Mødedato: 20.03.2019, kl. 08:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Anmodning om optagelse af internt lån

Se alle bilag

Resumé

I forbindelse med regnskab 2018 og den tekniske overførselssag kan Socialudvalget anmode Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om optagelse af internt lån.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at Socialudvalget bevilges et internt lån på 6,0 mio. kr. til finansiering af overførsel

    af negativt regnskabsresultat.

Problemstilling

Socialudvalget skal godkende optagelse af internt lån på 6,0 mio. kr. til finansiering af overførsel af negativt regnskabsresultat, som skal ses i lyset af, at Socialforvaltningen efter den almindelige lukning af regnskabet blev gjort opmærksom på, at Koncern Service i løbet af 2018 fejlagtigt havde bogført indtægter hos forvaltningen vedr. motorlån for handicapkøretøjer for 2,7 mio. kr., som skulle tilbageføres i regnskabsåret. Endvidere skal resultatet ses i lyset af, at Socialforvaltningen skulle overføre 2 mio. kr. til Børne- og Ungdomsforvaltningen til at dække deres merforbrug på dagbehandlingsområdet; jf. samarbejdsaftalen på området. Disse regnskabsændringer skete lige omkring regnskabsafslutningen og er derfor ikke indgået i økonomistyringen.

Den negative overførsel ifm. Socialforvaltningen årsregnskab for 2018 ønskes i 2019 finansieret med optagelse af internt lån, som afdrages over 6 år, jf. gældende regnskabsregler.

Alternativet til optagelse af lån på 6 mio. kr. vil være at håndtere de 6 mio. kr. indenfor budget 2019, hvilket vil betyde serviceforringelser.

Løsning

Socialforvaltningen samlede merforbrug i årsregnskabet 2018 og overførselsanmodninger for 2018-2019 er 6,0 mio. kr.

Den konkrete effektuering af tilbagebetaling i 2020 vil skulle håndteres i forbindelse med vedtagelse af Socialudvalgets budget 2020 og så fremdeles i de efterfølgende år.

Det interne lån tilbagebetales over en seksårig periode, svarende til 1,1 mio. kr. pr. år i perioden 2020-2025. Den interne rentesats udgår 2 pct.

De bevillingsmæssige konsekvenser er opstillet i tabel 1

Tabel 1: Bevillingsmæssige konsekvenser af optagelse af internt lån

At-pkt Udvalg Bevilling Indt/udg Beløb i 1.000 kr. (2018 pl)
2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 I alt
1 Socialudvalget Tvær-gående opgaver og admini-stration U 6.013 -1.052 -1.052 -1.052 -1.052 -1.052 -1.052 -302

Lånet placeres i 2019 på bevillingsområdet Tværgående opgaver og administration, så det modsvarer den negative overførsel af regnskabsresultatet. Ydelsen på lånet placeres midlertidigt på tværgående opgaver og administration, idet den konkrete fordeling af ydelserne vil ske senere.

Økonomi

Økonomien er beskrevet i sagen.

Videre proces

Ved godkendelse sendes indstillingen videre til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Nina Eg Hansen

                                     / Anders Johannes Kristensen

Beslutning

Kontorchef Anders Johannes Kristensen deltog under punktets behandling.

Indstillingen blev anbefalet overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Et samlet Socialudvalg afgav følgende protokolbemærkning:

”Behovet for et internt lån viser, at budgetlægningen i Socialudvalget er presset, hvorfor der er behov for at tilføre endnu flere økonomiske ressourcer til området.”

Til top