Funktionskrav for byggeri til Socialforvaltningens målgrupper
Økonomiudvalget har ønsket en redegørelse fra Socialforvaltningen om funktionskrav stillet til byggeri til Socialforvaltningens målgrupper og de økonomiske konsekvenser heraf. Formålet med redegørelsen er at beskrive, hvilke krav Socialforvaltningen stiller, som fordyrer byggeriet, og på den baggrund eventuelt revidere funktionskravene.
INDSTILLING
Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at godkende redegørelse med angivelse af mulige revisioner af funktionskrav for byggeri til Socialforvaltningens målgrupper - bilag 1
- at det godkendes, at Socialforvaltningen ikke reviderer funktionskrav på baggrund af redegørelsen, men vurderer antal m2 i de enkelte projekter ud fra målgruppens behov
Problemstilling
Økonomiudvalget vedtog den 19. august 2015 indstilling om forslag til styrket styring af anlægsøkonomien for byggeprojekter i Københavns Kommune. Jf. indstillingen skal forvaltningerne inden udgangen af 2015 fremlægge forslag til reviderede funktionsprogrammer på større udbygningsområder. Arbejdet skal ske i samarbejde med Økonomiforvaltningen.
Den 17. december 2014 tog Socialudvalget Redegørelse for særkrav stillet til byggeri til Socialforvaltningens målgrupper til efterretning.
Bilag 1 til denne indstilling er en teknisk opdatering af denne redegørelse
Socialforvaltningen skal bemærke, at der er tale om Socialforvaltningens egne funktionskrav til byggeri. De eneste politisk fastsatte krav til Socialforvaltningens byggerier er:- Boliger skal være minimum 25 kvadratmeter med eget bad, dog helst større et- eller to-værelsesboliger med eget køkken (SUD 8. marts 2006).
- Botilbud til borgere med handicap og sindslidelse etableres som udgangspunkt i enheder på mellem 25-50 boliger for at gøre tilbuddene mindre institutionslignende (SUD 2011).
Løsning
Socialforvaltningen har udarbejdet en redegørelse for funktionskrav til byggeri til Socialforvaltningens største målgrupper, som er borgere med handicap og borgere med sindslidelse. Den samlede redegørelse fremgår af bilag 1.
Økonomiforvaltningen har bedt Rambøll Management Consulting A/S om at beregne de økonomiske konsekvenser af de enkelte forvaltningers funktionskrav. Rambølls beregninger fremgår af bilag 2.
Det byggeri der opføres er borgerens hjem, og dermed rammen om borgerens hverdag 24 timer i døgnet. Af denne grund, og af hensyn til sikkerhed og driftsøkonomi, mener Socialforvaltningen ikke, at der skal ske en generel forringelse af den standard som tilbuddene indrettes ud fra.
Socialforvaltningen vurderer dog, at størrelsen af boligerne kan målrettes den enkelte borger i højere grad end det sker i dag. Den enkelte borger har forskellige behov afhængig af, hvor i livet vedkommende befinder sig, hvorfor det kan give god mening, at der er forskel på boligstørrelser, ligesom det også kan give god mening, at det har indflydelse på boligstørrelsen, om boligen er af midlertidig eller permanent karakter.
Socialforvaltningens målgrupper har ofte en begrænset betalingsevne, og da huslejen for en almen bolig afhænger af udgiften til byggeriets opførelse, er Socialforvaltningen allerede meget opmærksom på udgiften til opførelse af botilbud, herunder på det antal m2 som bygges.
En tilpasning af byggeriet til konkrete målgrupper vil imidlertid betyde, at byggeriet bliver mindre fleksibelt. En konsekvens heraf kan blive, at der efterfølgende vil være udgifter til at tilpasse boligen til borgerens aktuelle behov, eller at borgeren må flytte til en anden bolig, som er mere egnet.
Rambøll er enig med Socialforvaltningen i, at den største enkeltfaktor i forhold til at nedbringe udgiften til byggeri er, at nedbringe det antal m2 som bygges. Socialforvaltningen vil derfor have fokus på at tilpasse antal m2 ud fra en vurdering af den konkrete målgruppes behov. Eksempelvis har visse grupper af borgere med sindslidelse ikke nødvendigvis det samme behov for plads, som borgere med fysiske handicap.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Såfremt Socialudvalget godkender indstillingen, skal den efterfølgende forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Anette Laigaard
/Katrine Bagge Thorball
Beslutning
Specialkonsulent Bente Tange deltog under punktets behandling.
Indstillingen blev godkendt.