbud med i alt 103 pladser samt planlægningsbevillinger til tre nye botilbud med i alt 105 pladser. Bevillingerne er en forudsætning for den planlagte kapacitetsudvidelse. Forsyningsforpligtelsen kan derudover rejses som specifik udfordring i budgetforhandlingerne. Afhængigt af udvalgets ønsker kan forvaltningen udarbejde yderligere budgetforslag til Budget 2023.

Udvalget vil fortsat blive løbende orienteret om status på ventelisterne.

Mikkel Boje

                            / Anders Møller Jakobsen, Mette Boskov Vedsmand og Eva Stokbro Jensen

Indstillingen blev taget til efterretning.

Vicedirektør Mette Boskov Vedsmand, vicedirektør Anders Møller Jakobsen og kontorchef Eva Stokbro Jensen deltog under punktets behandling.