Mødedato: 20.01.2016, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Temadrøftelse om ensomhed

Socialforvaltningen lægger op til Socialudvalgets drøftelse af ensomhed blandt borgere med udsathed og funktionsnedsættelse.  

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

         1. at Socialudvalget drøfter ensomhedsproblematikken

Problemstilling

Ensomhed er et af to målepunkter i Socialudvalgets pejlemærke vedrørende borgernes livskvalitet. Brugerundersøgelsen viste, at 44 pct. af de adspurgte borgere oplever, at de ofte eller nogle gange føler sig ensomme. Resultatet rejser spørgsmålet om, hvad borgerne, Socialforvaltningen og civilsamfundet kan gøre for at styrke relationer og øge tilknytningen til fællesskaber, så ensomhed bliver forebygget og afhjulpet, og borgeren udvikler sine ressourcer.

Løsning

Er de københavnske borgere særligt ensomme?

 I en tidligere sag til Socialudvalget d. 11. november 2015 fremgik det, at 44 pct.  af brugerne i brugerundersøgelsen er ensomme. Tallet dækker over 15 pct., som ofte føler sig ensomme, og 29 pct. som nogle gange føler sig ensomme. Det er særligt på voksenområdet, hvor borgerne er ”ofte ensomme”. På udførerområdet fordeler de ofte ensomme sig med 20 pct. på psykiatriområdet 18 pct. på udsatteområdet, 10 pct. på børn/unge, 8 pct. på hjemmeplejen og 6 % på handicap.

Forvaltningen har sammenholdt tallene med andre undersøgelser for at blive klogere på, om borgere tilknyttet Socialforvaltningen i København er særligt ensomme.

Landsdækkende undersøgelser af ensomhed når frem til, at 5-6 pct. af befolkningen er ensomme, heraf flest unge og ældre. SOFs brugere er altså, med sine 15 pct., betydeligt mere ensomme end befolkningen i øvrigt. Udsatterådet og SFI har foretaget en undersøgelse af udsatte voksnes ensomhed, som viste, at 24 pct. ofte føler sig ensomme. Tallet svarer nogenlunde til resultatet af SOFs brugerundersøgelse, når man tager højde for måden at spørge på og for hvilke grupper, der er spurgt. Ensomhed er altså nogenlunde lige så alvorlig en problematik for socialt udsatte borgere med tilknytning til Socialforvaltningen i København som i det øvrige land. Det har ikke været muligt at finde specifikke undersøgelser af borgere med handicap eller udsatte børn og unges oplevelse af ensomhed.

Ensomhed og udsathed

Ensomhed er nedbrydende og sygdomsfremkaldende. Fællesskaber og netværk er en ressource og et sikkerhedsnet. Københavnere med tilknytning til Socialforvaltningen er dem, der har allermest brug for ressourcer og sikkerhedsnet, men er også dem, der er mest ensomme. At understøtte borgernes inklusion i fællesskaber og netværk er både at gøre dem mindre afhængige af forvaltningens hjælp og give dem livskvalitet i takt med, at de oplever tilhørsforhold og empowerment.

Hvad afhjælper ensomhed?

Det er sparsomt, hvad man kan finde i forskningen og blandt andre kommuners erfaringer med at forebygge ensomhed specifikt blandt borgere med sociale problemer eller med et handicap. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har til gengæld set på ensomhedsproblematikken mere generelt og har i litteraturen fundet tre tilgange, som har effekt i forhold til at mindske ensomhed: 

-Gruppebaserede indsatser

-Indsatser der inkluderer borgeren i en gruppe, som har fælles referencer og behov

-Aktiviteter hvor deltagerne er inddraget og medbestemmende

Sammenfattende handler det om at blive en del af et fællesskab. Et fællesskab hvor man har en naturlig plads og som giver mening. Det er ikke nok, at man kommer "ud blandt andre", for man kan godt være ensom selvom man er sammen med andre. Det, som afhjælper og forebygger ensomhed, er, at man har et fællesskab i form af fx fælles historie, interesser eller værdier. Det handler altså især om at møde, tage kontakt og danne relationer til ligesindede og / eller være i relationer, hvor man har en naturlig, meningsfuld rolle. Litteraturen peger i øvrigt på, at ensomhed ikke er det samme som at være alene. Man kan nogle gange fx godt tale om den tilfredse enspænder.

