Vinterstatus på overnatningspladser til hjemløse (orientering)
Socialforvaltningen orienterer Socialudvalget om antal pladser og belægning på overnatningssteder på hjemløseområdet i København.
Indstilling
Socialforvaltningen,
- at Socialudvalget tager orientering om status på vinterpladser på hjemløseområdet til efterretning.
Problemstilling
Det er Socialforvaltningens erfaring, at efterspørgslen på overnatningspladser til både udenlandske og danske hjemløse stiger i vintermånederne, blandt andet fordi det i denne periode bliver endnu mindre attraktivt at overnatte udendørs. Derfor følger Socialforvaltningen kapaciteten og belægningen på området.
I det følgende gives en status til Socialudvalget på antal pladser og belægning på hjemløseområdet primo januar 2016.
Løsning
I København findes tre typer af overnatningstilbud til hjemløse: herberger og natcafeer efter servicelovens § 110 og nødovernatningspladser finansieret af Social- og Indenrigsministeriets vinterpulje. Herunder gives en status for de forskellige tilbud.
Herberger
Efter Servicelovens § 110 tilbyder Socialforvaltningen midlertidige ophold på herberg til borgere med særlige sociale problemer. Borgere med behov for et midlertidigt ophold kan henvende sig til et tilbud og blive indskrevet direkte i hele landet. Det er borgerens hjemkommune, der betaler for opholdet. Tabel 1 viser en oversigt over kapaciteten på de københavnske herberger i januar 2016.
Tabel 1, kapacitet på københavnske herberger januar 2016
Tilbud |
Kapacitet |
Adresse |
Herbergcentret, Socialforvaltningen |
56 pladser (+8 vinterpladser i perioden november til marts) |
Sundholmsvej 16, 2300 København S |
Bocentret, Socialforvaltningen |
48 pladser |
Sundholmsvej 14A, 2300 København S |
Aktivitetscentret, Socialforvaltningen |
33 pladser |
Sundholmsvej 36, 2300 København S |
KFUM´s Kollegium, KFUM |
59 pladser |
Artillerivej 161, 2300 København S |
Kollegiet Gl. Køge Landevej, WeShelter |
38 pladser |
Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby |
Hørhuset, Frelsens Hær |
64 pladser |
Hørhusvej 5, 2300 Københavns S |
RG60, WeShelter |
24 pladser |
Rådmandsgade 60, 2200 København N |
Mændenes Hjem, WeShelter |
30 pladser |
Lille Istedgade 2, 1706 København V |
Herberget Hillerødsgade, Kirkens Korshær |
87 pladser, herunder 17 eksterne unge-pladser |
Hillerødsgade 64, 2200 København N |
Forchhammersvej, Socialforvaltningen |
8 pladser |
Forchhammersvej 18, 1920 Frederiksberg C |
I alt |
455 pladser |
|
Af tabel 2 fremgår belægningen på de københavnske herberger. Belægningsprocenten er udtryk for i hvor høj grad pladserne på området udnyttes. Belægningen opgøres på baggrund af løbende indberetninger fra de enkelte tilbud.
Tabel 2, belægning på de københavnske herberger september til december 2015
2015/2016 |
September |
Oktober |
November |
December |
Herberg § 110 |
96 pct. |
97 pct. |
97 pct. |
97 pct. |
På herbergerne har belægningen været stabil henover året. Forvaltningen oplever imidlertid en stigende efterspørgsel efter pladser til unge hjemløse, der ønskes skærmet fra det traditionelle herbergsmiljø. Indtil etableringen af 20 nye ungepladser, der forventes klar i midten af 2016, arbejdes med midlertidige løsninger, eksempelvis på hotel.
Natcafeer
Natcafeerne drives ligesom herbergerne efter servicelovens § 110, og dermed efter samme regler. Den væsentligste forskel på en natcafé og et herberg i Københavns Kommune er, at natcafeer er et gratis tilbud med den særlige opgave at sikre, at ingen hjemløse, som er omfattet af herbergernes målgruppe, skal stå uden tilbud om tag over hovedet. Målgruppen omfatter blandt andet de såkaldte psykisk sårbare nattevandrere, som i perioder er ude af stand til at opholde sig i egen bolig, men som ikke benytter herbergerne. En anden målgruppe er personer, der af økonomiske grunde har valgt herbergerne fra, eller fravalgt herbergerne af andre årsager. Herudover er natcafeerne en ekstra kapacitet i perioder med større behov for pladser. Natcaféopholdet skal i alle tilfælde søge at være afklarende i forhold til den hjemløses fremtidige situation – herunder at være motiverende for et ordinært herbergsophold. Natcafeerne har desuden vist sig at være et godt supplement til kommunens øvrige opsøgende gadeplansarbejde ved løsningen af opgaven med at nå de mest udsatte hjemløse. Tabel 3 viser en oversigt over kapaciteten på natcafeerne i januar 2016.
