Mødedato: 20.04.2016, kl. 13:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Anlægsindstilling vedrørende Nansensgade 57

Se alle bilag
Der ønskes opført et opgangsbofællesskab med 9 boliger til borgere med sindslidelse i Nansensgade 57. Boligerne erstatter utidssvarende boliger. I forbindelse hermed er der behov for en omkonvertering, således at afsatte midler til deponering i stedet anvendes til anlæg. 

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler:

1. At Socialforvaltningen opfører et opgangsbofællesskab med ni boliger i Nansensgade 57 efter servicelovens §107 med en anlægsbevilling på 20,4 mio. kr.

2. At afsat deponering på 20,4 mio. kr. i stedet anvendes som en anlægsudgift til finansiering af de ni botilbudspladser.

Problemstilling

Det var forvaltningens hensigt, at Nansensgade 57 skulle opføres som almene ungdomsboliger til unge sindslidende. Da Nansensgade er en del af en større modernisering af bofællesskaber godkendte Borgerrepræsentationen den 8. maj 2014, at der til formålet blev afsat 34,4 mio. kr. til deponering til brug for leje af servicearealer.

Denne løsning har imidlertid den udfordring, at beboerne skal fraflytte boligen, når de fylder 30 år, hvilket vurderes som uhensigtsmæssigt for flere beboeres vedkommende.

Forvaltningen ønsker derfor, at botilbudspladserne I Nansensgade 57 opføres efter servicelovens § 107, hvilket sikrer, at beboerne kan blive boende efter de er fyldt 30 år.

Dette giver behov for, at midler afsat til deponering, i stedet benyttes til finansiering af anlægsudgifterne i Nansensgade 57.

Løsning

Forvaltningen vil opføre det første af de moderniserede bofællesskaber for unge med sindslidelser, i Nansensgade 57. Byggeriet vil omfatte 9 boliger, som forventes at kunne stå klar i januar 2018. Boligerne er ét-rums boliger på ca. 30 m2 med eget bad og toilet. Der er ikke tilknyttet serviceareal eller fælles indendørsarealer til boligerne, men der er fælles have og terrasse. Det vil derfor være selvhjulpne borgere, der har ønske om at kunne bo i en form for egen bolig i bofællesskab. De kommende beboere vil enten være beboere, der flytter samlet fra et andet, utidssvarende bofællesskab eller beboerne som anvises fra forskellige utidssvarende bofællesskaber.  

Til bofællesskabet vil der være tilknyttet en hjemmevejlederfunktion. Da der er tale om en modernisering, og ikke etablering af nye pladser er der allerede afsat midler til drift. De 9 beboere tilbydes mere tidssvarende boliger og en bedre støtte, fordi personalet skal bruge mindre tid på transport, når boligerne samles i opgangsbofællesskaber.

De 9 boliger ønskes opført som et kommunalt ejet botilbud efter servicelovens § 107, hvorved der ikke er behov for leje af arealer og deponering hertil. Forvaltningen foreslår derfor, at de afsatte midler til deponering, der skal afsættes i forbindelse med leje af servicearealer, i stedet benyttes til anlæg af tilbuddet svarende til 20,4 mio. kr.

Den nærmeste nabo, som er en andelsboligforening, har udtrykt kritik af placeringen af byggeriet. Som følge af en deklaration, der gav beboerne tilladelse hertil, har andelsboligforeningen siden 1988 anvendt den kommunalt ejede grund som et tillæg til andelsboligforeningens eget udeareal.

Deklarationen er nu aflyst efter henvendelse fra Københavns Kommune til Udændinge-, Integrations- og Boligministeriet. I forbindelse med opførelsen af byggeriet vil andelsboligforeningens udeareal blive reetableret. En række elementer på den kommunalt ejede del af arealet overføres til andelsboligforeningens grund - herunder flisebelægning, højbede mv.

Byggeri København har udarbejdet en foreløbig ejendomsfaglig udtalelse, der ikke giver anledning til bemærkninger - se bilag 1.

Økonomi

Den 8. maj 2014 godkendte Borgerrepræsentationen, at der blev afsat 34,4 mio. kr. til deponering til brug for leje af servicearealer. De 34,4 mio. kr. blev tilvejebragt ved at foretage en række ombytninger af deponeringsbevillinger mellem projekter og deponering fremkommet i forbindelse med nedlæggelsen af en række tilbud (modregningsadgang). Fordi deponeringsbevillingerne overgik til bofælleskabspladserne, kan midlerne til deponering anvendes til finansiering af anlæg såfremt dette godkendes af Borgerrepræsentationen.

Socialforvaltningen foreslår, at 20,4 mio. kr. af de 34,4 mio. kr. i stedet afsættes til anlæg af pladserne på Nansensgade. Heraf anvender Byggeri København 18,5 mio. kr. til byggeri og rådgiverhonorar.

Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser

At-punkt

Udvalg

Bevilling

(nr. og navn)

Funktion

Indtægt (I) /
Udgift (U)

Beløb i 1.000 kr.*

(2016 pl-niveau)

Varig?
ja/nej

2016

2017

2018

2019

2

SUD

Finansposter

8.32.27.5

Udgift

-20.415

 

 

 

Nej

2

SUD

3641 - Byggeri og modernisering af tilbud

5.38.50.3

Udgift

20.415

 

 

 

Nej

 3

  SUD

3641 - Byggeri og modernisering af tilbud  5.38.50.3  Udgift  -10.000  -8.547      Nej

3

ØU

3160 - Byggeri København

5.38.50.3

Udgift

9.830

8.400

 

 

Nej

3

ØU

3161 - Byggeri København

6.45.51.3

Udgift

170

147

 

 

Nej

I alt

-

-

-

-

0

0

0

0

-

Tabel 2. Anlægsbevillinger – frigivelse af anlægsmidler

Udvalg

Aktivitet/projekt

Bevilling

(nr. og navn)

Funktion

Beløb i 1.000 kr.

(2016 pl-niveau)

2016

2017

2018

2019

ØU

Nansensgade 57

3160 – Byggeri København

5.38.50.3

9.830

8.400

 

 

ØU

Nansensgade 57

3161 – Byggeri København

6.45.51.3

170

147

 

 

SUD

Nansensgade 57

3641 – Byggeri og modernisering af botilbud

5.38.50.3

884

984

 

 

I alt

-

-

-

10.884

9.531

      

Tabel 3. Kategorisering af anlægsmidler

1.000 kr.
(2016 pl-niveau)

2016

2017

2018

2019

I alt

Ekstern rådgivning

heraf til rådgiver

1.989 497 2.486

Interne udgifter

heraf projektlederhonorar i Byggeri København

 170 147      317 

heraf projektlederhonorar i SOF

93 93

Anlæg af projektet

 
heraf indfrielse af deklaration  884       884 

heraf byggeomkostninger

 7.841 7.903      15.744 
heraf køb af P-pladser   500       500
Heraf montering mv    391      391

I alt

10.884 9.531 20.415

 

Videre proces

Etter godkendelse i Socialudvalget skal indstillingen forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

Nina Eg Hansen                    

/Anders Kirchhoff

 

 

 

Beslutning

Kontorchef Siggi Kristoffersen og kontorchef i Økonomiforvaltningen, Charlotte Møller, projektleder i Økonomiforvaltningen, Lisa Jørgensen, deltog under punktets behandling.

Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Til top