En vigtig opmærksomhed - blandt andet fremkommet på baggrund af en workshop med brugerdeltagelse - er, at en vigtig rolle i et fællesskab kan være, at den ensomme borger gør noget af betydning for andre. Beskæftigelse i alle afskygninger - fra lønnet arbejde til at være frivillig afrydder på værestedet - giver en dybere tilknytning og et stærkere fællesskab end aktiviteter, hvor man bare opholder sig og får tiden til at gå. Det blev derfor også foreslået, at de udsatte og ensomme borgere skal understøttes i at være frivillige og ikke kun være modtagere af frivillighed. Der blev talt om ”frivillighed for alle”.

Netop "frivillighed for alle" er et af temaerne i Kultur- og Fritidsforvaltningens forslag til den kommunale investeringspulje til udvikling af velfærden, som Socialforvaltningen også er i dialog om mulighederne for at deltage i. Her kunne man udvikle gode rammer for udsattes frivillige arbejde i fællesskab med andre.

Særligt ift. Socialforvaltningen og ensomhed

Inspireret af blandt andet Brugerforeningen SAND kan man rette blikket mod hjemløse borgere, der bliver hjulpet i egen bolig. Her er ensomhed ofte et problem. Ensomheden kan også være et problem for borgere med psykiske lidelser, der isolerer sig i egen bolig, fordi de har svært ved at danne relationer og netværk.

Socialstrategiens princip om at aktivere borgernes ressourcer, og strategien om at hjælpe dem til øget selvhjulpenhed i egen bolig, kan altså have en afledt effekt i form af en - midlertidig oplevelse af - ensomhed. 

Forvaltningen arbejder selvfølgelig sammen med borgeren om at afhjælpe ensomheden gennem støtte til opbygning af relationer og i forhold til at komme ud i lokalsamfund og på væresteder. Eksempelvis understøtter den sociale hjemmepleje borgerne i at orientere sig i lokalområdet og finde hen til væresteder og andre tilbud, der kan få dem ud af døren og ind i et fællesskab. Et arbejde som kunne styrkes ved at afsætte ressourcer til at følge borgeren hen til døren til foreningen, værestedet eller klubben. 

Man kan derudover - med Socialudvalgets princip om samskabelse - meningsfuldt rette blikket mod civilsamfundet for løsninger. Netop i borger til borger-relationer, i det lokale miljø, blandt frivillige, naboer og foreninger kan man tænke, at den udsatte borger kan opleve samvær og meningsfuldhed.

Et eksempel på en frivillighedsindsats kan man finde i regi af satspuljeordningen, som har finansieret et frivillighedsprojekt for besøgsvenner til hjemløse på vej til egen bolig. Projektet har opbygget erfaringer med rekruttering, uddannelse og matchning af frivillige og hjemløse og lader til at have gode resultater for borgerens livskvalitet og fastholdelse af bolig. We Shelter (tidligere Missionen blandt hjemløse) er projektejer og har henvendt sig til forvaltningen om evt. samarbejde om at videreføre projektet, når finansieringen løber ud juni 2016. Projektet vil kunne opskaleres til flere hjemløse og til også at kunne understøtte borgere med sindslidelse i eget hjem.

Økonomi

Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Socialforvaltningen foretager brugerundersøgelse igen i 2016 og får et opdateret billede af ensomheden blandt borgerne

 

Anette Laigaard

                             / Eva Stokbro Jensen                                   

 

Beslutning

Konstitueret kontorchef Eva Stokbro Jensen, Specialkonsulent Thomas Lund, Sekretariatschef Rillo Snerup, Ventilen og Sekretariatschef Gitte Frydensbjerg, We Shelter deltog under behandlingen af punktet.

Indstillingen blev drøftet.

Til top