Tabel 3, kapacitet på natcafeer i København, januar 2016
Tilbud, organisation |
Kapacitet |
Adresse |
Café Klare (Mændenes Hjem), WeShelter |
20 pladser |
Lyrskovgade 2, 1758 København V |
Mændenes Hjem Natcafé, WeShelter |
40 pladser |
Lille Istedgade 2, 1706 København V |
Aktivitetscentret, Socialforvaltningen |
30 pladser |
Sundholmsvej 36, 2300 København S |
Hillerødsgade Natcafé, Kirkens Korshær |
30 pladser |
Hillerødsgade 64, 2200 København N |
I alt |
120 pladser |
|
Figur 1 og tabel 4 viser det daglige antal sovende på Københavns Kommunens fire natcafeer.
Figur 1: Antal sovende på kommunens natcafeer i 2014 og 2015
Tabel 4: Antal sovende på københavnske natcafeer i uge 49 – 53 i hhv. 2014 og 2015
Antal sovende |
Uge 49 |
Uge 50 |
Uge 51 |
Uge 52 |
Uge 53 |
|||||
|
2014 |
2015 |
2014 |
2015 |
2014 |
2015 |
2014 |
2015 |
2014 |
2015 |
Cafe Klare |
15 |
19 |
16 |
17 |
13 |
17 |
14 |
18 |
- |
15 |
Hillerødgade |
37 |
25 |
39 |
25 |
37 |
31 |
26 |
25 |
- |
25 |
Aktivitetscentret (30 pl.) |
42 |
33 |
46 |
28 |
42 |
30 |
42 |
29 |
- |
30 |
Mændenes Hjem (40 pl.) |
19 |
16 |
14 |
11 |
13 |
11 |
0 |
13 |
- |
10 |
Note: Fra uge 47 2014 – uge 14 2015 blev Aktivitetscenteret udvidet med 20 nødovernatningspladser.
Det forholdsvis begrænsede antal sovende på Mændenes Hjems natcafé skyldes hovedsageligt at tilbuddet benyttes af personer i kortere tidsrum i løbet af natten, som derfor ikke registreres som sovende. Til gengæld har Mændenes Hjem i gennemsnit omkring 85 besøgende i løbet af natten.
Socialforvaltningen oplever fortsat at kunne tilbyde en plads til hjemløse, der henvender sig med ønske om at overnatte. Natcafeenpå Sundholm har eksempelvis haft to nætter i første uge af 2016 med henholdsvis 10 og 18 ledige pladser. På forvaltningens tilbud afvises personer ikke, men henvises i stedet til rette sted, såfremt der ikke er mulighed for at tilbyde en plads.
Nødovernatningspladser
Via Social- og Indenrigsministeriet vinterpulje har Folketinget de seneste vintre finansieret nødovernatning for gadesovende hjemløse, der ikke kan få plads på et midlertidigt botilbud efter serviceloven eller andre etablerede tilbud. Baggrunden for ministeriets pulje er et ønske om at forhindre dødsfald, alvorlige forfrysninger med varige skader til følge eller helbredsproblemer for gadesovende hjemløse i vintermånederne.Målgruppen er som udgangspunkt alle gadesovende hjemløse. Dog gælder tilbuddene, jf. servicelovens § 2, kun for personer, der har lovligt ophold.
Tabel 5 viser en oversigt over kapaciteten på de nødovernatningspladser, der finansieres af vinterpuljen og de 33 eksisterende pladser på Stengade, der holder åbent året rundt og er finansieret over finansloven fra 2016.
Tabel 5, kapacitet på nødovernatningspladser i København vinteren 2015/2016
Tilbud |
Kapacitet |
Adresse |
Aktivitetscenteret, Socialforvaltningen |
20 pladser |
Sundholmsvej 36, 2300 København S |
Vendepunktet, Apostelkirken |
10 pladser |
Saxogade 13, 1662 København V |
Grace. Blå Kors |
40 pladser |
Baggesengade 7, 2200 København N |
Vesterbro Sogn, Mariakirken på Vesterbro |
25 pladser |
Istedgade 20, 1650 København V |
Den kolde næse (Hørhuset), Frelsens Hær |
20 pladser |
Hørhusvej 5, 2300 Københavns S |
Stengade, Kirkens Korshær |
33 pladser |
Stengade 40, 2200 København N |
I alt |
148 pladser |
|
De private nødovernatningstilbud oplever fuld belægning på deres pladser, der primært benyttes af udenlandske migranter fra især Østeuropa. Derfor valgte Socialforvaltningen i starten af januar 2016 at rette henvendelse til de private nødovernatningstilbud og natcafeer med en besked om, at såfremt tilbuddene får henvendelser fra personer som tilhører målgruppen og har lovligt ophold i landet, har forvaltningen stadig ledig kapacitet ifølge de seneste opgørelser. Ved tvivl om en person tilhører målgruppen vil vedkommende kunne tages ind til en nærmere afklaring.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Socialforvaltningen vil fortsat følge udviklingen i antallet af pladser og belægningen.
Næste gang Socialforvaltningen orienterer Socialudvalget om belægningen på herberger og natcafeer er i forbindelse med samlet afrapportering af ledelsesinformationer i starten af 2. kvartal 2016.
Anette Laigaard
/ Eva Stokbro Jensen
Beslutning
Konst. kontorchef Eva Stokbro Jensen, områdechef Steen Bo Pedersen og driftschef Bo Møller Nielsen deltog under punktets behandling.
Indstillingen blev taget til efterretning.